24 timer i Silkeborg
Mange danske byer byder på ferie- og fritidsfornøjelser for danskere i alle aldre. I denne uge går vi tæt på Silkeborg og giver et bud på, hvordan man får det maksimale ud af 24 timer i byen.
FORMIDDAG
Samtlige 24 timer i kurbyen Silkeborg kunne man let fristes til at bruge på et ophold i søhøjlandet, hvor man hurtigt føler sig hensat til en afstressende ødemark med søer og skove som kulisser.
Skønt Silkeborg er kendt som en bilby, har byen endnu ingen motorvej, da en sådan er vanskelig at få placeret i det naturskønne område. Til gengæld er der et veludviklet system af vandveje med åer og de sammenflettede søer Brassø, Borresø, Slåensø, Julsø Birksø, Knudsø, Silkeborg Langsø mv.
I søerne ligger mindre øer, og overalt ligger campingpladser, rastepladser, kroer og restauranter tæt ved vand.
Begynd formiddagen med f.eks. en sejltur til Himmelbjerget og retur. Men vær opmærksom på, at hvis man ringer og spørger, hvornår Hjejlen sejler, skal man spørge én gang til, om det er dampskibet Hjejlens sejltider, man får oplyst. Uden for højsæsonen sejler Hjejlen kun i weekenderne. Den bitre erfaring fik vi, da vi på en hverdag stod med en 2½-årig, der var blevet lovet en tur på Rasmus Klump-skibet, verdens ældste kulfyrede hjuldamper, Hjejlen.
Hjejlen er i silkeborgensernes bevidsthed lig med selskabet Hjejlen, der råder over yderligere ni skibe. Skibene ligger i fast rutefart mellem havnen i Silkeborg og Laven, og det er de tider for sejlads, man får oplyst, når man kontakter Hjejlen A/S. Vores 2½-årige kom ikke ud at sejle med Hjejlen og har den oplevelse til gode.
www.hjejlen.com
Så vi sejlede med et af de andre skibe. Turen til Himmelbjerget tager godt en time hver vej. Dertil skal lægges et besøg på Himmelbjerget, der med 147 meter er Danmarks fjerdestørste sted, og gåturen derop tager ca. 20 minutter. Kan bentøjet klare mere, kan man også gå op i Himmelbjergets tårn, der blev opført i 1875.
www.himmelbjerget.dk
www.bestigbjerge.dk
Når man stiger af båden ved foden af Himmelbjerget er det som at træde ind i 1800-tallet. Det første, man ser, er en bedårende lille pavillon, Hotel Julsø (Julsøvej 14-16), der i dag er en italiensk gourmetrestaurant.
www.hotel-julso.dk
Men der er også mange andre spændende stop end Himmelbjerget undervejs på sejlturen. Læg kortere eller længere ophold ind i turen. Når man vil med en båd igen, hejser man et flag ved en anløbsbro og venter på skibet.
Silkeborg har 125 km +2 sammenhængende skovområde velegnet til vandreture.
www.skovognatur.dk
Hotel Ny Hattenæs har længe været de lokale familiers udflugtsmål. Der er både frokost- og aftenretter, selv om der vist nu lægges mest an på større selskaber.
www.hotelnyhattenaes.dk
Sørestauranten Ålekrogen (Julsøvænget 5, Svejbæk) er en afhopper værd. Her har skibene på Silkeborg- og Himmelbjergsøerne anløbsbro, og restauranten ligger helt ned til søen.
www.aalekroen.dk
Det samme kan siges om Ludvigslyst (Julsøvej 248), der ud over at servere god dansk mad har et museum for hotel- og restaurationslivet i Danmark. Kig på de gamle historiske samlinger i kroen.
Helt inde i byen ligger Almind sø, og man kan tage sig en badetur i det rene vand, som de lokale med glæde har brugt gennem mange årtier. Søen, der er 10-12 meter dyb, er også velegnet til en dykketur. Medbring selv dykkerudstyr.
Måske er man mere til en lille shoppingtur. Silkeborg har mange gode parkeringsfaciliteter tæt på centrum, og butikkerne ligger i rimelig gåafstand. Silkeborg har et meget stort udvalg af butikker med dametøj og antikviteter. Nygade kan være værd at besøge. Måske vil man lige kigge på biler hos en af byens mere end 20 bilforhandlere, når man alligevel er i bilbyen.
www.silkeborgcity.dk
www.bilernes-by.dk
Eller måske kunne man benytte sig af et af byens tilbud om personlig forkælelse af krop og sjæl. KurbySilkeborg er et moderne online-bookingsystem, hvor man kan sammensætte sit eget kur-og wellnesprogram ud fra en lang række tilbud placeret på forskellige kursteder i byen.
www.kurbysilkeborg.dk
FROKOST
Lige ned til Gudenåen på det forholdsvis nye område ved Papirfabrikken ligger mange gode caféer og spisesteder. Tjek også lige, om der skulle være jazzmusik til frokost.
www.frokostjazz.dk
Café Evald (Papirfabrikken 10B)
Indehaverne Jacob og Jesper Niebuhr har opkaldt cafeen efter deres højt elskede farfar, Holger Evald Sørensen, som de forbinder med følelsen af at blive forkælet.
www.cafe-evald.dk
Café 1. Række ligger i foyeren på i Jysk Musik & Teaterhus (Papirfabrikken 80).
www.papirfabrikken.nu
Familierestauranten Rib House (Østergade 34) har en anbefalelsesværdig god steg og is. Her kan man også bestille en picnickurv til en sejltur.
www.ribhouse.dk
EFTERMIDDAG
Efter formiddagens sørundfart har man fået et overblik over anløbssteder, og det er tid til selv at kaste sig ud i sejlads. Man kan i havnen leje en kano og fortsætte hele eftermiddagen med at padle af sted, med sigte på at overnatte på en campingplads.
Gudenåen er 160 km lang fra sit udspring i Tinnet Krat og til udløbet i Randers Fjord.
www.silkeborgkanoudlejning.dk
www.kano4you.dk
www.silkeborg.dk
Eller tag børnene med på Aqua (Vejlsøvejvej55). Dette ferskvandsakvarium viser vildtlevende dyr fra danske søer og åer i naturligt miljø og i spændende bassiner og terrarier. Der er dagligt mange aktiviteter, og man kan opleve fodring af dyr som f.eks. odder, vaskebjørn og mink, mens guiden, der også fungerer som fodermester, fortæller om dyrenes levevis. Udstillingen er i fire etager, og glem endelig ikke øverste etage.
www.aqua-ferskvandsakvarium.dk
Vandet ved Arnakkekilderne ved skrænten mod Ørnsø er meget jernholdigt. Her tapper Carlsberg vand til sine produkter. Kilderne blev grundlaget for Silkeborg Bad, der fungerede som vandkur-anstalt fra 1883 til 1983.
I dag er det et moderne kunstmuseum med navnet KunstCentret Silkeborg Bad (Gjessøvej 40) med skiftende udstillinger. Gå også en tur i parken. Her finder man bl.a. Silkeborg Bunkermuseum som minde fra Anden Verdenskrig, da Silkeborg Bad var tyskernes hovedkvarter.
www.silkeborgbad.dk
www.silkeborgbunkermuseum.dk
Den berømte cobramaler Asger Jorn donerede i løbet af sine 20 sidste leveår adskillige af sine billeder og keramik til Silkeborg Kunstmuseum (Gudenåvej 7-9). Jorn (1914-73) flyttede som 15-årig med sin familie til Silkeborg, hvor han blev uddannet som lærer på seminariet, men levede som kunstner hele livet. Se Jorns samlinger og anden kunst på Silkeborg Kunstmuseum.
www.silkeborgkunstmuseum.dk.
Tollundmanden på Silkeborg Museum (Hovedgårdsvej 7) er sandsynligvis også vokset op i området. Hans velbevarede legeme er 2.400 år gammelt og er blevet mumificeret i en mose vest for Silkeborg.
www.silkeborgmuseum.dk
Papirmuseet Bikuben (Papirfabrikken 78) på førstesalen af Jysk Musik & Teaterhus viser, hvordan man fremstiller papir, og der er en udstilling om papirfabrikation i Danmark.
www.papirmuseet.dk
Kulturspinderiet og Værkstederne (Papirfabrikken 32) i Michael Drewsens gamle papirfabrik fra 1844 til 2000 udgør nu rammerne for udstillinger, primært af lokale kunstneres værker.
www.kulturspinderiet.dk
Galerie Moderne (Hostrupsgade 39/Skoletorvet) er med sine 1.000 m +2 et af Skandinaviens største gallerier for moderne kunst.
www.galeriemoderne.dk
AFTEN
Gourmet Restaurant Underhuset (Torvet 5) ligger ved Hotel Dania.
www.hoteldania.dk
Restaurant Gastronomisk Institut (Søndergade 20) åbnede sommeren 2005 og tilbyder både frokost og a la carte retter om aftenen.
www.gastronomiske.dk
Restaurant Michael D (Papirfabrikken 12) er både lounge, brasserie og restaurant.
www.michaelD.dk
Restaurant 1A (Papirfabrikken 80) ligger på toppen af Jysk Musik og Teaterhus.
www.restaurant1a.dk
Gå en tur langs Silkeborg Langsø, der har oplyst springvand om aftenen.
Byens natteliv foregår mest i Nygade, hvor der ligger både cafeer, diskoteker og spillesteder.
Jysk Musik og Teaterhus (Papirfabrikken 78) fra 2004 ligger tæt ved den gamle papirfabrik og har et stort program med musik, teater, ballet mv.
www.silkeborg-musikhus.dk
www.jysk-musikhus.dk
Spillestedet Rampelys (Bindslevs Plads 6) er et lokalt kulturhus, der drives af frivillige og har mange spændende arrangementer.
www.rampelys.dk
NAT
Man kan overnatte i telt eller campinghytte på en af de mange campingpladser langs søer og åer. Det er Danmarks ”campingste” område, som de udtrykker det i Silkeborg. Man kan stå op sammen med solen tidligt næste morgen og nyde stilheden i naturen.
www.campingste.dk
Silkeborg Sø Camping (Århusvej 51).
www.seacamp.dk
Gudenåens Camping (Vejlsøvej 7).
www.gudenaaenscamping.dk
Sejs Bakker Camping (Borgdalsvej 15-17).
www.sejs-bakker-camping.dk
Skyttehusets Camping (Svejbækvej 3) har både camping og cafeteria.
www.skyttehusetscamping.dk
Foretrækker man et hotel, er der også mange at vælge imellem.
Hotel Dania fra 1848 ligger på byens torv. Richs Hereford Bøfhus og Gourmet Restaurant Underhuset er hotellets to restauranter.
www.hoteldania.dk
Radisson SAS Hotel Silkeborg (Papirfabrikken 12) åbnede i 2002 i den gamle papirfabrik.
www.radisson.com
Ferskvandscentret (Vejlsøvej 51) ved Aqua kan man også overnatte på.
www.ferskvandscentret.dk
Gl. Skovridergaard (Marienlundvej 36) tilbyder fordybelse og velvære i naturskønt område.
www.glskov.dk
Hotel Impala (Vestre Ringvej 53) ligger tæt ved centrum og har udsigt ud over Silkeborg Langsø.
www.impala.dk
Måske er man blevet på Himmelbjerget. Så kan man overnatte på Hotel Himmelbjerget (Himmelbjergvej 20), der har en flot panoramaudsigt ud over søhøjlandet.
Alternativt kan man i nærheden af Himmelbjerget overnatte på Ry Park Hotel (Kyhnsvej 2, 8680 Ry).
www.ryparkhotel.dk
Danhostel Silkeborg Vandrehjem ligger helt ned til Gudenåen.
www.danhostel.dk/silkeborg
Silkeborg Turistbureau kan også tilbyde sommerhuse og Bed & Breakfast.
Silkeborg Turistbureau
Havnen
Åhavevej 2A
8600 Silkeborg
86821911
www.silkeborg.com
VÆRD AT KØRE EFTER
Labyrinthia (Gl. Ryvej 2, Rodelund, 8653 Them) er et tilbud til børn og andre kvikke hoveder, der kan lide at fare vild og finde ud igen i de mange labyrinter. Kaffe og kringle kan inkluderes i entrebilletten.
www.labyrinthia.dk.
Family Entertainment Center (Herningvej 31, Lysbro) er et indendørs legeland for børn
www.gasplads.dk
Sorring Lervarefabrik (Sorring) har holdt den gamle tradition med fremstilling af lervarer i hævd. Tjek åbningstider.
www.sorring.dk/lervarer
Gårdbutikken Gothenborg (Gothenborgvej 3, Them) har salg af økologiske ænder og kyllinger, der har levet et udendørsliv på kløvermarken omkring gården. Gårdbutikken sælger også økologisk frugt og grønt. Man kan få vejledning til en bedre og mere sund livsstil af Lone Hedegaard, der driver Gothenborg gårdbutik. Hun er uddannet sygeplejerske og kostvejleder.
www.gothenborg.dk
Den Gamle Biograf (Vestergade 3, Kjellerup) indeholder kunsthåndværk, café- og specialitetsbutik. Varesortimentet omfatter specialiteter inden for øl, vin, mjød, sennep, kaffe, te, chokolade, musik, stearinlys, servietter, duge, festartikler, brugskunst og personlig pleje.
www.gamlebiograf.dk
Frokost kan nydes i pragtfulde historiske rammer uden for Silkeborg på Kongensbro Kro, hvor man også kan overnatte.
www.kongensbro-kro.dk
Gamle dyder og værdier er sjælen, der er lagt i maden og et ophold på Svostrup Kro, der drives af Eva og Niels Løgager, der begge har haft en bedstemor, som lærte dem at sætte pris på hverdagens værdier.
www.svostrup-kro.dk