Kæmpen fra Cypern

Lastbilfærgen "Zenobia", der har ligget på bunden af Larnaca-bugten ud for Cypern i 25 år, er et yndet mål for vragdykkere. Kun få steder i verden kan man dykke på et vrag af denne størrelse.

Det salte vand sprøjter stadig ind over os, da den kraftige udenbords bådmotor begynder at brøle en smule mindre. Vi har nået rejsens endelige destination, vraget af den kæmpestore lastbilfærge "Zenobia". Spændingen kan mærkes i hele mellemgulvet.

Dykkerlederen giver besked på, at vi skal gøre dykkerudstyret klar. Samtidig fortæller han, at vi befinder os lige over vragets stævn. En af turens otte deltagere spørger, hvordan mandskabet kan finde vraget uden brug af kort eller GPS.

»Vi kigger bare efter det,« lyder svaret. Med stor forbløffelse må vi konstatere, at det meste af "Zenobia" kan ses fra overfladen. Sikke en sigtbarhed. Vandet er så klart som sigtbarheden en dybfrossen vintermorgen med høj sol, men heldigvis en god del varmere. Ivrigt kaster jeg dykkerudstyret på ryggen og tjekker med min makker, at alt er, som det skal være.

Vandet fordeler sig inde i våddragten, imens vi svømmer roligt hen til overfladebøjen, som markerer, hvor dykket skal begynde og slutte. Gennem hele nedstigningen kan vi store dele af det kolossale skib under svømmefødderne. Men "Zenobia" er så langt, at man ikke kan se fra den ene ende til den anden på trods af, at der er mere end 40 meters sigtbarhed.

Den sidste rejse

30. maj 1980 sejlede "Zenobia" fra Koper i det daværende Jugoslavien med kurs mod Tartous i Syrien. Denne tur blev skibets sidste rejse, for et par dage efter afrejsen, opstod der pludselig problemer med den computerstyrede autopilot. En efterfølgende serie af fejl medførte, at skibet fik en slagside på 40 grader til bagbord. Det var med andre ord ved at tippe bunden i vejret og synke ned i Middelhavets mørke dyb. På det tidspunkt var der omkring 10 sømil til den cypriotiske kyst, og "Zenobia" blev bugseret til en beskyttet bugt ud for byen Larnaca.

Kaptajnen bad om tilladelse til at ankre op på en lavvandet position, men fik øjeblikkeligt afslag fra havnemyndighederne, som i stedet udpegede en position på 42 meter dybt vand. Måske ikke den klogeste beslutning. Hvad der efterfølgende går galt, vides ikke med sikkerhed, men ét er sikkert: "Zenobia" sank til bunden af Larnacabugten kl. 01:55 den 7. juni 1980.

Lasten er intakt

De fleste lastbiler ligger inde i vraget, men enkelte lastbiler er blevet slynget ud på havbunden og et par stykker hænger stadig fast i tunge kæder på det ydre bildæk. Det er spændende at svømme tæt på lastbilerne og lade fantasien galopere. Gad vide hvilken fragt de kørte med, hvor kom de fra og hvem skulle tage imod varerne?

Der har aldrig været forsøg på at lave en organiseret bjærgning af gods fra lastbilerne, så man kan stadig finde mange spændende ting, selv om det er over 20 år siden, at "Zenobia" sank. Under dykket finder vi slikposer med gammelt vingummi, brandslukkere, nøgleringe og hønseæg. Der skulle efter sigende også være lastbiler fulde af aircondition-udstyr og legetøj.

Vi fortsætter langsomt ned på dybere vand. Der er nu 25 meter til overfladen. "Zenobia" ligger på venstre side, og foran os kan vi se en stor, åben port. På ydersiden er der lyst, og porten er bevokset med alger, men når man kigger gennem den, ser man ikke andet end et dybt, sort mørke. Vi tænder lygterne, tjekket udstyret en ekstra gang. Så svømmer vi ind.

Besøg i mørket

Lydene er anderledes ekkoagtige herinde, og vi kan høre, at vi er kommet ind i et stort, kubisk rum. Vandet står fuldstændigt stille, og det glubske mørke sluger lyset fra vores lygter. Vi befinder os på et af "Zenobia"s nedre bildæk omtrent 35 meter under havets overflade. I lyskeglen fra lygterne kan vi skimte silhuetter af mange havarerede lastbiler.

At dømme efter de ivrige bevægelser af lyskeglerne og hastige åndedræt rundt om i gruppen, er stemningen spændt. Vi er helt alene i mørket og efter fem minutters svømning kan vi ikke længere se indgangen. Der er kun en vej, og det er fremad gennem mørket. Lastbil for lastbil passerer langsomt under os, imens vi roligt bevæger os frem gennem skibets skumle indre.

Gradvist begynder øjnene at ane en grålig nuance i det ellers uigennemtrængelige mørke. Umiddelbart ligner det et diffust, spøgelsesagtigt skær, men der findes heldigvis ikke spøgelser. Svømmefødderne arbejder på højtryk bag mig og skubber kroppen frem gennem vandet og hen mod lyset. Det grå skær ændrer langsomt farve fra grålig til lyseblåt og til dyb marineblå. Nu kan jeg skimte en lys firkant, det er et vindue ud i friheden.

Jeg må knibe øjnene sammen, da vi nærmer os vinduet, for dagslyset uden for er meget kraftigt. En for en klemmer vi os gennem det lille hul og ud af mørket. Turen gennem bildækket er slut.

Perfekt for alle

Vi svømmer gennem en lang gang fyldt med kahytter. Heldigvis nåede alle sømændene at komme ud, inden skibet sank. For enden af gangen kommer vi atter ud i det blå.

Der er masser af liv omkring vraget. I dag banker solen ned fra en skyfri himmel. Lyset er så kraftigt, at vi kan mærke varmen fra solen, selv om vi svømmer rundt på 16 meters dybde. Store fiskestimer kredser rundt over vores hoveder. Her dykker man ikke kun for vragets skyld, men også på grund af de store mængder af marint liv, som det store skib er hjemsted for.

Selve størrelsen af "Zenobia" er en oplevelse for sig. Kun få steder i verden kan det lade sig gøre at dykke på et skibsvrag, der er mere end 170 meter langt. "Zenobia" er så stor, man ikke kan nå hele vraget på ét dyk. Uanset hvor meget man anstrenger sig. Mange dykkere tilbringer en hel uge blot med at dykke på "Zenobia".

Dybden er også helt perfekt, idet den øverste del af vraget ligger på 16 meters dybde. Det betyder, at alle kan være med uanset erfaringsniveau. På den relativt beskedne dybde kan man svømme en tur på 172 meter langs styrbord side og kigge ind ad gamle vinduer til kahytterne. På grund af vragets størrelse glemmer man næsten, at det er et skib, man svømmer hen over.

For de mere erfarne dykkere kan turen gå videre ned langs vragets dybereliggende sider. Her findes de få lastbiler, som stadig i dag er ophængt i kraftige kæder. Ingen ved, hvor længe kæderne kan holde vægten af lastbilerne, som man af samme grund skal omgås med største forsigtighed. Man må heller ikke snyde sig selv for synet af en af skibets store skruer.

På turen opad kan man vælge at svømme langs en anden del af vraget, f.eks. forbi redningsbådene, som stadig er på deres plads. Både ned- og opstigning er ukompliceret, da begge foregår langs liner, der er permanent fastgjort til vraget.

soendag@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.