Fængslende fangeø

Fangeøen Robben Island, hvor Nelson Mandela sad indespærret i over 18 år, er barsk og fascinerende samtidshistorie. I denne uge er det 10 år siden, de første frie valg blev holdt i Sydafrika. Valget resulterede i en sejr til ANC, og Nelson Mandela blev efterfølgende landets første sorte præsident.

Cellen måler ikke mere end to gange tre meter og er yderst spartansk møbleret. En sovemåtte, en toiletspand, en taburet samt en tallerken og et krus af blik er alt, hvad den indeholder.

Cellen var i over 18 år beboet af en klodens bedst kendte statsmænd, Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela.

Selv om man kun befinder os i cellen i få minutter, får man alligevel et godt indtryk af, hvor forfærdeligt et årelangt ophold må have været for fangerne, der var stuvet sammen som burhøns.

Vi befinder os på den navnkundige fængselsø Robben Island, der ligger 11 km ud for den sydafrikanske storby Cape Town. I mange år var Robben Island Sydafrikas mest berygtede fængsel, der husede hovedparten af landets politiske fanger.

I dag er Robben Island omdannet til museum, men det står stadig, som da den sidste fange forlod fængselsøen i 1996. Tidligere indsatte guider turister og andre interesserede rundt, og man ser bl.a. Nelson Mandelas celle, afhøringslokalerne og fængselsgården.

Vi bliver vist rundt af eksfangen Derek, der som blot 18-årig blev dømt for at have begået sabotage. Derek var som Mandela medlem af bevægelsen ANC - African National Congress - der kæmpede mod apartheid. Derek nåede at afsone ialt 5,5 år i 6 forskellige fængsler - heraf et år på Robben Island.

Populær celle

Fængslets mest populære attraktion er uden sammenligning Nelson Mandelas celle. Den sorte borgerrettighedsaktivist blev i 1964 sammen med flere andre ANC-ledere idømt livsvarigt fængsel for sin kamp mod apartheid. Nelson Mandela nåede at afsone 27 år i fængsel, inden han i 1990 blev løsladt og fire år senere blev valgt som Sydafrikas første sorte præsident.

Af de 27 år i fængsel tilbragte Mandela 18 på Robben Island, inden han i 1982 blev overflyttet til et fængsel på fastlandet.

Opholdet på fængselsøen var hårdt for Mandela, der sammen med de øvrige politiske fanger sad indespærret i B-fløjen. Her var der kun de små eneceller, hvorimod hovedparten af de øvrige fløje bestod af større sovesale, hvor almindelige kriminelle fanger boede. Undtagelsen var D-fløjen, hvor politiske fanger fra den namibianske befrielsesbevægelse SWAPO blev holdt fanget.

Alle indsatte levede under kummerlige forhold, men værst var forholdene for de politiske fanger. De arbejdede hårdere end de kriminelle fanger, ligesom de kun fik lov til at sende og modtage to breve om året, der alle blev læst og censureret først. De politiske fanger blev kun tilladt et enkelt besøg hvert halve år af en halv times varighed, så Winnie Mandela og mange andre pårørende måtte rejse hundredevis af kilometer for blot at tilbringe 30 minutter sammen med deres elskede.

Derudover håndplukkede man over hele Sydafrika de mest brutale og racistiske fangevogtere - alle hvide - som blev sendt til Robben Island. De værste af slagsen blev naturligvis placeret i B-fløjen.

Endelig havde sorte fanger - hvilket næsten gjaldt alle politiske fanger - generelt dårligere forhold end farvede og "asiatiske" fanger. Bl.a. opererede man med tabeller over, hvor meget mad folk af forskellig hudfarve skulle have. Således fik de sorte fanger ikke brød, ligesom deres madrationer var mindre end de øvrige fangers.

Flugtsikkert

Robben Island var oprindelig bygget til at huse 800 fanger, men ofte sad op til 1200 fanger indespærret. De trange forhold og den trøsteløse udsigt til at tilbringe mange år eller resten af livet på øen, fik flugtplaner frem hos de fleste.

Desværre var Robben Island det tætteste, man dengang kom et flugtsikkert fængsel, og det lykkedes ingen at flygte i nyere tid. Det skyldes ikke mindst, at fængslet var topbevogtet, ligesom svømmeturen på 11 km gennem det kolde vand ud for Afrikas sydspids afskrækkede de fleste fra at prøve.

I 1991 blev de sidste politiske fanger løsladt fra Robben Island, der fortsatte som almindeligt fængsel til 1996, hvor de sidste kriminelle fanger forlod øen. Rundturen på Robben Island omfatter en køretur på den 2 x 3,5 km store ø. Her ser man bl.a. stenbruddet, hvor fangerne knoklede dagen lang, ligesom man kører gennem den lille by, hvor fangevogterne i sin tid boede med deres familier. Nu er husene blevet overtaget af tidligere fanger.

Trods sin lidenhed rummer Robben Island mange dyr, bl.a. pingviner, kaniner, impalaer, strudse og mange slags fugle. Øen er dog bedst kendt for sine mange sæler, som i sin tid gav øen sit navn. "Robbe" er således hollandsk for sæler, og hollændere var blandt de første nybyggere i Sydafrika.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.