Oplev pragtfulde Positano

Den lille båd ruller blidt på dønningerne, men heldigvis er der næsten ingen vind denne formiddag, så havet er ganske fladt. Derfor kan vi i fulde drag nyde den formidable udsigt, der er som taget ud af et rejsekatalog. Bagerst tårner høje dramatiske bjerge sig op, hvoraf noget er grå klippe, mens andet er frodige, grønne skråninger. Tættest på vandet ligger spredte huse, og indimellem passerer vi en pittoresk, lille landsby. Små stenstrande med solbadende fuldender det idylliske billede.

Blomsterby

Vi befinder os på vandet ud for den legendariske Amalfi-kyst, der er kendt for sin skønhed. Dagens ret på turistmenuen er en udflugt til byen Positano, der af mange betragtes som den flotteste by langs Amalfi-kysten, og som flere gange er blevet kåret til en af Italiens smukkeste byer. Sidstnævnte udmærkelse forstår man udmærket, når man kommer sejlende sådan en formiddag med solen i ryggen. Byen ligger på en bjergskråning, hvor de pastelfarvede bygninger nærmest klynger sig fast i en halvcirkel. Den mest iøjnefaldende bygning er den store, lysegule kirke Santa Maria dell'Assunta, hvis kuppel er beklædt med de for området så karakteristiske grønne og gule majolica-fliser. Kirken er Positanos vartegn og kan ses fra stort set hele byen. Det første, man møder, når man ankommer ad søvejen, er den lille havn samt den pænt store stenstrand. Det er dog ikke for strandens skyld, at man skal besøge Positano - dertil er der for mange andre og mere spændende ting at udforske. Det gøres ved at bevæge sig forbi kirken og op i byen. Lattari er navnet på det bjerg, hvis skråninger byen ligger som limet fast til, og bjerget har et stort klippefremspring, der deler Positano i to bydele. Uanset hvilken bydel man vælger, bør man tage sig tid til at gå til tops og undervejs nyde de mange snævre gader, hvoraf hovedparten er så smalle, at de er dejligt fri for biler. Mange af husene er delvist dækket af efeu, bougainvillea og andre farvestrålende blomster. Flere steder går man i en særlig ”blomstertunnel”, hvor taget udgøres af lyserøde bougainvillea. I disse tunneler holder kunstnere, der sælger deres malerier og smykker, til. ”Den lodrette by” kaldes Positano også, og det giver i høj grad mening, når man traver op og ned ad byens trapper og stejle gader. Man får let sved på panden, men omvendt er det også en god undskyldning for jævnligt at stoppe op og nyde de fremragende udsigter.

Ganske velholdt

Positano har på blot et halvt århundrede udviklet sig fra en støvet, lille fiskerlandsby til en ganske velbesøgt turistby. De første udenlandske turister begyndte for alvor at indfinde sig efter, at den amerikanske forfatter John Steinbeck skrev en meget rosende artikel om byen, der i maj 1953 blev bragt i magasinet Harpers Bazaar. Man skal således ikke forvente at finde en ukendt, lille perle, når man besøger Positano. Tværtimod kan de snævre gader i sommerhalvåret godt være fyldt pænt op med besøgende. De mange gæster har skabt grobund for en del butikker. Heldigvis falbyder de andet og mere end postkort og tingeltangel, og der er blandt andet en del forretninger med tøj og keramik. Restauranter er der også mange af. Ejerne ved udmærket, hvad turisterne efterspørger, så derfor er mange af spisestederne udstyret med udendørs terrasser, hvorfra man kan nyde den gode udsigt. Trods de mange besøgende virker Positano på ingen måde slidt. De lokale passer godt på deres lille juvel, hvor husene er velholdte, og der er rent og pænt i gaderne. Der udfoldes desuden store anstrengelser for at bevare idyllen. Der er således strikse regler for, hvordan man må male og ændre husene i byen, og busser har for eksempel forbud mod at bruge hornet i de gader i den øverste del af byen, hvor der er plads til dem.

Sejl dertil

Selv om der findes hoteller i forskellig prisklasse, er Positano ikke nogen billig by at bo i. Derfor besøger mange turister også Positano på en dagsudflugt, og som overnattende gæst vil man opleve, at byen er væsentligt mere stille og fredelig efter kl. 18, når langt de fleste af dagsturisterne er taget væk. Trods sin skønhed er Positano en by, man let misser, såfremt man ikke ved bedre. Kystvejen langs Amalfi-kysten går nemlig ”over” selve byen, og herfra er det svært at fornemme, hvad byen indeholder. Samtidig vrimler det ikke just med parkeringspladser på toppen af byen, så det er ikke så ligetil at stille bilen og gå på opdagelse. Af samme grund kan det absolut anbefales at ankomme til Positano ad søvejen. Anbefalingen skyldes ikke kun praktiske hensyn, men også visuelle. For kun fra havet får man det storslåede syn af byen set i hele sin bredde fra neden. Det gode ved Positano er, at der er noget smukt at se på, næsten uanset hvor i byen man befinder sig. Fra neden er der flot udsigt opad og tilsvarende fra oven og nedad. Det samme gælder fra alle mellemstationerne, og udsigterne er meget forskellige. Kombinationen af det blå hav, de mange blomster, de velholdte huse samt de formidable udsigter gør Positano til noget ganske særligt, så sæt endelig kursen mod dette hjørne af Syditalien.

LÆS OGSÅ: Norditaliens ukendte åndehuller