Smukke, hvide bjerge

Det antikverede damplokomotiv udspyr en gevaldig bølge af dampskyer, mens det langsomt skubber togvognens last af forventningsfulde turister foran sig op ad bjerget.

Tempoet er mere end adstadigt, men visse steder er strækningen da også gevaldig stejl med en hældning på op til 37 grader.

Vi befinder os om bord på en af de farvestrålende togvogne fra The Mount Washington Coq Railway, der er intet mindre end verdens ældste bjergbane. Siden 1869 har banen transporteret besøgende til toppen af Mount Washington, der med sine 1.917 meter er det højeste bjerg i det nordøstlige USA.

Heldigvis er udsigten glimrende på vejen op, for da JP Explorers udsendte når toppen, er denne dækket af tyk tåge, der gør det umuligt at se mere end et par meter frem. Samtidig blæser det kraftigt, og termometeret viser frostgrader, så alle tumler hastigt ind i The Mount Washington Observatory.

I stedet for at nyde den vidt berømmede udsigt fra observatoriets tagterrasse, hvor man i klart vejr kan se helt til Canada, må vi nøjes med den indendørs udstilling, som nu heller ikke er så uinteressant endda.

Det viser sig nemlig, at bjerget ligefrem er berømt for sit dårlige vejr og stærke vinde. Tilbage i 1934 målte man således en vindhastighed på 371 km/t. på toppen, hvilket er den til dato højest målte hastighed på kloden. Stedet promoveres som ”Home of the Worlds Worst Weather”, og denne formiddag forstår man udmærket denne titel.

Imponerende kløfter

Hvad vi udsigtsmæssigt går glip af på Mount Washington, vanker til gengæld i rigt mål dagen efter på Cannon Mountain.

Cannon er en anden af bjergtoppene i White Mountains, og her finder man endnu en af områdets mange menneskeskabte attraktioner. Det drejer sig om svævebanen, der på fem minutter bringer 80 passagerer ad gangen op til en formidabel udsigt samt et vidt forgrenet net af vandrestier.

White Mountains ligger i delstaten New Hampshire, og de hvide bjerge er det største rekreative område i regionen New England, der omfatter USA's seks nordøstligste stater.

White Mountains rummer flere såkaldte ”State Parks”, hvoraf Franconia Notch State Park absolut er den flotteste. Notch betyder bjergpas, og langs det 12 km lange pas finder man en stribe spektakulære bjergtinder, vandfald, bjergsøer og udkigspunkter – heriblandt Cannon Mountain.

Flume Gorge er et andet must i Franconia Notch State Park – medmindre man lider af voldsom klaustrofobi. Her går man i en flere hundrede meter lang og meget smal kløft, hvor 30 meter høje granitvægge rejser sig stejlt på begge sider. Kaskader af vand fra nabobjerget Mount Liberty har gennem millioner af år skåret kløften ned gennem den massive granit, og man både ser og mærker stadig vandet, når man passerer forbi.

Flotte køreture

White Mountains er indbegrebet af smuk natur, og en stor del af oplevelsen er blot at køre rundt i området. Den 50 km lange Kancamagus Highway (Route 112) går lige gennem hjertet af de hvide bjerge, og den er berømmet for at være områdets smukkeste vejstrækning.

Nok er den imponerende smuk, men Explorers udsendte var endnu mere begejstret for de nærliggende Route 3 og Route 302, hvis omgivelser begge er formidabelt flotte. Langs alle de tre nævnte vejstrækninger kan man være heldig se elge eller sorte bjørne – primært først og sidst på dagen.

White Mountains rummer over 100 vandfald, som på ingen måde er i Niagara Falls-størrelsen, men som bestemt er beundringsværdige. Et godt eksempel er Silver Cascade, der ligger lige ud til vejen langs Route 302. Her starter vandet med at glide hen over klippen, inden det tordner videre ned gennem en mindre kløft, og som tilskuer kan man både nyde synet samt lyden af vandmasserne.

Mange af områdets andre vandfald ligger langs eller for enden af vandrestier, som området også er rigt på. I den forbindelse skal man dog ikke lade sig skræmme af tidsangivelserne.

I starten af de fleste af vandrestierne er der nemlig angivet, hvor lang tid gåturen varer. Men som en ranger indrømmede efter et undrende spørgsmål, så er tiden estimeret ud fra hastigheden af den langsomme og muligt superovervægtige amerikaner. Som udgangspunkt skal man derfor regne med, at vandreturen højst tager halvdelen af den angivne tid.

Spændende for børn

Bilferie i amerikanske naturområder er sjældent den optimale ferieform for mindre børn, men her er White Mountains en undtagelse. For de menneskeskabte seværdigheder ligger nemlig tæt i området, så der er meget andet at give sig til end blot at beundre naturen.

Kør f.eks. en tur med Hobo-toget, oplev dresserede bjørne på Clark's Trading Post, få kriller i maven af forlystelserne i Attitash eller nyd de våde fornøjelser i Whale's Tale Waterpark – for blot at nævne nogle af attraktionerne.

Umiddelbart syd for White Mountains finder man den store Lake Winnipesaukee, der er New Hampshires største sø. Her vil både børn og voksne nyde en sejltur om bord på en gammel udflugtsbåd, og i sommermånederne lokker søens strande med en kølig dukkert. De hvide bjerge rummer selv flere mindre søer, hvor ikke mindst kanosejlads er en yndet adspredelse.

Temperaturmæssigt er White Mountains absolut bedst at besøge i sommermånederne, eftersom det godt kan være køligt i bjergene både forår og efterår. Naturmæssigt er foråret flot, når de millionvis af træer springer ud. Allersmukkest er White Mountains dog i efterårsugerne, hvor træerne for alvor skifter farve. Her er området et sandt farveorgie i røde, gule og brune nuancer. Farverne står smukt til de hvide granitklipper, der har givet bjergene deres navn, om end det hvide i disse uger træder en hel del i baggrunden.

Og skulle man endelig foretrække at opleve White Mountains fra en helt anden side, rummer området flere skisportssteder, der sikrer, at området også om vinteren er et velbesøgt turistområde – og i allerhøjeste grad lever op til sit navn.