Et fængslende hotel

Sådan en aften uden for sæsonen kan man godt risikere at være den eneste hotelgæst i Den Gamle Arrest i Ribe. Det skal man ikke føle sig beklemt over, siger hotelejer Annitha Faurholt med et overbevisende smil, for det »er nok det sikreste sted i byen.«

Hun siger det med henvisning til, at husets speciale i næsten 100 år, fra 1890 til 1989, var at opbevare folk, der havde forbrudt sig mod loven, bag lås og slå. Med tremmer for vinduerne og uden håndtag indvendigt på døren.

Nu bliver man ikke mere låst inde, og tremmerne er væk. Men vi er altså i byens tidligere fængsel, der blev bygget i 1546, dengang og 300 år frem som bolig for domkirkens kapellan (hjælpepræst).

Annitha Faurholt har åbnet huset op på alle måder, siden hun købte det i 1990. Hendes drøm var at skabe et aktivt sted, hvor man ikke bare tjekker ind for at sove, men har mulighed for at deltage i de aktiviteter, hun finder på, eller blot i byens liv. Det har været en del gennem årene, for hun er drevet af virkelyst. Hun har højt til loftet, ligesom cellerne, dvs. hotelværelserne, har det.

»Ja, der er langt flere kubikmeter end kvadratmeter,« siger hun, mens hun viser første sals syv værelser på den gamle cellegang, hvor gitterdøren for enden nu altid står åben. Fra gangen ser man ud på torvet og på Ribes berømte ca. 800 år gamle domkirke.

Dengang de syv værelser stadig var fængselsceller, kunne man ikke kigge ud ad de højtsiddende vinduer, men det går jo ikke på et hotel. Derfor har Annitha Faurholt i hvert rum fået bygget en repos med plads til et lille bord og et par stole - og voila: Så kan man herfra sidde og nyde den 340 kvadratmeter store gårdhave, som Annitha Faurholt har forvandlet den gamle fangegård til.

I et hulrum under reposen rulles sengene med hjul ind, når de ikke skal soves i. Værelserne er enkle og holdt i forskellige farver, og dørene er de originale celledøre - men altså nu med egen nøgle og invendigt håndtag!

20 travle år

De skiftende arrestforvarere boede selv i arresthusets stueetage. Men på anden sal lå et par af børneværelserne, som nu også er gæsteværelser. Heroppe er desuden indrettet et stort fællesrum til hotelgæsterne. I arrestforvarerens dagligstue nede ligger nu hotellets nok bedste værelse - et normalt dobbeltværelse med eget badeværelse, ligesom nogle af cellerne også har det.

Helt almindeligt er værelset nu alligevel ikke, for det kaldes brudeværelset og har en smuk, nybygget himmelseng. At jeg så ligger her helt alene - i himmelsengen i brudesuiten i det tomme hotel - er en helt anden og uromantisk historie. Men jeg sover nu glimrende, med døren låst indefra, efter en aftentur i den stemningsfulde middelalderby Ribe.

Her er meget stille sådan en vinteraften, men det er samtidig en ekstra charme at komme uden for sæson. Heldigvis for turistbranchen er der et ganske andet liv i byen i det lange sommerhalvår, hvor turister med god grund valfarter hertil.

Det ser næsten ud, som om alle Ribes huse er på Kulturarvsstyrelsens fredningsliste, og det er også den danske by, der har flest fredede bygninger på det mindste areal. Der står langt over 100 Ribe-adresser på listen!

Den gamle Arrest har været fredet siden 1972. Det betyder, at ejeren bortset fra helt almindelig vedligeholdelse skal søge om hver eneste lille ændring, hun ønsker at udføre, både indvendigt og udvendigt.

Derfor tager tingene sædvanligvis længere tid end normalt at få gennemført, og efter Annitha Faurholts køb af huset i oktober 1990 gik der godt halvandet år, før hun kunne åbne hotellet. Men allerede kort efter overtagelsen slog hun dørene op for en butik i stueetagen med tøj og brugskunst, og derefter har hun gjort tingene i takt med, at hun fik råd. Bortset fra et startlån fra en bror, der er betalt tilbage for længe siden, har hun klaret sig uden andre lån.

»Derfor har jeg aldrig haft søvnløse nætter, selv om tingene jo går op og ned. Den første renovering af huset foregik over syv år, hvor jeg hele tiden malede og havde forskellige håndværkere i gang og samtidig passede mit job som skolelærer. Jeg følte egentlig ikke, at der var den helt store forskel på ”projektorienteret undervisning” og på mit arbejde med Den Gamle Arrest. Bortset fra det med økonomien,« siger Annitha Faurholt.

Stadig mange planer

Hun er fuld af energi og entusiasme, og det lille hotel og butikken giver efterhånden overskud. I den store kælder sælger hun håndstøbte stearinlys, lysestager og julepynt. Hun fik på et tidspunkt installeret et professionelt restaurantkøkken og drev gourmetrestaurant, men det blev trods alt for meget arbejde - og for lidt om vinteren! Gæsterne kan nyde den hyggelige gårdhave med rislende springvand, roser og skulpturer. Desværre har Ribes storkepar ikke vist sig de seneste år, men der er stadig udsigt til deres storkerede, Ribes eneste.

Annitha Faurholt har gennem årene brugt det store fællesrum på anden sal i den fine, gamle bygning som udgangspunkt for forskellige temaweekender. Både som en måde at fylde hotellet på, men også fordi hun brænder for at dele sine interesser med andre. En weekend kan handle om at udforske marsken, dreje sig om vikingetiden, om drømmetydningen eller mere jordnære ting som vinsmagning og litteratur.

»Men det handler nok mere om mennesker end om noget andet. Alle kan få brug for ny energi og livsglæde, opdage nye ting i sig selv, forlade dagligdagen og de faste mønstre for en lille stund. Desværre er disse temaweekender ikke nemme at realisere, men jeg har altid et eller andet større eller mindre projekt i støbeskeen.

Annitha Faurholt er efter 20 travle år endnu fyldt med ambitioner for og glæde ved sit lille hotel, og der vil givetvis fortsat ske forandringer, men altså inden for de tilladte fredningsrammer.

LÆS OGSÅ: Østers og historiske åndehuller