Til gudernes ære

Tidens tand har været hård ved Angkor-templerne, som de populært kaldes, i det nordvestlige Cambodia. Det, der engang var kong Jayarvarman VII, Suryavarman II og flere andre kongers æresbevisninger først til hinduguderne og siden til Buddha, er i dag forvandlet til historiske efterladenskaber på linie med Nildalens templer. Imponerende i deres kompakte stenmængde. Mystiske som de smilende og alligevel uudgrundelige stenansigter på Bayontemplet. Dystre i deres overvejende grå og brune farver. Sten på sten så man bliver ør. Men forskellen til Ægypten er markant: Den tropiske frodighed dominerer overalt.

I det fysisk mest medtagne tempel, Ta Promh, har kæmpe trærødder igennem ottehundrede år boret sig ind og ud af bygningerne, så de nærmest holdes fast af naturens kæmpeklør. Overalt har frodig junglenatur blandet sig i menneskenes værk. Herude i det grønne er der stille, kun fuglene pipper, og de blot 200 daglige turister fylder ikke meget i landskabet. Endnu. For turismen er først lige begyndt, men det vil komme til at gå stærkt.

Nye hoteller med pøl er under opførelse i udgangspunktet for ekskursionerne, byen Siem Reap. Alligevel er fortiden ikke langt borte. Overalt ser man ofrene for krigens landminer med deres benstumper og enkle proteser.

Verdens ottende vidunder

Den følelse, der bemægtiger en, efter blot en halv dags udforskning af disse smukke og stilfulde templer omgivet af ubændig, tæt jungle, er følelsen af at være tilstede midt i verdens ottende vidunder. Så smukt og harmonisk er kultur og natur flettet sammen her i Nordvestcambodias ellers tørre, flade slettelandskab, der for kun godt tyve år siden var killing fields under Khmer Rouges ekstreme og utopiske samfundseksperiment.

Det første den besøgende ser er Angkor Wat-templet med sine karakteristiske tårne. Det er opført på et tempelbjerg i tre niveauer. Set nedefra og på afstand kan man kun se tre prominerende tårne med det midterste som det største. I deres runde stil forekommer de smukke og formfuldendte. I virkeligheden er der ni, hvor det øverstplacerede dominerer, men de ses ikke før man er inde i komplekset. Foran sine ydermure ligger den brede rektangulære voldgrav.


Vi følger den 475 meter lange og 9,5 meter brede vej op til hovedindgangen og har dermed tid til at suge indtrykket ind. Dette langsomme møde med Angkor Wat er nærmest højtideligt, for det er et sjældent storslået syn. Harmonisk og massivt på samme tid. Nutidens virkelighed følger os imidlertid. Hele vejen op til templet passerer vi de etbenede krøblinges vagtparade, hvor de tigger til dagens mad.

En stor civilisation

Bygningsværket virker ikke kompakt på afstand, men helt fremme er det yderst koncentreret med gallerier, gange, trapper, tårne og udsmykninger i form af stenrelieffer hele vejen rundt. Brede voldgrave omgiver det 1,5 x 1,3 kilometer rektangulære kompleks. Angkor Wat indeholder overraskende nok lige så mange sten som Kheopspyramiden i Ægypten.


Det sandstenskonstruerede tempel er i tre etager, skabt som begravelsestempel for Suryavarman II. Mærkeligt nok er hovedindgangen placeret mod vest, lige som hos de gamle ægyptere, dvs. mod dødsriget. Langs basis af templet er der indgraveret yderst detaljerede illustrationer, som viser de klassiske hindufortællinger, viser khmererne kæmpende imod fremmede hære og beskriver scener fra himmel og helvede.

Hovedtemplet Angkor Wat, tempelkomplekserne Angkor Thom, Ta Prohm og Preah Khan samt de utallige spredte templer var engang religiøse kultpaladser for en stor civilisation. I 13-1400-tallet havde Angkor omkring 750.000 indbyggere. Ta Prohm var hjemsted for knap 2800 munke. I 600 år var Khmerriget et storrige i Sydøstasien med hovedstad her i nærheden af nutidens Siem Reap.

Mange fællestræk fra de iøvrigt ganske forskellige templer vidner om en sammenbindende kultur og religion. Angkor- perioden startede med kong Jayarvarman II (802-850), der etablerede sig som gudekonge eller universel konge, der udtrykte hinduguden Shivas kvaliteter. Shiva holder ifølge hinduismen til på det mytologiske bjerg Mero og derfor byggede Jayavarman tempelbjerget, der symboliserer det hellige bjerg i Universets centrum.

Mængden forvirrer

Angkor Wat inviterer til gensyn, hvad vi da også gør dagen efter, for det er umuligt at kapere mere på en gang. Vi fortsætter nu på vore motorcykler, der med cambodiansk chauffør koster 45 kroner om dagen. Vi kommer først til den imponerende sydlige port for tempelbyen Angkor Thom, der var omgivet af mure og porte i de fire verdenshjørner, ialt ti kvadratkilometer by. Et kæmpeansigt er skåret ud af indgangsportalen.

Efter få minutters kørsel står vi ved foden af den anden hovedattraktion, Bayon-templet. Bayon er Angkor Thoms absolut vigtigste tempel og befinder sig midt i den nu forsvundne by. Set på afstand virker det uoverskueligt med sine forrevne, grå tårne, tilsyneladende en rodet stenbunke, men der er tale om helt planmæssig, omend knapt overskuelig enkelthed, når man først står inde i det.

Det er mængden, der forvirrer. Ialt 49 kegleformede tårne, skåret ud som enorme buddhahoveder, ialt 172 stykker, smiler underfundigt i alle verdenshjørner.

Rundt om templets basis findes et 1200 meter langt og to meter højt relief af sten med flere tusinde udskårne figurer om krig og dagligliv i fortidens Khmer-riger. Her virker de større og tydeligere end i Angkor Wat templet. Ikke langt fra ligger Baphuon, den næste store tempelruin, der nu er under rekonstruktion. Mure og voldgrave, der var en del af det sindrige overrislingssystem, findes fortsat. Altsammen er det rester af en millionby, som europæerne først fik kendskab til, da franskmanden Henri Mouhot i 1860erne besøgte området og ivrigt studerede og tegnede templerne.

Allerede i 1500 tallet havde portugisiske rejsende fortalt om Den indemurede By og i 1600-tallet tegnede en japansk pilgrim en detaljeret plan over Angkor Wat. Kineseren Chou Ta-kuan var dog i 1296-97 den første, der fortalte om et velordnet, rigt og religiøst baseret samfund med store fester for guderne, der på denne tid skiftede religion fra hinduisme til buddhisme uden at det ændrede den kunstneriske vægtning.

Orientalsk kunst

Den store bygherre kong Jayavarman VII anlagde også Elefantterassen og Den spedalske Konges terrasse. Fra disse platforme kunne man blandt andet iagttage offentlige ceremonier og optog af anhver art.

På siderne er der ingraveret hundredvis af relieffer med alskens motiver, og som på templerne er der især mange apsaraer, fe-lignende himmelske dansere, ofte med et forførende erotisk udtryk. Det er stor, orientalsk kunst, der møder den besøgende her! Men der er den mening bag, at reliefferne på Elefantterrassen er et forsøg på at genskabe gudernes verden i sten. Khmererne måtte dog altid forsvare deres kultur.

I 1177 angreb Cham-folket fra Vietnam og ødelagde Angkor-riget, men Jayavarman VII drev Cham ud og genoprettede Angkor. Efter hans død gik khmer-riget dog ned ad bakke. Thaierne ødelagde Angkor i 1351 og 1431, hvorefter hoffet flyttede til Pnom Penh og junglen begyndte sin erobring.

Rundture

Jungletemplerne gøres ikke på en dag. Det ville være en forbrydelse mod kunsten. Hvis man alligevel er tvunget til det, kan man nøjes med Den lille rundtur, der koster 20 dollar i samlet entre. Den store Rundtur koster 40 dollar og giver ret til tre dages jagt på fortiden. Derfor er vi nu afsted igen med varmen i ryggen. Morgensolen er lun, men ikke brændende.

Vi sætter ud mod Preah Khan templet lidt nordøst for Angkor Thom-byen. Templet dækker et stort område med mure og voldgrave omkring. Templets lidt afsides beliggenhed gør, at der ikke er mange besøgende. Det er et tempel omgivet af jungle og er i lettere forfald. Store trærødder griber fat omkring de medtagne bygninger. En gruppe buddhistmunke klædt i skrigende orange dragter hilser venligt.

Turen går videre mod Thommanon templet, hvis modstykke på den anden side af vejen hedder Chau Say Tevoda. Thammanon er velholdt, enkelt og udstråler ro. Helt anderledes med Tevoda, som er i kraftigt forfald. Mænd med tegninger og skriveblokke gør notater. De ser ikke cambodianske ud, men er kinesere fra Peking. Kunsthistorikere, konservatorer og arkæologer. Videnskabsfolk, der lige som japanere og franskmænd har påtaget sig den opgave på UNESCOs vegne at forsøge at genskabe, hvad genskabes kan af fordoms storhed.

Efter en kort snak om projektet kører vi videre mod Ta Keo, et af de ældste templer fra Jayavarman Vs tid for 1000 år siden. Ta Keo er et kæmpe tempel på 50 meters højde, endnu et af Angkors tempelbjerge. Vi klatrer op ad de mildt sagt stejle stentrapper og har fra toppen en flot udsigt over junglens høje træer og tæt, tætte bevoksning. Solen bager ned, men vi nyder den tørre varme og udsigten.

Forfald i Ta Prohm

Allerede da vi nærmer os næste attraktion, Ta Prohm, mærker vi at det er noget særligt. Her er flere påtrængende sodavands-og ølsælgere end ellers og der er flere små palmehytte-restauranter foran indgangene at se end ved de foregående mindre templer. Dette tempel er helt unikt ved at det tilsyneladende har været helt overladt til junglen. Ved andre templer kunne store træers rødder fange dele af bygningerne. Men her i Ta Prohm er forfaldet større på grund af naturens kratigere tryk. Bygninger er skæve, store murbrokker liggger spredt omkring, dele af templet er spærret af på grund af sammenstyrtningsfare, og så er der de enorme trærødder, som mange steder har taget totalt kvælertag på de over otte hundrede år gamle bygninger.

Det er smukt og vildt på samme tid. Ingen steder oplever man som i Ta Prohm sammenblandingen af menneskeskabt bygningsværk og naturens umådelige kræfter. Hele Angkor-systemet ville gro til efter blot et par tiårs manglende kamp mod vildnisset. Det er næsten sådan, de franske, portugisiske og andre opdagelsesrejsende må have oplevet dette og mange andre templer. Man skulle egentlig bare sætte sig en halv dag og kigge, men efter en time har det vestlige menneskes rastløshed igen fået overtaget og vi har ladt Angkors tredie store og særprægede attraktion bag os.

Verdenskunst i særklasse

Endnu nogle jungletempler har vi besluttet os til at indfange her på Den store tur. Vi gør holdt ved Banteay Kdei, et lille etplanstempel i enkel kunstruktion, omgivet af koncentriske mure og fri for bevoksning. Ved siden af ligger den store kunstige sø Sras Srang. Vores guidebog oplyser, at der lige i nærheden ligger en massegrav for Khmer Rouge ofre markeret med et mindesmærke i træ. Vi fravælger det blodige minde om Cambodias kun 21 år gamle fortid og kører til det pyramideformede Pre Rup, der igen er formet som et tempelbjerg. Tårnene er yderst velbevarede og udsigten over det gullige rislandskab, hvor bønder arbejder med gammeldags håndsegl, er simpelthen flot.

Angkor templerne er verdenskunst i særklasse. Der findes mange flere spredte templer på egnen, som man, som man sagtens kunne bruge en uge på. Men vi er mætte af indtryk og slutter fra toppen af Phnom Bakheng templet, med synet af Angkor Watts berømte tårne godt en kilomtere borte, mens tropemørket hastigt sænker sig. Sådan har det været i århundreder og jeg spekulerer derfor over, hvad tid egentlig er for en størrelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.