Ekstra kapitler til bøgerne

Hver måned læser og diskuterer medlemmerne af læsekredsen i Hobro en bog. Det giver dem en dybere forståelse og føjer nye kapitler til læseoplevelsen.

I 2004 gik Lars Hansen og spekulerede.

»Når jeg havde læst en bog, savnede jeg nogle at dele mine oplevelser med,« forklarer den 40-årige hobrogenser.

På Hobro Bibliotek fik han at vide, at andre havde efterlyst det samme. Et link på hjemmesiden og en lille plakat i døren gav efterfølgende større bonus end forventet, og i januar sidste år blev læse- kredsen dannet.

»Plakaten sad der kun én eftermiddag,« fortæller Lars.

I dag tæller kredsen 20 medlemmer. Tre har sat sig på biblioteket og taler ivrigt, supplerer hinanden, kommer med synspunkter og argumenter for, hvorfor det er godt at være med i en læsekreds.

»Det er folk, der gerne vil snakke...« forsøger Anna Aase Smedegaard, 63, da de første minutters ordvekslinger har sænket tempoet.

»... og prøve sine opfattelser af,« tilføjer hun så.

Det er en af grundene til, at læsekredse er skudt op over hele landet. I Hobro mødes de to timer den første onsdag i måneden, hvor de på bibliotekets første sal diskuterer den bog, de har læst. På tværs af baggrund, alder og køn - for som aftenens tredje medlem af kredsen, Arne Kvist Jensen, 72, udtrykker det:

»Det er glæden ved at læse bøger, der binder os sammen.«

Anna Aase fremhæver netop forskelligheden som en vigtig ingrediens.

»Vi suger meget forskelligt til os. Man får en helt anden oplevelse af bogen, når man snakker om den,« siger hun.

»Bøgerne får en anden dimension. Og så er det ikke væsentligt, om det er en bog, man har læst før. Det afgørende er, at den bliver vendt og får en ny dimension. Jeg har oplevet at tænke "møgbog" - og så holdt af den, når jeg gik hjem. Vi får også læst bøger, som man ikke selv ville hive ned fra hylden,« fortsætter hun.

Stor spændvidde

Aldersmæssigt er de yngste medlemmer 40 år, mens den ældste er en kvinde midt i 80'erne

»Hun er rigtig spændende at have med, for hun kan huske så langt tilbage,« forklarer Anna Aase og nævner en aften, hvor en bog bragte dem omkring krigstiden.

»Der kom hun med input, som vi andre ikke havde mulighed for at have.«

De tre er enige om, at det ikke er nok at drøfte en bog med sin ægtefælle eller en ven, hvis man vil give sin læsning en ny dimension.

»Det bliver næsten altid sådan, at man bekræfter hinanden. Vi kommer med forskellige forudsætninger og forskellige oplevelser. Man skal ud i en lidt større kreds, for at det virkelig giver noget. Det er dér, meninger brydes,« siger Anna Aase.

Kredsen har udelukkende læst skønlitteratur; senest "Løgnhalsen fra Umbrien" af Bjarne Reuter og "Siffrine" af Cecil Bødker. Biblioteket henter bøger og baggrundsmateriale hjem, og efter møderne sender Lars et referat ud, så de, der ikke kunne den pågældende aften, alligevel kan få prøvet deres mening om bogen af - og de alle kan huske bogen bedre.

Men det er ikke kun bøgerne og læseoplevelsen, som læsekredsen gør dybere. Lars forklarer, at der også er meget at hente på det personlige plan. En bog fik dem for eksempel til at tale om forskellige medlemmers oplevelser med døden.

»Efter vi har lært hinanden bedre at kende, kan vi komme vidt omkring. Vi begynder med bogen, men så kan andre supplere med noget, de selv har oplevet,« siger Lars.

Når læsekredsen taler om en bog, byder folk ind efter hinanden med kommentarer. Det fungerer uden håndsoprækning, påpeger Arne, selvom enkelte næsten kan sidde og hoppe på stolen.

»Vi kender hinanden så godt, at vi kan fornemme, hvornår nogle vil sige noget,« forklarer han, inden Anna Aase supplerer:

»Der er nogle, der mere lytter og andre, der mere snakker,« siger hun og slutter med en lille indrømmelse og et ironisk, hjerteligt smil:

»Og så er vi nok nogle, der nogle gange snakker lidt for meget.«

explorer@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen