På sporet af en skørtejæger

En togfører og kongelige cykler er ingredienser på turen fra Løgstør til Viborg.

Artiklens øverste billede
De himmerlandske heder giver ro i sjælen.

Af alle menneskelige drifter er jernbanedriften en af dem, som mest sætter lidenskaberne i bevægelse. Den eneste, der muligvis i så henseende overgår den, skulle da være kønsdriften«.

Sådan sagde folketingspolitikeren J.K. Lauridsen ved et møde i sin valgkreds i Ringsted i 1888.

Det er så sandt, som det er sagt, og det blev der ført levende bevis for af en togfører fra Viborg, der på Viborg-Løgstør-banen havde meget svært ved at overholde tiderne. For at indhente det forsømte, kørte han som død og djævel mellem stationerne, nogle af passagererne blev ligefrem bange for at køre med ham. Og især postpakmesteren, der sad i toget og skulle stemple og sortere breve var oprørt over den hidsige kørsel, han havde rigeligt at gøre med at holde sig fast.

Som forklaring på al den kommers kommer kønsdriften ind i billedet. Togføreren blev på grund af sin evne til at få fat på damerne kaldt ”Det Bløde Kys”. Han havde flere kærester langs banen, og det gjorde, at han ofte var bagefter. Og så gik det for fuld damp mellem besøgene.

Forventningsfuld drager jeg ud på sporet for at se, om der er søde piger på stationerne. Men til min store skuffelse er der ingen kyssepiger på min etape, selvom jeg kommer først i mål i mit eget lille cykelløb.

Så jeg kigger mig om efter andre seværdigheder, og dem er der nok af på den 69 km lange, flade strækning, der er belagt med stenmel, der er overraskende behageligt at køre på.

Vindblæs

Vi begynder i Løgstør, hvor Himmerlandsstien udgår fra Danmarksvej nær rundkørslen ved Bredgade og Aggersundvej. Der er sjældent vindstille på disse kanter, og det har man erkendt i landsbyen Vindblæs, der må have haft god gavn af den gamle vindmølle, som byens borgere har sat flot i stand. Det er en ottekantet sag med møllehat efter hollandsk mønster, pynteligt dækket med spåner. Den blev bygget i 1870’erne og var i drift helt til 1962. Noget kønnere end nutidens støjende stålrobotter.

Turen langs de himmerlandske heder er et orgie i lyng og grønne glæder, som man kan nyde ganske uforstyrret. Der er ikke meget liv på dette strøg, bortset fra en del katte, der, lige som et egern med en nød i gabet, sætter i fuldt firspring, da jeg kommer knasende hen over skærverne.

Himmerlands store forfatter, Johannes V. Jensen, kærtegnede landskabet på denne måde i ”Hvor smiler fager den danske kyst”:

Der driver Høduft med krydret Vind.

Igennem Engen en Aa sig slynger.

Og Lærken ringer Skærsommer ind,

mens vilde Blomster ved Grøften gynger.

Gravhøje kroner

det grønne Land.

Hvor skønt fortoner

sig Sø og Strand!

Det rimer både på den ene og den anden måde. Lige til en Nobelpris – og den fik digteren fra Farsø i 1944.

Stop Per Kirkeby

Jeg er kommet til Aars – det gør man jo med alderen. Her drejer det sig dog om byen, der i sine rundkørsler siger goddag med en række portaler – seks meter høje murstenssøjler - skabt af kunstneren Per Kirkeby. Han har sat sit præg på staden, siden han i 1980 fik en udsmykningsopgave på Vesthimmerlands Gymnasium. Fem år efter stod han bag en korsformet murstensskulptur foran samme gymnasium, i baghaven blev der lavet en skulpturpark samt et astronomisk observatorium. Teglstenene går igen på Kimbrertorvet i ”Muren”, en 34 meter lang og fem meter høj skulptur, og ”bygmesteren” er også ophavsmanden til Vesthimmerlands Musikhus.

Det er dog ikke alle steder, at Kirkebys teglkunst skaber begejstring. Under overskriften ”Stop Per Kirkeby” hedder det i den lokale debat:

»Giv ikke Per Kirkeby flere teglsten at lege med! Vi har allerede nok af hans rædselsfulde murstensskulpturer, som næsten står på hvert gadehjørne, uanset om de passer ind i byrummet eller ej. Hvem synes dog, at de bidrager med noget?«

Og en anden mener at: »Jeg vil også gerne sige fra over for hans rødstensskulpturer. Der er mange perspektiver i værkerne, men jeg undrer mig over, at Kirkeby insisterer på dem, eftersom jeg synes, de dræner rummene for liv.«

Væltepeter i Aalestrup

Før de begynder at kaste med sten, skynder vi os videre til Aalestrup 15 km sydpå. Vi passerer den lille Østerbølle Station, man har skullet spare, det hvide stationsskilt med den røde kant og de røde bogstaver siger ”Ø. Bølle”. Skiltemaleren har sikkert fået betaling pr. bogstav.

Aalestrup bruger rundkørslen ved Ndr. Ringvej/Testrupvej til at gøre lidt reklame for byen. En fire meter høj, rusten væltepeter, opstillet af turistforeningen og udført af et lokalt smedeværksted, skal styre tankerne hen mod Danmarks Cykelmuseum. Og det er ikke nogen dårlig ide.

Museet er indrettet i en tidligere direktørbolig til cykelfabrikken Jyden i Borgergade, og det er det eneste museum i Norden, der detaljeret behandler cyklernes tekniske udvikling lige fra træcyklen over væltepeteren til de strømlinede moderne eksemplarer.

Frederik den 9.s cykel

En skinnecykel på gårdspladsen skaber forbindelse til jernbanen, men da jeg er kommet indenfor i den flotte rødstensbygning, går jeg målrettet efter de kongelige cykler, som samlingen rummer.

Der står de, Kong Frederik den 9.s og Dronning Ingrids noble modeller i sort lak, som de som kronprinspar benyttede i Københavns gader under anden verdenskrig, og senere som regentpar brugte flittigt, mens de opholdt sig i den kongelige jagthytte i Trend, godt en snes kilometer fra Aalestrup.

Frederiks, en BSA-cykel fra 1939 med lukket kædekasse. Den tatoverede monark var hård ved jernhesten, den var i meget dårlig stand, da museet fik den, men den er nu totalrenoveret. Ingrids, en Enfield damemodel, er også fra 1939. I modsætning til dronningens cykel var kongens udstyret med en håndbremse fortil, det har sikkert været nødvendigt for at tøjle temperamentet!

Men hvor bliver de kongelige cyklister af i dag? Kunne man forestille sig dronning Margrethe cykle ned ad Kongevejen med prins Henrik på bagagebæreren – franskmanden inklusive cigaretrør og uniform, mens han ivrigt gestikulerer i ærgrelse over, at det ikke er ham, der får lov at styre?

Museet rummer over 150 cykler af diverse pudsige konstruktioner, desuden en række cykler med ”hjælpemotor”, eller knallerter, som de hedder i dag. Det er bestemt værd at spænde cykelklemmerne af og beskue rariteterne.

Respekt for alderdommen

I Møldrup har man respekt for folk, der har en lidt gulnet fødselsattest. Da jeg kører ind i industrikvarteret, får jeg øje på en tavle på en åben plads: ”Parkering forbeholdt seniorer!”

Det udnytter jeg naturligvis til en lille pause og en tår fra vanddunken og siger tak for venligheden.

Nu går det mod sydvest og ned mod Skals, hvor åen er Himmerlands sydlige grænse. På stien kommer man helt ud til Hjarbæk Fjord og kører langs en dæmning og over den gamle jernbanebro, som er bevaret med nitter og det hele. Her er placeret en bænk med et vederkvægende udsyn over fjorden, jeg venter, til et par damer har snakket færdig, og der bliver plads til turcyklisten på brædderne. Her kan man sagtens sidde en stund og nyde den friske vind og de krappe bølger.

Til den anden side – mod øst – strækker ådalen sig 20 kilometer ind i landet nord om Tjele Langsø.

Så er det tid til en lille afstikker på et par kilometer til Hjarbæk havn, hvor sjægterne ligger side om side ved sjægtebroen.

En ”sjægt” er en klinkbygget sejlbåd, der havde sin storhedstid som fiskefartøj i Limfjorden fra 1840’erne og frem til 1920’erne. Den forsvandt ud af billedet indtil midt i 1970’erne, da nogle unge mennesker restaurerede en gammel sjægt fra 1905, fundet i miserabel stand på Mors. Siden er der opkøbt flere sjægter, som har fået nyt liv, og nybyggede udgaver efter gamle tegninger har suppleret bestanden, så der i dag findes godt 30 eksemplarer af ”fjordens folkevogn”.

Her ligger ”Freja” i sin hvide, mønjerøde og grønne sejldragt med brune sejl og vugger ved kajkanten. Hun er fra 1997, bygget på 3-4 år efter gamle tegninger, og en hurtig dame, hun vandt førstepræmie ved verdensmesterskaberne i 1998 og 2006. Mesterskaberne afvikles hver sommer på Hjarbæk Fjord.

En lille trilletur til Løgstrup, og her slutter jernbanestien. Men har man lyst, kan man fortsætte til Viborg ad cykelrute 2. N

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.