Eksotisk øferie i Kattegat

En lang weekend eller flere uger på Danmarks eneste egentlige ø, Anholt, er en lise for sjælen. Især børnefamilier vil om sommeren nyde de kilometer lange strande med smult vand.

Bølgerne bruser let i det lave vand, som med solens vandring over himlen skifter farve mellem dyb blå og turkis. I horisonten lyser lystbådenes sejl hvide i solskinnet. I det næsten lige så hvide sand kan man sole sig helt nøgen uden at provokere nogen. For her er stort set ingen.

Stedet vækker mindelser om en eksotisk ø i troperne. Men også kun næsten. For der er ingen lokale, der forsøger at sælge souvenirs eller leje plastikstole ud til turisterne. Og der er ingen calypsotoner, men kun mågeskrig, der indimellem overdøver vandets stille rislen.

Stedet er Anholts Nordstrand, som her i august, efter at højsæsonen er overstået, er så godt som mennesketom, selvom campingpladsen ligger kun 100 meter inde i landet.

I højsæsonen overnatter omkring 4.000 gæster hver eneste nat på øen, som har 158 fastboende.

Men halvvejs inde i august er antallet af gæster allerede faldet drastisk. Det afslører øens eneste cykeludlejning, som ligger lige ved færgelejet. Her står cyklerne parkeret i lange rækker - næsten alle malet i den samme røde farve.

Da biler ikke er velkomne på øen, besluttede vi straks efter vores ankomst at leje cykler.

Det skulle også hurtigt vise sig, at firhjulet transport er ganske overflødig, da vejnettet begrænser sig til ca. 10 kilometer. Med to voksencykler, en barnestol og en trailer var vi sikret al den mobilitet, vi som en familie på fire personer har behov for.

Ingen motorstøj

Fraværet af biler betyder stilhed. Anholt er støjfri zone, og det er det første, man registrerer, når man forlader færgedækket efter den knap fire timer lange sejltur fra Grenaa.

Øen har ingen form for organiseret turisme, men alligevel meget at byde på.

Her skal først og fremmest strandene fremhæves. Anholt har babybløde sandstrande langs alle kyster og med en omkreds på 25 kilometer er mulighederne utallige. Valget kan passende træffes på baggrund af de på dagen herskende vinde.

Nordstranden er som udgangspunkt den mest børnevenlige. Her er vandet lavt flere hundrede meter ud. I Pakhusbugten og ved Sønderstrand går bølgerne højere, og vandet bliver hurtigere dybt. Vesterstrand har derimod flere revler med to til tre meter dybt vand imellem.

Alle steder kan man trygt bade. Her er hverken voldsom strøm eller hestehuller.

Kun to steder er der badeforbud. Det gælder Totten længst mod øst, som er et fredet sælreservat og området ud for indsøen Flakket, som er fredet yngleplads for dværgternen.

Naturelskernes paradis

Men Anholt er mere end strand.

Størstedelen af øen udgøres af Ørkenen, som blev fredet allerede i 1939. Ørkenen er så stor, at man med lethed farer vild i den. I det let kuperede terræn, som de fleste steder er bevokset med marehalm, er pejlemærkerne få med undtagelse af fyret på Totten og Sønderbjerg, som er øens højeste punkt og i sig selv et besøg værd. Herfra er udsynet over landskabet storartet.

Ørkenen er Nordeuropas største sammenhængende lavhede, og der vokser 300-400 forskellige lavarter på øen, hvor luften er ren nok til, at de kan trives optimalt.

Den vestlige og beboede del af øen er derimod beplantet og frodig. Her finder man øens andet udsigtspunkt, Nordbjerg, hvor et militært radaranlæg er placeret. Det er her, man skal hen, hvis man ønsker at se aftensolen drukne i havet.

Al færdsel i Ørkenen skal ske til fods.

Sæler i massevis

Kaster man sig ud på den 10-12 kilometer lange tur til Totten, anbefales det ligeledes at gå. Det er hårdt for både ben og cykel at benytte tohjulet transport, selv om det er tilladt på stranden. Desuden skal cyklen trækkes et godt stykke ved Totten, hvor cykling ikke er tilladt.

Om sommeren yngler en bestand på omkring 500 sæler på Totten, og de blanke kroppe og sælernes søgmodige øjne er et fascinerende syn. På turen derud vil man med lidt held se sildemåger, sølvmåger og terner.

De frie markedskræfter råder på Anholt som i det øvrige Danmark. Eller gør de?

Øen er så lille, at der kun er levebrød for et lille supermarked i Anholt By og en havneproviant. Begge steder kan man anskaffe de mest basale fornødener, men som i alle turistområder fylder hylderne med øl, vin, chips og slik godt op. Det er med andre ord ikke på Anholt, man skal forvente at kunne få en regnvejrsdag til at gå med osen i butikker.

Overnatningsmulighederne er til gengæld rigelige. Især sommerhusudlejningen er intens. Den foregår fra øens turistkontor, som ligger midt i Anholt By. Et besøg her afslører, at mange af øens gæster er gengangere. På den sidste feriedag booker de typisk det samme sommerhus i samme ferieuge året efter, når de nu alligevel er i byen for at aflevere sommerhusnøgler. Så er det sommerhus, man stiler efter, skal man være tidligt ude.

Øen har også et par pensionater med nogenlunde samme standard og pris.

Endeligt er der øens campingplads, som valget faldt på for vores vedkommende. Vi havde reserveret plads i en lille hytte på forhånd og med udlejningscyklerne læsset til bristepunktet med børn, oppakning og barnevogn trillede vi den korte vej fra færgelejet til Nordstrand Camping.

Hytterne skulle vise sig at være minimale af størrelse, men udstyret med tekøkken og spiseplads. Desuden havde vores hytte en lille vestvendt terrasse med havemøbler og grill. De beskedne forhold var ledsaget af en lige så beskeden pris på ca. 300 kr. pr. overnatning inklusive bad.

Det lille køkken med køleskab gav os valget mellem selv at tilberede måltiderne eller indtage dem ude. Det skulle vise sig at være et belejligt valg, for øens restauranter er få og stort set alle bygget op efter samme koncept; tre retter for 150-200 kr. Som hovedregel har hver restauration kun én menu, så variationsmulighederne er begrænsede, ligesom det kan være vanskeligt at finde et sted, der passer alle familiemedlemmer. Desuden løber det hurtigt op, når en familie på fire skal affodres.

Vores fem dage på Anholt gav solgylden hud og fred i sjælen. Så siden har alle familiemedlemmer haft det på samme måde: Anholt ligger og lokker. Den er særegen og har meget at byde på.

Ærgerligt er det derfor, at det både er dyrt og tidkrævende at rejse til øen.

Færgen udgør det eneste sande minus på Anholt. Med afgang fra øen om morgenen og ankomst sen eftermiddag er det tydeligt, at den er tilpasset fastboernes behov. For turisterne afkorter afgangstiderne derimod ferieopholdet. Priserne er betragtelige. En returbillet for to voksne og to småbørn koster over 800 kr. Cykler og barnevogne koster ekstra.

dorte.kuula@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.