Til tops i Chile

Den majestætiske kondor dukker op på himlen, netop som vi nærmer os klimaks efter flere timers svedig vandring. Rovfuglen svæver højt over os, og de karakteristiske fingertakkede vinger danner en sort silhuet på den blå himmel.

Elegant glider Andesbjergenes mest berømte fugl gennem luften, netop da vi kan se de øverste spidser af de tre tårne, som har været vores mål lige fra morgenstunden.

Alligevel kan vi ikke slippe synet af den ikoniske kondor, der er på jagt efter føde. Men da vi forcerer de sidste meter af den stejle klippesti og har udsigt til Torres del Paine-bjergene i fuld figur, må selv en kondor give op.

De massive klipper folder sig ud for øjnene af os. Indrammet af en klar himmel foroven og en smaragdgrøn sø under os. Trods de ømme muskler og sveddryppende trøjer er det alle anstrengelserne værd. Den medbragte sandwich og det lunkne vand findes frem fra rygsækken, og vi nyder både maden og vores held.

De tre tårne er ofte indhyllet i skyer, dis, regn eller kraftigt blæsevejr. Men denne dag i november er der ikke en sky på himlen, og den lette brise er blot behagelig.

Andre vandrere kommer til, og vi tager billeder af hinanden med tårnene i baggrunden. Nogle dypper fødderne i søens vand, inden det er på tide at bryde op og påbegynde nedturen, som er en udfordring for ømme knæ.

Tårnene er højdepunktet, når man besøger Torres del Paine Nationalpark i det sydlige Chile. Turen er knap 10 km lang, og højdeforskellen fra bund til top er ca. 800 m. Undervejs passeres grønne og tætte skove, brusende vandløb med klart og køligt vand og klippefyldte områder, hvor det går stejlt opad.

Nogle vælger den nemme løsning og lader sig transportere på hesteryg til mellemstationen, men de fleste i almindelig fornuftig fysisk form kan nå toppen. Husk at gøre holdt på den hyggelige bjergstation Campamento Torres, der ligger nogenlunde midtvejs. Her er der ild i pejsen, og maden og en kølig øl indtages ved de rustikke træborde udenfor. Der er også en campingplads for vandrere med eget telt.

Men der er masser af andet at byde på i det enorme område, som har ry for at være et af de smukkeste og mest varierede bjergområder i Sydamerika.

Mange vælger at tage den store vandring, som kaldes ”W”, fordi rundturen på et kort har form som bogstavet. Det kræver fire-fem dages intensiv trekking, som hver dag byder på nye naturoplevelser.

Ømme ben får fornyet styrke, når man vandrer ad de velafmærkede stier og får øje på den grå gletsjer, Glacier Grey, i det fjerne. Ismassivet virker dragende, og jo tættere man kommer på gletsjeren, desto mere fascinerende er den.

Den grå farve skyldes, at isen undervejs har taget jord, sten og grus med sig, men på nært hold kan man studere de mange blålige nuancer, som især blotlægges, når gletsjeren kælver.

Andre vandreruter fører frem til formidable udsigter til dybblå søer, som ligger mellem de sneklædte bjerge. Langs stierne ses buske med rødglødende blomster, og de yndefulde guanacos kigger nysgerrigt. Dyrene er i familie med lamaerne og holder til i små og større flokke.

Vandrere skal være forberedte på gyngende træbroer, smalle stier, stejle passager og et lunefuldt vejr, som kan skifte hurtigt.

Parken har flere campingpladser, hvor man kan overnatte i eget telt. Der er også refugier, som har simpel overnatning i større eller mindre hytter. Her sover de fleste i sovesal eller i køjeseng, men der er også enkelte dobbeltværelser. Om aftenen er der fællesspisning og masser af hygge i den fælles opholdsstue.

Mere komfortable er hotellerne, som findes i flere prisklasser. Det er en god idé at bestille overnatning på forhånd, da indkvarteringsmulighederne er begrænsede. I højsæsonen i januar og februar kan alt være udsolgt.

Fire råd til rejsen