Bali er lykken

Vi havde rejst i dagevis gennem Java. Det var ulideligt varmt, støjende og tæt befolket - til tider klaustrofobisk på trods af øens størrelse.

Hjemmefra havde vi vurderet dagsetaperne i minibus til tre timer. Belært af tidligere erfaringer havde vi ganget med to; altså ca. seks timer til at tilbagelægge 200 km.



Vi blev klogere. Hovedvejen, der forbinder øst og vest på Java er smal, dårlig og ikke mindst tæt trafikeret. Det gik sindsoprivende langsomt. Vi bevægede os frem med ca. 20 km/t. i snit. Og hvor vi havde forestillet os, at vi skulle nyde risterasser, frodig vegetation og idyllisk landsbyliv, så vi den ene ucharmerende bebyggelse efter den anden. Det var som at køre gennem forstad efter forstad i dagevis. Der var højdepunkter, og set i bakspejlet vil vi ikke have været strabadserne foruden, men hvor var vi dog maste, da vi endelig kørte om bord på færgen til Bali.



Der er kun et par sømil over strædet, og vi talte undervejs om, at forskellen på de to øer ikke kunne være specielt stor.



Der tog vi fejl igen.



På de første kilometer balinesisk landevej så vi, at livet leves helt anderledes her. I stedet for bod efter bod langs vejene var der de fineste muromkransede parceller. Inden for murene kunne vi se de små familie-ejede templer pyntet med blomster og levende lys. I et vejkryds så vi en ung balinesisk kvinde iført traditionel guldbroderet sarong i færd med af placere en offergave. I skumringen så vi frodige rismarker, hver med et lille alter, og langs vejen gik de lokale i små grupper på vej til eller fra en religiøs ceremoni. Aftenen var stille og ikke gennemboret af trafikkens støj og os som på Java.



Det fører frem til bundlinjen:



På Java kæmper store dele af befolkningen for overlevelse. Det er hverdag hver dag på den hårde måde.



Bali oser derimod af overskud. Det er derfor det ideelle sted at holde ferie.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen