Et herregårdseventyr på Langeland
Den forfaldne herregård Broløkke er blevet genskabt som ferie- og konferencecenter.
Som vi sidder der i den røde stue på herregården Broløkke på Sydlangeland med levende lys på bordet, champagne i glasset og greven stående ved kaminen, er det næsten som i fordums tid, da der var liv på herregården.
Det er længe siden. Den havde stået tom i godt 60 år, da grev Ulrik Ahlefeldt-Laurvig i 2004 solgte den til Pernille og Nils Palmqvist fra Rungsted. Selv boede han på nabogodset Nordenbrogård, men flyttede efter et generationsskifte for nogle år siden til Bagenkop og bijobber fortsat som rejseleder.
Begge parter er glade for handelen, og Ulrik Ahlefeldt-Laurvig lægger ikke skjul på, at han ganske enkelt ikke havde penge til vedligeholdelse. Det var nødvendigt at sælge. Men ikke til hvem som helst. Kemien skulle være i orden, og det var også vigtigt for ham at kunne bifalde den nye ejers planer, så han fortsat kunne have tilknytning til stedet.
»Og det har han,« supplerer Nils Palmqvist.
Greven er her for at berette om Broløkke og Tranekær, om sine forfædre og deres bedrifter. Der går mange historier på Langeland, ikke mindst om lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig kaldet ”generalen” (1760-1832), som levede ødselt, men gik ind for reformer. Derfor var han meget afholdt af det jævne folk og hævdes at have haft 100 uægte børn på Langeland.
Restaurering for 85 mio. kr.
Da parret Palmqvist overtog Broløkke, var gården i en miserabel forfatning uden moderne bekvemmeligheder. Tapetet hang i laser, taget var hullet, så stedet var nærmest en ruin. Men Nils Palmqvist kunne se potentialet, gik i gang med at udarbejde planer og søge støtte til restaurering. Realdania har bevilget 21,5 mio. kr., Kulturarvsstyrelsen 8-9 mio., og flere andre fonde har spædet til. Resten af de 85 mio. kr., som budgettet nu lyder på mod først anslået 65 mio. kr., må parret selv rejse. Hvordan vil Nils Palmqvist ikke røbe.
Han havde solgt sin virksomhed med pæn fortjeneste og ville gerne investere pengene et sted i Udkantsdanmark. Han faldt pladask for Broløkke, kunne straks se potentialet og satte sig for at ville rette op på øens dårlige nøgletal. Han ville udvikle Broløkke til et fyrtårn med oplevelsesturisme.
Lokal arbejdskraft
»Der er ikke andet at leve af på øen,« mener Nils Palmqvist og holder sig tre forudsætninger for øje. 1: at involvere den lokale befolkning, 2: at gøre stedet tilgængeligt for alle, 3: at skabe en kvalitet, alle kan forholde sig til.
Nu står den gule hovedbygning som før, hvilket har været lidt af en udfordring for håndværkerne, fordi den er fredet. Hele gårdspladsen har været gravet op for at give plads til kloakering m.v. Hovedtrappen er ny, og indenfor er alt genskabt i den oprindelige stil, malet og tapetseret som før.
Pernille Palmqvist har sørget for inventaret. Hun har sans for smukke ting og har været rundt i ind- og udland på markeder og auktioner for at finde møbler, lysekroner, malerier og fotos, som kunne passe ind i miljøet, bl.a. er hun faldet over et flygel, som har tilhørt Franz Lizst.
Det er kun den røde stue, omtalt i indledningen, som oprindelig har stået på Broløkke, og det var ved et tilfælde, Nils Palmqvist erfarede, at møblerne var stuvet væk i et magasin på Tranekær. To dage efter, at han havde hentet dem, brændte magasinet, så det er en rigtig solstrålefortælling, selv om møblementet var i en elendig forfatning og har været under fagfolks kyndige behandling.
Der er bed & breakfast-faciliteter i den gamle karlekammerfløj, og flere kommer til foruden endnu et par ferielejligheder. Så Pernille Palmqvist er slet ikke færdig.
Dyrebesøgspark
Nu venter udbygningerne, hvor det er tanken at indrette galleri, restaurant, café, gårdbutik og legetøjsmuseum. Dertil kommer det udendørs med barokhave og dyrebesøgspark, så der også er noget for børnene.
Tidshorisonten er 2016. Så vil der være plads til mindst 100 overnattende gæster.
Men så længe behøver man ikke vente på at opleve herregårdsstemningen og de smukke omgivelser. Man kan allerede nu leje hovedbygningen med tilhørende 14 værelser til fester og konferencer eller vælge en af de øvrige overnatningsformer.
LÆS OGSÅ: Et historisk hotelophold