Til yoga med skæbnen

Yoga, glutenfri pandekager og tarotlæsning er ingredienser i et ophold i Costa Rica.

Artiklens øverste billede
Destiny indleder morgenmassagen med lotusstillling og mantra.

Vi har ventet på hende i en time, og da hun kommer, går hun hen til hver af os med langsomme skridt. Hun holder blikket og hånden fanget og siger:

»Woaw. Jeg er glad for, at du er her.«

Eller:

»Bill? Woaw. Sikke et smukt navn.«

Destiny hedder hun, og hun er vores amerikanske yogalærer denne morgen. Hun er iført noget, der ligner en bikini. Hendes hud er brun som en kokosskal.

Hun sætter sig i en lotusstilling med hænderne i bedeposition foran brystet og venter på, at alle er faldet til ro. Undskylder, at hun kommer en time for sent.

»Yeeeeah,« siger hun og forklarer: En due fløj ind i en rude og brækkede halsen. Sammen med nogle af stedets gæster ventede Destiny på, at duen ville tage afsked med denne verden.

»Vi lavede en lille ceremoni for at sende fuglen af sted til det næste liv,« siger hun og smiler, mens blikket vandrer langsomt fra elev til elev.

Pause.

»Yeeeeaaaaah,« siger hun så igen og smiler og nikker og lader blikket vandre den anden vej fra elev til elev.

Så er vi klar til at gå i gang. Nu en time og et kvarter forsinket.
 

Rygsæk, yoga og surf

Yogatimen foregår på Anamaya Yoga Retreat - et af de mange hoteller, der tilbyder yogaundervisning i Montezuma, der ligger i den sydlige halvdel af Nicoya-halvøen i Costa Rica.

Anamaya ligger et godt stykke op ad et bjerg ca. et kvarters gang fra strandbyen Montezuma. Yogatimen foregår med udsigt over havet, junglen og forbiflyvende flokke af skaldede gribbe. Vi kan høre brøleaberne skrige fra junglen, mens vi sidder i lotusstilling og mumler mantraet »aum«.

Landsbyen Montezuma, der ligger ved Stillehavet, er populær blandt rygsæksrejsende, yogadyrkere og surfere.

Det er et sted med sorte klipper, hvide strande og et hav, der kravler helt op til byens restauranter og strandhoteller og brøler ad gæsterne om natten. Om morgenen og eftermiddagen dykker flokke af pelikaner synkront i havet som Anden Verdenskrigs japanske selvmordspiloter.

Om eftermiddagen vrimler den 100 meter lange gågade med gadesælgere iført surfershorts, bare overkroppe og dreadlocks til anklerne.

Ud over øreringe med fjer og armbånd med skaller kan de også skaffe alverdens stoffer at dømme ud fra de små lavmeldte meddelelser, som:

»Øreringe? Armbånd?« Og så i en hvisken: »Pot? Ecstacy?«

Det hvisker de, mens Montezumas to - næsten fastgroede - politibetjente nikker og smiler til alle, der går forbi.

Her er larmende motorcykler, scootere og ATV'er (forkortelse for all-terrain vehichles, en slags motorcykler på fire hjul), som transporterer surfere og solbadere fra byen til øde hvide strande og tilbage igen.

Lige uden for byen ligger et vandfald med en dyb pool og klippesider, man kan springe ud fra - en af stedets attraktioner.

Chokolade med det hele

Hovedattraktionen i Montezuma er dog at hænge ud. Senere på dagen hænger jeg ud på den økologiske vegetarrestaurant Organico. Her koster maden dobbelt så meget som på andre restauranter, men stedet er alligevel altid fyldt med gæster, for her sker der altid noget. Denne eftermiddag giver den tyrkiske ejer Özlem undervisning i at lave chokolade.

Her lærer vi bl.a. at lave chokolade med kardemommekaffe, med karry, med spirulina og gogibær, med ingefær eller mynteblade. Der er næsten ingen grænser for kombinationen.

Chokoladen laves på en base af kakaobønner, kakaosmør, palmesukker, kokosmælk og et nip salt. Det blendes, og derefter tilsættes det ønskede krydderi. Det smages til, stivnes med lecitin og sættes i fryseren over natten.

Özlem bryder sig ikke om at give doseringer, så alt er efter øjemål, og det går hurtigt. Lidt af det og lidt af det og et nip af det. Hun snakker løst over blenderen og forbipasserende motorcykler. Vi grifler løs i notesbøger, men må give op.

»Tag det roligt, I kan finde det hele på youtube. Søg på chocolate making og Costa Rica,« siger Özlem.

Hun vil høre alle deltagernes favoritsmag og laver en lille afstemning for at afgøre, hvilken chokolade der er mest populær.

Der er kampvalg mellem kardemommekaffe og spirulina med gogibær. Flere af deltagerne skifter mening undervejs, og det bliver en delt førsteplads.

Ud over chokolade og kage sælger Organico hjemmelavet is (gå ikke glip af Tropisk Drøm, en blanding af tropiske frugter), smoothies med alt fra grøn the til spirulina, samt en enkelt varm ret hver dag. Selv om der kun er én ret, får man ved bestillingen et skilt med et nummer og må væbne sig med ”montezumarisk” tålmodighed. Mit nummer er otte, og jeg fumler med skiltet, vender det og læser en håndskreven reklame:

»SKÆBNEN?«

Og så med småt:

»Få læst din skæbne med tarotkort af Destiny«.

Senere hænger jeg ud på stranden, hvor der jævnligt er fuldmånefester og halvmånefester og ingen-månefester med bål og medbragte øl. Fest er en overdrivelse. Der er nærmere tale om lejrskolehygge med en søvnig atmosfære.

Skæbnen kom med fjer

I Montezuma går solen hastigt ned lidt efter seks, og allerede kl. otte ligger strandbyen i søvndvale.

Ved solnedgang er stranden fyldt med rastafarimænd, lokale fiskere og turister. Jessica fra New York er en af dem, der følger solnedgangen fra stranden. Hun er iført løst tøj, glimmer på kinderne. Og så ligner hun lidt en fugl i uorden. Hun har fjer i håret, fjer i ørerne, fjer om halsen.

Hun fortæller historien om fjerene: Hun sad uden for sit hotelværelse dagen før og bad til at få "manifesteret" fjer, fordi hun gerne ville flette håret med fjer.

»Og så i morges fløj en fugl ind i ruden og brækkede halsen. Woooaw! Det var vildt, mand. Jeg mener, det var som skæbnen.«

»Ja, det lyder, som om det var Destiny,« siger jeg og tænker tilbage på morgenens forsinkede yoga.

Destiny afsluttede yogatimen med at liste barfodet fra elev til elev, mens vi lå på ryggen, for at heale hver af os. Jeg kunne mærke hendes hænder svæve en halv centimeter over panden og senere ved halsen.

Bagefter sad vi i lotusstilling og chantede:

»Jeg spreder sandhed i verden« - formentlig på urdu.

Efter yogatimen bød hotellet på sukkerfri pandekager, glutenfri brød og økologiske ris med bønner. Og tarotlæsning.

Ud over at arbejde som yogalærer og healer og fuglebedemand kan Destiny læse skæbnen.

»Vil kortene fortælle os, hvornår der er yoga i morgen tidlig?« spurgte en af gæsterne.

Det kunne de ikke. Næste morgen begyndte yogatimen en halv time før den planlagte tid.

LÆS OGSÅ: Ad Blomstervejen til revolutionen

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.