Djerba - en afslappet oase

Solens masserende stråler har sammen med havets rytmiske bølgegang en nærmest hypnotisk effekt. Liggende på solsengens tykke hynde er tankerne sendt på langfart, da en mørk skygge pludselig tvinger øjnene åbne bag solbrillerne.

En sky? Næh, såmænd et påtrængende medlem af hotellets animationsteam, der ønsker min deltagelse i dagens aktiviteter som dart, vandgymnastik, volleyball og bordtennis. Eller hvad med strandfodbold? Tjah, tjoh, ikke nu i hvert fald. Måske senere. Tydeligt utilfreds med de uforpligtende tilkendegivelser fortsætter den professionelle legeonkel videre og kaster skygge over sit næste offer.

Normalt er jeg ikke en forsager af fysisk aktivitet, men efter få dage på Djerba er hele selskabet i den grad gået ned i tempo og er begyndt at minde om de lokale, som udpræget forstår at tage den med ro.

Apatien tager én

Måske er vi ramt af et naturligt fænomen, som allerede i oldtiden hjemsøgte denne Middelhavets sydligste ø. Djerba menes nemlig at være identisk med ”Lotusspisernes ø”, som er nævnt i Odysséen. Da Odysseus og hans mænd ankom til Lotusspisernes ø, blev de ifølge Homer beværtet af de lokale med lotusplantens frugt. De glemte angiveligt alt om tid og sted og havde heller ikke lyst til at drage videre. Det lykkedes dog Odysseus at overvinde apatien og få sat sejl, så de kunne komme væk fra øen igen.

Heller ikke vi har travlt med at komme hjem, hvor sommervejret ifølge opmuntrende sms'er hjemmefra tilsyneladende er ustadigt med regnbyger.

Med 34 grader i skyggen vælger vi at gå til den hvide strand og springe i det lune, klare vand.

Efter nogle dages driverliv vælger vi dog at udforske øen, som er på størrelse med Falster. På turen konstaterer vi, at tilværelsen i det sydlige Middelhav ikke altid har været behageligt. Djerba var i århundreder tilholdssted for muslimske og kristne pirater, der tog slaver, som fristede en kummerlig og ofte kort tilværelse på galejbåde.

1200-tals borgen Borj El Ghazi Mustapha ved hovedbyen, Houmt Souk, rummer en spændende og drabelig historie - specielt omkring 1500-1600-tallet, da Kaptajn Rødskæg og hans bror huserede i en periode, der var præget af pirateri, blodige slag og søjler af afhuggede hoveder, som skulle afskrække andre fra overhovedet at sætte fod på øen.

Oliven, daddel, citron - og turisme

Hovedparten af de 150.000 indbyggere er berbere. Halvdelen af befolkningen lever i de store byer Houmt Souk og Midoun, mens resten bor i de ofte kridhvide huse, menzels, i de mange landsbyer eller ensomt beliggende på en mark.

Specielt oliventræet og daddelpalmen præger naturen og livet på Djerba. Der er flere end 700.000 oliventræer på øen, og de ældste siges at stamme fra romertiden, og Djerba eksporterer store mængder olivenolie til det europæiske marked.

Der findes også adskillige små marker med abrikos, figen, grape, mandarin og citron - ofte omkranset af levende hegn af figenkaktus.

Livet i landsbyerne synes uberørt af, at Djerba er en turistø med egen lufthavn. Kun Houmt Souk og Midoun bærer præg af turisme med butikker og meget aktive sælgere.

»Safran, hashish, viagra?« hvisker en ivrig ung fyr på markedet i Houmt Souk og blinker hemmelighedsfuldt med det ene øje. Varelageret er åbenbart mere omfattende end de uskyldige krydderier i hans bod.

Vi sludrer lidt med fyren, som hævder, at hans største indtægtskilde stammer fra varer, der ikke ligger fremme. Vi nøjes med at købe en lille pose safran til en 20'er.

Livlig handel

Houmt Souk er øens markedscentrum og fyldt med fine håndlavede varer som ægte tæpper, alverdens keramik og lædervarer. Basaren er speciel og velbesøgt og benyttes i høj grad også af byens egne 44.000 indbyggere, som fortrinsvis går på indkøb formiddag og eftermiddag.

Handelsgaderne løber rundt om de små torve, og der sælges alt fra guld, keramik, stof til tasker og sko lavet af kamellæder.

Handlen på fisketorvet, som toppes af den daglige auktion, er et tilløbsstykke. Auktionarius sidder i en stol højt hævet over de handlende og registrerer ethvert vink. Fiskeauktionen kan anbefales, men pas på med pludselige bevægelser.

Houmt Souk har mange små, hyggelige caféer og udskænkningssteder, hvor man i skyggen kan nyde en forfriskning, f.eks. friskpressede appelsiner.

Turistzone mod nordøst

Faktisk fornemmes turismen kun på øens nordøstlige side, hvor de fine, lavvandede sandstrande er. I Zone Touristique er der efterhånden opført 150 hoteller af varierende standard. Næsten alle er udstyret med en imponerende indgangsportal, så selv trestjernede hoteller udadtil fremstår som paladser.

Mange hoteller ligger direkte ved stranden, og de store resorts tilbyder et bredt udvalg af vandaktiviteter som sejlads med små sejlbåde, vindsurfing, kajakroning, vandski og mulighed for at blive spændt efter en speedbåd i faldskærm, på en bananflåde eller i store gummiringe.

Og hånden på hjertet, så appellerer disse aktiviteter - henset til temperaturen - mest til os. Vi får dagligt adskillige timer til at gå i og omkring det svalende havvand.

På hotellet kan vi også spille tennis, golf og dyrke fitness eller gå i tunesisk dampbad, og således har vi alle de aktiviteter, man næsten kan ønske sig inden for rækkevidde. Og det gør vi da også brug af om morgenen og sidst på dagen. Og i de sene eftermiddagstimer kan vi såmænd også overtales til både volleyball og strandfodbold.

Uden for hotellet ligger nogle få butikker og et par supermarkeder, men ellers er det ikke i Zone Touristique, man oplever ægte tunesisk stemning. Så må man ind til byen eller forlade øen.

Det store ingenting

En 10 km lang dæmning fra romertiden forbinder Djerba med hovedlandet, og placeringen i det sydlige Tunesien gør øen til et glimrende udgangspunkt for en udflugt.

Vi forlader for en stund komforten og tager i jeep ud for at opleve det fascinerende land, som på grund af sin særlige arkitektur, udtørrede saltsøer og beboede huler har været kulisse til en række film - bl. a. George Lukas' “Starwars”.

Turens højdepunkt er dog mødet med “Det store ingenting” - Sahara. Her tager vi ophold i en oase og rider på kamel ud i de fine lysebrune sandbanker, der fortsætter lige så langt, øjet rækker - og mere til. En uforglemmelig oplevelse, som forlænges med en svedig nat under åben stjernehimmel.

Også dagtemperaturen er værd at skrive hjem om. Den runder de 40 grader. Vi drager et lettelsens suk, da vi på tilbagevejen pludselig kan ane det brusende Middelhav. Men glæden er kort.

»Fatamorgana,« fastslår chaufføren.

Efter nok et par timers kørsel kan vi endelig kaste os i havet - nogle store oplevelser rigere og taknemmelige for Djerbas trods alt milde klima.

LÆS OGSÅ: Det store intet i ørkenen

LÆS OGSÅ: Libyens lyksaligheder