Oplev Villys Vinbar i Paris

I den stadige higen efter det autentiske Paris kunne man godt gøre en rute mellem byens mange vinbarer. Her er ofte noget af den stemning og den gode mad, man leder forgæves efter, hvis man bruger almindelige guidebøger.

Artiklens øverste billede
Tæt på Luxembourg-haven ligger bistroen Les Papilles, der i 2008 fik en Bib Gourmand i Michelin-guiden (som den dog mistede i år). Foto: Niels Lillelund

»Jeg tror, Frankrig er udlagt til turisme,« sagde min franske kusine, da hun den forgangne sommer sad i min have på Frederiksberg og udlagde verdenssituationen med særligt henblik på EU, som hun som så mange andre franskmænd nærer noget blandede følelser for.

Hun bor ellers i den smukke Loire-dal, Frankrigs have, som den poetisk kaldes, uspoleret, smuk og fyldt med særlige slotte.

Jeg kom til at tænke på, hvad hun havde sagt, da jeg nogle uger senere travede rundt i Paris. Endnu en gang. På én gang trygt og hjemligt og dog altid med et historisk sug i maven, når man trasker gennem Saint-Germain des Pres og er eksistentialistisk i hovedet for en stund.

Har hun ret? Alle disse franske typer, der sidder rundt omkring på cafeerne og drikker pastis og ser franske ud, alle de langbenede pariserinder, de gamle mænd på gamle havelåger med baguettes i hånden, den smarte ungdom på susende scootere, er de i virkeligheden alle sammen udstationeret af Turistministeriet med henblik på at sikre det autentiske præg af Paris? Tanken strejfer én, for det er svært at se, at Paris lever af så meget andet end at være netop dette, Paris, byernes by, en forårsagtig længsel, der aldrig helt tilfredsstilles, hvorfor man må blive ved med at komme tilbage.

Men det er godt at være her under alle omstændigheder. Og selvfølgelig skal man spise. Det er en del af Paris.

I førnævnte Saint-Germain des Pres (i det sjette arrondissement) vil de fleste gøre holdt ved Les Deux Margots og få sig et glas, og det gjorde vi da også, men ellers stod turen i vinbarernes tegn. Altså den slags vinbarer, hvor man også kan få god mad og i øvrigt også have et barn med, for det havde vi, hvorfor den sikre bestilling af steak frites À point gik hyppigt igen.

Vinbarer er gode at gæste. Ikke (kun) på grund af vinen, som kan være fortræffelig, men også på grund af maden, som oftest er rustik, enkel og kan købes á petit prix, som man siger, i smuk overensstemmelse med glansbilledet af den parisiske bistro, som alt for ofte smadres i virkeligheden.

Børnefamilie på vinbar

Vi gik ind på Willis Wine Bar.

Vi kom uanmeldt, og der var helt fyldt, både i baren og ved de små borde. Der var danske stemmer. To unge piger skred ind til et parisisk møde, måske en au pair og hendes tilrejsende veninde, der forklarede sig: »Ma mère est français - øh, française.« Ret hurtigt slog hun over i engelsk.

Jeg fornam nok, at hendes illusioner om en parisisk aften til en vis grad krakelerede ved synet (og lyden) af et styk dansk børnefamilie i gennemkrøllet ferielook, men det får være. Så skulle hun have valgt et andet sted at gå hen, for Willis er så kendt et sted, ikke mindst i USA, at de kan lave forretning ved at sælge meget originalt udseende plakater til turister, der så tager hjem og prøver at skabe pariserstemning i Montana. Dem om det. Willis er under alle omstændigheder mere et internationalt mødested end en skjult parisisk tidslomme.

Derfor var det også med en vis tøven, jeg gik derhen igen, men jeg blev glædeligt overrasket. Maden er bestemt i orden, og vinkortet er meget stærkt, ikke mindst på ældre Rhône-vine, og de er ikke dyre, ikke relativt set i hvert fald.

Næsten ved siden af Willis ligger Aux Bons Crus, og det er noget helt andet. Mere prisbilligt, mere rustikt også. Men maden er i orden, og de har gode vine, ikke mindst biodynamisk beaujolais. Ofte er der desværre mangel på isspande, beklageligt, for der bliver varmt i det trange lokale, og det kan vinen ikke lide.

Det er dog intet imod den sammenstuvede stemning på Juvéniles. Et must for vin-elskere, men næppe at anbefale for civilister med hang til ro og orden og dug på bordet. Her står borde og gamle vintønder for alvor tæt, og de to bartendere, der troner i lokalets fjerneste ende, er klart dem, der har mest plads, og de har ikke megen. Ejeren kan hverken lide Bordeaux eller Bourgogne, så det er der ikke noget af, men en lang række gode og spændende vine fås på glas til rimelige priser.

Den som regel glimrende australske vin fra Torbreck er opkaldt efter denne bar, for Dave Powell fra Torbreck og barens skotske ejer, Tim Johnston, er gode (og uden tvivl engang imellem dårlige) kammerater.

Jeg har mødt den rødmossede skotte Tim Johnston flere gange på vinruten, han spytter ikke ud og har denne særlige britiske måde at drikke på: aldrig rigtig fuld, aldrig rigtig ædru, altid tipsy. Sådan virker han også, når han står i sin bar, så hvis man finder det anstødeligt, bør man holde sig væk.

Der er en række småretter at vælge imellem på Juveniles, herunder f.eks. MacSween's Haggis n'tatties eller Véritables andouillettes de Troyes AAAAA »dréssées À la main«. Ingen af delene er for svage sjæle, og især andouillettes bør der advares imod at bestille, hvis man ikke ved, hvad det er; nemlig pølser lavet på indvolde og dem fra Troyes altid på gris. De smager fremragende. Hvis man altså kan lide dem.

Det er vi mange, der kan, faktisk står de fem A'er for Association Amicale des Amateurs d'Andouillette Authentique. Nemlig.
 

Paris' bedste tatar

Ikke langt herfra ligger et væsentligt mere borgerligt (men dog stadig helt afslappet) sted kaldet Les Fines Gueules. Man sidder noget bilomsust på fortovet, men især maden her er fortræffelig. De praler af at lave den bedste tatar i Paris (og har vist nok vundet en eller anden test i en avis), og det vil jeg godt medgive. Snarere end den traditionelle tunge version med kapers og cognac osv. er deres tatar rørt af kalvekød med friske krydderurter, meget gammel parmesan og en god olivenolie.

På Seinens venstre bred er der selvfølgelig også gode steder. Det manglede bare, det er trods alt her, der tænkes tanker, og det kræver god vin, hvis tankerne skal være noget værd.

Ikke mange tornysterkast fra Sorbonne ligger Cafe de la Nouvelle Mairie. Her kan man være sikker på ikke at møde amerikanere, så hvis man gerne vil føle sig som rejsende og ikke turist, så er det stedet. Man sidder hyggeligt og ganske universitært udenfor. Her er mange sjove vine på glas, og maden er bestemt i orden.

Ikke langt derfra og stadig tæt på Luxembourg-haven ligger et af mine yndlingssteder i byen, Les Papilles. I nogle år var bistroen min mere eller mindre private hemmelighed, men i 2008 fik den en Bib Gourmand i Michelin-guiden (som den mistede i år, men alligevel), og så var det jo ikke rigtig hemmeligt længere. Men det er stadig godt.

Madmæssigt må man indstille sig på dagens menu, ofte serveret fra en fælles gryde (hvis man f.eks. er fire ved bordet). Vinene vælger man fra hylden, og man betaler butikspris plus fem euro eller deromkring. Der er gode vine iblandt, store vine endda, men de fås naturligvis i alle pris-klasser.

Dette med vin til butikspris går igen på Le Zinc des Cavistes, om end de her lægger mere end fem euro på. Man sidder rigtig hyggeligt udenfor, hvor gamle vintønder skaber et lille aflukke mod den travle gade, der som altid i Paris er en scene i sig selv. Menuen er den traditionelle bistroversion, og kortet fås også på engelsk.

Tør man bevæge sig lidt længere ud, så er Bistro Paul-Bert et nødvendigt besøg. En meget fortjent Bib Gourmand i guiden og også et spisested på et højere niveau end de fleste af de førnævnte. Stedets store succes betyder, at personalet indimellem synes at have bevaret en klassisk parisisk arrogance på tjenerfronten, men den attitude er nu ellers ved at være en saga blot.

Om den ligefrem er udlagt til turisme, får stå hen, men byen lever (også) af turister, og den virkelighed synes at have bundfældet sig selv hos byens vintjenere. Så man kan trygt surfe ud på bistrobølgen, og man bliver ikke engang ruineret.

À la vôtre!

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.