Cykeltur i Danmarks krigeriske fortid

Vestvolden ved København, Danmarks største og mest forfejlede militære byggeri, byder nu om dage på rekreative muligheder, naturoplevelser og historisk indsigt.

Artiklens øverste billede
Tæt bevoksning og graffiti har flere steder sløret de solide, militære betonkonstruktioner.

Vores tur på Vestvolden falder tilfældigvis på en dag med dansk sommer: Bygerne går og kommer. Det viser sig at være et udmærket vejrlig, ikke for varmt, ikke for koldt, for dårligt vejr til stranden, for godt vejr til computeren, bogen eller et museum. Vi klarer smådryppene med en let regnjakke og en kasket, og under de få, heftige byger stiller vi os i læ under de store allétræer – lind, røn, kastanie og ask – der på den 14 km lange strækning flankerer Københavns Vestvold, et 130 år gammelt fæstningsværk, som skulle beskytte hovedstaden mod fjenden (læs: tyskerne), og som, indtil Storebæltsbroen stod færdig i 1998, var Danmarks største bygningsværk.

De færreste lægger mærke til det, men i tusindvis af mennesker passerer hver dag Vestvolden, når de pendler ind og ud ad København i bil, tog eller på cykel. Volden ligger en halv snes kilometer fra Københavns centrum og går i en bue fra Utterslev Mose i nord til Avedøre i syd, og der er "hul" i den, hvor indfaldsveje, motorveje og toglinjer passerer. Mest synlig er den ved Gl. Køge Landevej, Roskildevej og Slotsherrensvej. Vestvolden blev fredet i 1996.

Bedst på cykel

Man skal ud af bilen og toget og ind på volden for at få det fulde udbytte af den. De 14 km voldgade, som den brede sti langs volden kaldes, fra Utterslev Mose til Avedøre er i 2012 alle belagt med asfalt, så cyklen er det rette transportmiddel, men selvfølgelig kan man løbe eller bruge rulleskøjter, eller man kan tage volden i småbidder til fods.

Vi lagde ud ved Utterslev Mose, hvor det er en anelse svært overhovedet at få begyndt, fordi den tilgroede vold ikke er alt for synlig i landskabet. Man skal ind fra Åkandevej på mosens vestside, og når man finder stedet, er man ikke længere i tvivl: Skiltningen er tydelig.

Det nordlige stykke er måske det mest rekreative, fordi volden og voldgravens bredde og bevoksning dæmper lyde og skjuler den kendsgerning, at man befinder sig midt i storbyens nære forstæder, her Brønshøj, Husum, Islev og Rødovre. Men er det militærhistorien, der trækker, er der mest at opleve på den sydlige del af volden.

Ved Husum station er vi ved at køre forkert. Ulogisk skal man følge skiltningen mod Damhussøen for at komme over S-toglinjen og dermed fortsætte på og langs Vestvolden. Det samme gentager sig ved Slotsherrensvej, hvor skilte mod Roskildevej og Avedøre lokker os ind i Rødovres rækkehuskvarterer. Heldigvis er vejgennembruddet i volden så tydeligt, at vi uden skilte kan finde den rette vej videre.

Voldgaden har i sin fulde længde mange borde og bænke, hvor man kan nyde medbragt mad, men der er uendeligt langt mellem toiletter, og vil man købe noget at spise eller drikke, må man for en stund opgive illusionen om at være langt ude på landet og dreje ind i forstædernes nærtliggende bebyggelser med butikker.

Ved Slotsherrensvej sker der noget andet, som forstyrrer den landlige idyl: Herfra og til den sydlige ende af Vestvolden er det københavnske motorvejssystems Motorring 3, Køge Bugt Motorvejen og Amagermotorvejen konstant så tæt på voldens vestside, at man også på østsiden, hvor Voldgaden løber, har bilernes susen i ørerne.

Besøgscenter og tilgængelighed

Til gengæld begynder der at ske noget, da vi nærmer os Roskildevej fra nord. Voldens militære anlæg bliver mere og oftere synlige fra Voldgaden, og får græsser på skråningerne, hvorved kratlignende bevoksning holdes nede, så besøgende har lettere ved at gå på volden, komme ned til voldgraven på vestsiden og få et bedre indtryk af det militære anlægs dimensioner og konstruktion.

Og pludselig er vi ved Besøgscenter Vestvolden, hvor et beskæftigelsesprojekt i Rødovre Kommune har muliggjort, at Vestvoldens historie kan formidles i en træbygning, der oprindeligt var artillerimagasin. Besøgscentret har også en café, så nu kan tørst og sult omsider tilfredsstilles, så vi bagefter har overskud til at kigge på kanoner, uniformer, billeder fra voldbyggeriet og en pæn samling udstoppede dyr og fugle af de arter, der lever på og ved Vestvolden.

Efter besøgscentret falder vores gennemsnitsfart på cyklen betragteligt; der er rigeligt at se på og fordybe sig i, så vi må konstant parkere og udforske til fods. Kanonstillinger, krudtmagasiner, kommandostationer, en soldaterlejr, voldgraven og dens dæmninger til at regulere vandstanden – alt er klar til selvstudium, der dog hjælpes på vej af skilte og plancher. Det er, som om Rødovre, Brøndby og Hvidovre kommuner har gjort mere for at åbne Vestvolden mod publikum end Københavns Kommune, hvorigennem den nordlige del af volden løber.

Vel motionerede og mætte af historiske indtryk når vi Vestvoldens sydlige afslutning, der ved første øjekast ser ud til at være, hvor volden møder Gl. Køge Landevej. Men trækker man cyklen over landevejen, kan man ad stier cykle endnu nogle hundrede meter og se Vestvoldens egentlige afslutning i den såkaldte vandgrav, der er bredere end voldgraven og ender ved Mågevej/Strandvangen. Herfra havde vestvoldsanlægget sit afløb til Køge Bugt, som ved opførelsen havde sin strandlinje her, mens den i dag løber nogle hundrede meter længere mod sydvest.

Fejlslagen politik og strategi

Til sidst i korte træk den militære og politiske historie, der ligger bag Vestvolden, og som i dag muliggør en enestående naturmæssig og historisk oplevelse i Københavns nære omegn:

Danmark havde i 1864 tabt Sønderjylland efter ydmygende, militære nederlag til tyske styrker ved Dybbøl og på Als med sideløbende fredsforhandlinger, hvor Danmark opførte sig politisk og diplomatisk naivt – for ikke at sige dumt. I årene derefter var der dyb splittelse i befolkningen og blandt politikerne om, hvilken militær strategi det amputerede land skulle følge. Estrup-regeringen, der styrede med provisoriske love imod folketingsflertallet, ønskede – og gennemførte – at kun København, fordi byen var hovedstad, blev seriøst militært befæstet, mens resten af landet lå åbent for indtrængende fjender.

Vestvolden blev opført 1888-92 og var den største enkeltdel i Københavns Befæstning, som desuden omfattede forter og batterier nord for København, på Amager, på Saltholm og i Øresund ud for Københavns havn.

Ud over den politiske uenighed om projektet var der også militære grunde, som talte imod befæstningen. Herom siger Søren Østergaard, der har skrevet en omfattende hjemmeside om Vestvolden og står for guidede ture på den:

»Man valgte at satse ensidigt på forsvaret af København i strid med alle strategiske og taktiske teorier blandt førende strateger og hærførere i Europa. F.eks. havde Napoleon aldrig en operationsplan – den ville hæmme den begrænsede manøvrefrihed, som han mente var nøglen til militær succes. Det var også en udbredt opfattelse, at en styrke havde svært ved at kæmpe sig ud af en fæstning og derfor måtte afvente fjendens initiativ.«

Modstanderne af Københavns Befæstning, herunder Vestvolden, fik ret. Allerede 10 år efter opførelsen stod det klart, at anlæg og våben var teknologisk forældede.

Under Første Verdenskrig, hvori Danmark ikke blev inddraget militært, var befæstningen bemandet, hvilket krævede samtlige ca. 50.000 mand, der indgik i Danmarks sikringsstyrke. I 1920 blev Københavns Befæstning nedlagt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.