Mudderfest i Jordan

Det Døde Hav er kendt for sit høje saltindhold og de helende mudderbade, der gavner sjælen.

Artiklens øverste billede
I visse sammenhænge er voksne mænd lige så glade for mudder som børn. Fotos: Sanne Gram

Uff, det er ulækkert,« siger kvinden ved siden af mig og fortsætter med at smøre sin krop ind i mudderet.

Vi begynder alle at grine.

»Ja, de kan jo have puttet hvad som helst i dette mudder. Vi aner ikke, hvad vi smører os ind i,« siger en mand, der dog også fortsætter med at smøre sig ind i det sorte smat.

Vi står på kanten af Det Døde Hav. Det er tidligt om morgenen, men der ligger allerede adskillige mennesker og skvulper i havets overflade. På kanten står vi andre - som var vi medlemmer af en sekt - og smører naivt og godtroende arme og ben ind i mudder. De kloge siger, at mudderet fra Det Døde Hav både har en rensende og helende effekt, men man kan jo ikke lade være med at tænke på, om der sidder nogen med kikkerter på den anden side af bredden og får sig et godt grin, mens hvide vestlige turister smører sig ind i mudder og tror, at det gør noget godt for deres hud og helbred.

En kvindelig, amerikansk veteran i mudder fortæller venligt os novicer, at man helst skal vente med at gå i havet, indtil mudderet er helt tørt - så virker det bedst. Når man først træder ud i vandet, kan man ikke mærke den store forskel. Vandet føles almindeligt. Det er, når man går længere ud, lægger sig på maven og forsøger at svømme, at man kan mærke forskellen på almindeligt havvand og vandet i Det Døde Hav. Det er, som om man bliver skubbet op på overfladen af en usynlig hånd, ligesom da man lærte at svømme. Forskellen er, at der dengang var en svømmetræner med en virkelig hånd under maven. Her er i stedet 30 pct. salt i vandet, hvilket betyder, at man flyder i overfladen og får en naturlig opdrift. Man kan mærke saltet i små rifter, der begynder at svie, og man skal kæmpe lidt for at komme til at stå oprejst i vandet.

Efter at mudderet er vasket af, føles huden blød. Dog har min ansigtskulør også ændret sig i en rødlig retning. Jeg må indrømme, at jeg i begyndelsen er lidt nervøs for, om mudderets mineraler har været for voldsomme ved min følsomme danske ansigtshud, men efter et par timer har huden en normal kulør igen.

En venlig hudspecialist i hotellets spa forklarer det med, at huden har reageret på mudderets rensende effekt. Jeg vælger at tro på hende og lader mig overtale til at booke en behandling i spaet under mere kontrollerede forhold. Her henter man ikke mudderet direkte fra havbunden, her er det behandlet under en kontrolleret fremstillingsproces, lyder forklaringen.
 

Kendt siden Oldtiden

Det Døde Hav har været kendt for sin helende virkning siden oldtiden, hvilket blandt andet er bevist ved fund af gamle spabade. I 1778 lavede den franske kemiker Antoine Lavoiser den første analyse af vandet, og i 1818 beskrev den franske forsker Joseph Louis Gay Lussac den særlige kemiske sammensætning i Det Døde Hav. Først efter oprettelsen af Israel i 1948 blev stedet for alvor kendt som et område, der kunne have særlig helende effekt.

Det Døde Hav er egentlig en indsø, som ligger ca. 420 meter under havoverfladen i Jordandalen. På den ene side af bredden ligger Jordan, og på den anden side ligger Israel samt den israelsk-besatte palæstinensiske Vestbred.

Det Døde Hav er omgivet af ørken, og der er sol året rundt. Der er minimalt nedbør, et højt lufttryk og høj fordampning. Vandet indeholder mere end 30 pct. salte og mineraler og 15 gange så meget magnesium som i verdenshavene. Derfor skal man passe meget på ikke at få vandet i øjnene, og man skal holde sig fra at stikke tungen ned i vandet. Jeg taler af erfaring; man bør bare lade være, for jeg fik det, som om jeg havde stukket tungen ind i min skoletids kemilokale.

Normalt opfattes mudder som noget, der skal vaskes af, men selv børn må anstrenge sig for at kunne hamle op med forældrenes mudderlege ved Det Døde Hav; tykke mænd, spinkle japanere og frodige kvinder spankulerer rundt mellem hinanden på bredden. Det er anderledes med mudderet fra Det Døde Hav, og når alle de andre er smurt ind fra top til tå, kan man jo lige så godt følge den lokale mode.

Mudderet herfra er særligt sammensat og indeholder adskillige mineraler og salte, og f.eks. er lerpartiklerne i mudderet fra Det Døde Hav så fine, at de kan trænge ned i selv de mindste hudporer og absorbere talg, sved og andre urenheder. Derfor beskriver nogle hudspecialister mudderet som naturens bedste dybderenser. Det giver også en forøget blodcirkulation, idet de små lerpartikler masserer huden.

Helbredende virkning

Mudderet bruges ikke kun til skønhedsbehandlinger, men folk med hudlidelser og hudproblemer såsom psoriasis og eksem fortæller, hvordan mudderbehandlingerne ved Det Døde Hav hjælper på deres hudlidelser.

Men ifølge terapeuten i hotellets spa har mudderet også god virkning på knoglerne.

»Det er i det hele taget godt for dit helbred,« siger hun, da jeg med min journalistiske skepsis spørger, om det hele nu også er sandt, eller om der sidder en eller anden rigmand, der har fået en god idé, og tjener kassen. I givet fald vil jeg gerne vide, hvor han sidder.

»Læg dig op på briksen, så vil du selv mærke det,« siger hun. Jeg lægger mig ned og forsøger at mærke efter.

Hun smører mudderet på armene i bløde, cirklende bevægelser. Mudderet er lunkent, og det giver allerede en rolig og behagelig fornemmelse. Når mudderet er smurt på, bliver jeg pakket ind i plastik, og selv om det hele er klistret, giver jeg mig hen til varmen i briksen og den hovedmassage, som terapeuten giver, mens mudderet tørrer. Indtil videre er jeg ikke overbevist om, at det er godt for knoglerne, men der er ingen tvivl om, at det er godt for mit velbefindende.

Efter 20 minutter under terapeutens hænder skal mudderet vaskes af. Vandet i brusekabinen er fuldstændig sort, og det tager lang tid at få vasket mudderet ud af krogene.

Tør og tilbage på briksen bliver jeg nu smurt ind i særlig creme fra Det Døde Hav, der også skulle have en god virkning på huden. Saltet og mineralerne i mudderet kan tørre huden ud, så det er vigtigt at smøre sig ind i creme efter mudderbadet, forklarer terapeuten.

Måske var det duftlysene i behandlingslokalet; måske var det den rolige stemning, for jeg er nu helt overbevist om, at det er godt for sjælen. Og jeg indrømmer gerne, at jeg også er kommet lidt tættere på at tro, at det også er godt for knoglerne. Under alle omstændigheder gik jeg forbi butikken og købte nogle produkter med hjem.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.