Bermuda - varme og venlighed

Hvis ikke Bermuda indtager førstepladsen på listen over verdens mest gæstfrie øer, må den være nummer to eller tre.

Selv om der hvert år kommer turister i tusindvis, formår øens 65.000 indbyggere at få den enkelte besøgende til at føle sig særdeles velkommen. Man bliver nærmest taget imod som en længe savnet ven.

Alle hilser, og det med alle skal forstås helt bogstaveligt, uanset hvor eller hvornår man møder dem. Man skal ikke have hilst på en af øens indbyggere ret mange gange, før man er på håndtryk eller knus og kindkys, og det er ikke den slags slatne knus, vi er vant til på vores breddegrader. Her bliver der krammet igennem.

I det hele taget er de venlige og imødekommende indbyggere øens største attraktion. Men Bermuda har også meget andet at byde på, og der er noget for enhver smag.

Det er en gammel engelsk koloni, og mange af de engelske traditioner lever videre i bedste velgående. F.eks. er der high tea på samtlige hoteller hver dag med agurkesandwich, scones, kager, småkager og andre lækkerier. Går man til high tea, er der ingen grund til at spise frokost. Bagefter kan man sidde i skyggen i hotelhaven med et tæppe over benene og fordøje de søde sager som de rigtige briter.

Golf og vandsport
Hvis man ikke er til den slags stillesiddende sysler, er der mange andre tilbud, som kræver lidt mere energiudfoldelse. Man kan f.eks. komme til at spille golf på samme bane som den tidligere præsident George H. W. Bush, der tit kommer til Bermuda.

Og ikke kun Bush senior, men langt de fleste af indbyggerne på Bermuda spiller golf. Den overvældende interesse fremgår af den kendsgerning, at Bermuda er det sted i verden, der har flest golfbaner i forhold til indbyggertallet. I øjeblikket er der ni baner, og på trods af den stærkt begrænsede plads er der mindst én til på vej.

Men selv om Bermuda er et paradis for golfspillere, er det de lange, lyserøde strande, der for alvor tiltrækker turisterne. Der er så mange, at man sagtens kan finde en strand helt for sig selv, hvis man vil.

Både turisterne og øboerne kommer for at dase i solen, bade eller dyrke enhver tænkelig form for vandsport. Alt, der har med vand at gøre, er muligt på Bermuda, og forholdene er ideelle, uanset om man er interesseret i dykning, fiskeri eller sejlsport.

Bermudatrekant og -shorts
Trods alle øens herligheder sætter de fleste nok navnet i forbidelse knælange shorts og Bermudatrekanten.

Trekanten omfatter farvandet mellem Florida, Puerto Rico og Bermuda. I tidens løb skal mange skibe og fly være forsvundet sporløst i det område. Det er ikke ret mange af historierne, der kan stå for en nærmere undersøgelse, men alligevel lever myten om Bermudatrekanten videre i bedste velgående.

Heller ikke bermudashorts er helt, som man forestiller sig. Den ægte vare er lange, ensfarvede shorts, og den foretrukne farve er lyserød. Det er en misforståelse, hvis man tror, at de berømte shorts er til strand- eller fritidsbrug. Tværtimod er der tale om en hel central beklædningsgenstand i det officielle forretningstøj.

I forretningskvarteret i hovedstaden Hamilton bæres bermudashorts typisk sammen med lædersko, knæstrømper, hvid skjorte, slips og blå blazer. Resultatet af den sammensætning er ret forbløffende. Bortset fra forkærligheden for lyserøde og lysegule shorts er tøjstilen ret konservativ, og folk klæder om, når de skal ud at spise.

Jakke og slips er obligatorisk på mange restauranter. For at komme turisterne lidt i møde med hensyn til påklædning har mange hoteller to restauranter, en formel og en mere afslappet. Men bevæger man sig uden for hotellerne for at spise, bør mænd medbringe jakke og slips. De mere afslappede steder kan man klare sig med en skjorte, mens T-shirt er bandlyst alle steder.

Langt fra alt
Mange tror, at Bermuda ligger i Caraibien, men i virkeligheden ligger atlanterhavsøen ca. 1.500 km nord for Caribien og ca. 1.000 km øst for Cape Hatteras i staten North Carolina i USA.

Det er ret langt fra alting. Faktisk er det kun Påskeøen, der ligger mere isoleret.

Klimaet er subtropisk. I vinterhalvåret ligger gennemsnitstemperaturen omkring 20 grader, mens den holder sig lige under 30 grader i sommerhalvåret.

Bermuda er den samlede betegnelse for området. Der er dog ikke tale om en enkelt ø, men omkring 150 øer, hvoraf de syv største er forbundet med broer. Det samlede areal er lidt over 50 km +2 .

Fra den ene ende til den anden er der lidt over 30 km, og det er nærmest umuligt at fare vild. Der er nemlig kun tre veje på den lange led, og selv om man forvilder sig ud på en af sidevejene, er der ingen grund til panik. I løbet af et par minutter befinder man igen på en af de tre hovedveje.

I øvrigt kan man næsten hele tiden se vandet, så det er nemt at orientere sig, og det er et meget smukt landskab at køre rundt i. Det tager en halv dags tid at komme rundt på hovedøerne. Efter at have fået et overblik kan man bruge dage eller uger på at få alle detaljerne med.

Chaufførerne ved alt
Der er flere måder at komme rundt på. Den offentlige transport foregår med bus eller færge, og både færge- og bussystemmet er veludbygget og pålideligt. Busserne, der også er lyserøde, kører overalt; det er billigt, og der er hyppige afgange.

Foretrækker man individuel transport, er der masser af taxaer. De er i vid udstrækning beskæftiget med at køre rundt med turister fra de krydstogtsskibe, som anløber Bermuda hver dag. I taxa koster det ca. 50 dollars at køre fra den ene ende af øerne til den anden.

Hvis man vil være sikker på at se det hele og samtidig få noget at vide om Bermuda, skal man tage en taxa. De fleste chauffører deler hellere end gerne ud af deres viden og ved tilsyneladende alt: Historie, flora, fauna, hvem der bor hvor, hvad de internationale berømtheder har betalt for deres sommerhuse, hvem der spiller golf hvor og hvornår, eller hvad man nu gerne vil vide noget om.

De kan som regel også fortælle, hvad man selv foretog sig dagen før, og hvornår man kom hjem.

Højst 35 km/t
Selvfølgelig kan man også komme rundt på egen hånd. Men man kan ikke leje biler, fordi vejene i forvejen er overfyldte. Af samme grund må hver familie kun have én bil.

Men som besøgende kan man leje en lille scooter af samme slags, som de lokale selv kører rundt på. Det koster 30-45 dollars om dagen at leje en scooter. Det er den sjoveste måde at komme rundt på, og man behøver ikke at være bange for, at man ikke kan følge med trafikken. Den højeste tilladte hastighed er 35 km/t, og der er mange fartkontroller.

Styrthjelm er obligatorisk, og den følger med, når man lejer scooteren.

Der er ingen grund til at få et nervesammenbrud, fordi de andre trafikanter dytter hele tiden. Det betyder ikke, at man har gjort noget forkert, men er blot lokalbefolkningens måde at hilse på.

Der er vel at mærke ikke tale om en falsk eller påtaget venlighed til ære for turisterne.

På vej til lufthavnen sagde taxachaufføren, at han havde hørt, at jeg ved en fejl havde betalt 50 dollars for meget et sted.

Vi kunne ikke nå at hente pengene, så han insisterede på at lægge de 50 dollars ud. Så ville han hente pengene på tilbagevejen.

Sådan er Bermuda. Overjordisk smuk og med de venligste mennesker, man kan forestille sig.