Danske rejsende må vente i uvished
Star Tours har aflyst alle flyvninger lørdag. Spies regner med at få turisterne hjem i aften.
I løbet af en halv time skulle et Spies-chartret fly fra Spanien sætte kursen mod Skandinavien, og selskabet håber, at det kan få alle sine danske gæster hjem i løbet af lørdag aften.
"Vi gør klar til at flyve, og vi er meget optimistiske. Jeg ved ikke, hvad der er sket i Spanien, men trafikken er åbnet igen," siger Torben Andersen, kommunikationschef i Spies.
Har skaffet senge
Anderledes er meldingen fra Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.
"Vi har udsat alle flyvninger og sendt alle vores gæster på hotel. Men vi har sat gang i en sms-service, så vi hurtigt kan få fat på dem igen, hvis vi kan komme af sted, men lige nu tegner det til at blive i morgen," siger han.