Små bidder af Balkan

Kroatien og Slovenien er blandt sommerens rejsemål. Explorer har været på en hurtigrejse gennem dele af de to lande.

Det gik hu-hej, men vi nåede dog at se hjørner af de nye rejsemål på halvøen Istrien ud til det vidunderlige Adriaterhavet; Umag og Rovinj i Kroatien, Portoroz og Piran i Slovenien og Grado i Italien lidt højere oppe. Vi så show med lippizanerheste i Slovenien, sejlede på Lim Fjord (!) i Kroatien, spiste fisk i alle afskygninger, købte forkert ind i en strandkiosk, fik rejsens bedste måltid på Trattoria Al Pontil De' Tripoli i Grado, smagte hos vinbonden Guido Bernobic i kroatiske Markovac en vin, som Jyllands-Postens vinanmelder siden fordømte og kun gav én stjerne, og så solen gå ned i havet ud for Café Teater i slovenske Piran, en sand perle af en by, der ligesom det øvrige Slovenien slap uden mange skrammer under den jugoslaviske borgerkrig i begyndelsen af 1990'erne.

Nye rejsemål er måske så meget sagt, for turisterne er kommet her gennem århundreder, men nye er de for Star Tour, som vel er branchens mest opfindsomme, når det drejer sig om at give kunderne andre oplevelser end dem, de er vant til.

Kroatien, Slovenien og Grado er en del af sommerprogrammet for 2006, og første afgang er 28. maj.

Vi fløj fra København til Venedig, men når sæsonen går i gang, er der direkte fly til Trieste, som ligger tættere på målene.

To overnatninger i Umag, der især er kendt for ATP-tennisturneringen Croatia Open. Umag? Tja, en ferieby som mange andre med lange gode strande, masser af boder og masser af turister og alligevel ikke rigtig international, fordi kreditkort kun accepteres få steder.

Priserne er rimelige i boderne langs vandet, for eksempel et par Adidas-shorts for 150 kr. - og oven i købet i den rigtige størrelse XXL, som den udsendte glædede sig til at komme ned i. Indtil han så, at der i linningen var et mærkat med oplysningen "asian size". Han kunne ikke engang få dem op over knæene.

Vin og turisme

Kroatiens økonomi er ud over turisme baseret på blandt andet den vinproduktion, som Guido Bernobic gerne ville fortælle om under besøget på hans vineyard i Markovac ikke langt fra Umag.

Den 57-årige kroat kunne berette om, hvordan hans familie under Anden Verdenskrig mistede al deres land, senere fik det tilbage, men igen under det ny kommunistiske styre var tvunget til at give afkald på det meste.

Fra 1991, da Kroatien var blevet en selvstændig nation, blev det igen muligt at få arealerne tilbage, og han driver i dag en lønsom virksomhed, der fortrinsvis sælger til fem restauranter i området.

Jeg fik lov at købe en flaske af hans Teranin rødvin for fem euro, godt 35 kr.

Om den siger vinanmelder Niels Lillelund:

»Vinen er ikke rar, let mousserende, tyder på sjusket hygiejne i vineriet. Syren er markant, frugten spag. Eneste formildende omstændighed er krydderi i eftersmagen. Garvesyrer er her også, dem, der river i kinderne. Kort sagt: Jeg er ikke glad, én stjerne.«

Så er De advaret, hvis De under næste års rejse til Kroatien køber adgangsbillet til Guido Bernobics vineri for fem euro, der ligeledes omfatter prøvesmagning af både vin og lokal ost.

Vi kørte videre til byen Rovinj, der er bygget i venetiansk stil og alene ved sin skønhed tegnede sig for en af de virkelig store oplevelser på denne ekspresrejse, som bagefter førte os til Lim Fjord, hvor vi sejlede i en times tid. Og vidste vi ikke bedre, kunne det have været en rundrejse i de norske fjorde. Igen tilbage til Umag og næste dag atter til Slovenien med hesteshowet i Lipica. Hvor så de dog sure ud, dem på hestene, ikke et eneste smil gav de herrer og damer os.

Det mest slående ved et samtidigt besøg i Kroatien og Slovenien er forskellen i levestandard. Hvor Kroatien stadig bærer præg af at have været en del af et gammelt kommunistland, virker Slovenien som et moderne samfund.

Vi skulle videre til Grado, og undervejs gav den slovenske chauffør Matjaz Triplat sin forklaring på forskellen mellem de to lande.

Samme lønniveau

Ganske vist er den gennemsnitlige månedlige indtægt i både Kroatien og Slovenien omkring 3.500 kr.

»Men Slovenien har traditionelt altid været knyttet til Østrig, hvor Kroatien og Ungarn holdt sammen. Og Østrig er langt mere veludviklet end Ungarn, hvilket har haft betydning for Kroatiens muligheder for at udvikle sig. Når vi i dag er forud for kroaterne, hænger det selvfølgelig også sammen med, at borgerkrigen varede meget længere derovre. Vi slap med 10 intense dage, inden vi i januar 1991 løsrev os som det første af de jugoslaviske lande.«

Ydermere gør det sig også gældende, at Kroatien pr. tradition har hentet en stor del af sine indtægter fra turismen, der imidlertid blev hårdt ramt under og efter borgerkrigen, hvor Slovenien havde andre strenge at spille på.

»Men Kroatien er ved at komme efter det,« sagde Matjaz Triplas også.

»Det går blot ikke så hurtigt som her.«

På den turistmæssige front er Slovenien måske hæmmet af blot at have 46 km kyststrækning, hvor størstedelen af det vestlige Kroatien vender ud til Adriaterhavet med sin 5835 km kystlinje. Derimod har Slovenien en bjergrig natur, som ikke mindst tiltrækker velbeslåede udenlandske turister.

»Og så skal man jo heller ikke glemme, at vi i maj 2004 blev medlem af EU,« sagde han også.

Kroatien er blevet godkendt som kandidatland, fordi nationen ifølge Det Europæiske Råd nu fuldt ud samarbejder med FN's krigsforbryderdomstol i Haag. Der er dog ikke sat en endelig dato på for optagelsen.

Matjaz Triplas kørte os over den italienske grænse til Grado i regionen Friuli. Grado er en charmerende by med en tiltalende blanding af nyt og gammelt.

Og da vi havde set den, rejste vi hjem.

Jeg vil gerne derned igen, men der skal være mere tid til at udforske de smukke gamle byer.

knud.wilhelmsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.