Fint skal det være

Dr. Holms Hotel i Geilo i Norge går for at være ét af Norges fineste hoteller. Vi har besøgt hotellet, hvor priserne absolut er i top, men hvor servicen ikke lever op til det ellers så flotte ry.

Geilo, Norge



To personer, tre overnatninger i dobbeltværelse med fuld pension: 11.030 kr. Ikke ligefrem nogen discountpris. Så selv om der var tale om nytårsaften, var forventningen om absolut luksus høj.



Ved ankomsten til Dr. Holms var der kaos uden for hotellet. Biler, ski, snowboards og bagage var parkeret overalt.



Måske fordi der ikke var skyggen af hotelpersonale til at organisere og hjælpe med parkeringen, bagage osv.



Vi parkerede ligesom alle andre midt i det hele og gik ind i receptionen, hvor vi af den venlige pige i receptionen fik tildelt værelse 317. Men ingen besked om, hvordan vi kom derop. Ingen tilbud om hjælp med bagage.



Da vi spurgte, hvor vi kunne parkere vores bil, fik vi at vide, at vi kunne kigge efter en plads i p-huset, men at der nok var fyldt. Vi kunne også kigge ude på den udendørs p-plads, men at det nok også ville blive svært. En sidste mulighed var p-kælderen. Hvis der ikke var plads her, måtte vi »bare finde et andet sted at holde«.



Vi gik ud og forsøgte først den udendørs p-plads, der var stopfyldt, ligesom p-huset var håbløst. Endte til sidst med at finde en plads inderst i p-kælderen. Turen med bagagen op til værelset over den spejlglatte p-plads var helt og aldeles på egen hånd. Ingen hjælp, ingen vejvisning.



Vi måtte også selv spørge efter vej til elevatoren. Men en hyggekrog ved pejsen gav undervejs gennem hotellet et indtryk af mulighed for intim og eksklusiv hygge.



Småt, men ok



Selve værelset var ok, men ikke noget, man kunne kalde hverken fint eller eksklusivt. Cirka 3,5 gange 3,5 meter. Én stol og ét tebord var klemt ind i den ene ende sammen med et skab med tre hylder, hvor en del af pladsen gik til et indbygget køleskab. Resten af værelset var seng. Badeværelset var ikke bare lille, det var mikroskopisk. Pladsen var så trang, at man måtte skubbe dørene i brusekabinen indad for at kunne komme på toilettet.



Første middag blev vi sammen med adskillige andre bænket ved små borde i baren, da restauranten var stopfuld.



Det viste sig senere faktisk at være det mest hyggelige sted, fordi her var ok med plads og ikke så meget larm. Betjeningen bestod af absolut søde og venlige danske og svenske unge mennesker, der til gengæld ikke havde set skyggen af nogen tjenerskole.



Man brugte da også helt bevidst betegnelsen "servitører" i stedet for tjenere.



Næste dag blev vi flyttet ind i restauranten, hvor bordene stod næsten lige så tæt som toilet og bruser på vores badeværelse. Og det er altså lidt svært at finde den intime og hyggelige stemning, når nabobordet står få centimeter borte - og det er ikke nok, at man flotter sig med en flaske fra vinkortet, hvor de fleste vine ligger på omkring 1.000 kr., den billigste kan erhverves for knap 400 kr. og den dyreste for 13.000. norske kroner ganske vist.



Ingen ledige pladser



Selve nytårsaften var en speciel oplevelse. Hyggelig og venlig servering og god mad. Men da vi efter middagen gik ind i baren for at hygge os - det var jo nytårsaften - var stort set alle borde reserveret, selv om baren var halvtom. Vi fik at vide af de søde serveringspiger, at hotellet havde sagt ja til 500 gæster mod et normalt maksimum på 300, så det var formentlig grunden. Men ikke ligefrem den hyggelige nytårsaften, vi havde regnet med.



Hotellets fyrværkerishow var til gengæld flot. Det var også dejligt at komme i seng efter en god dag på ski og en lang aften. Især efter at vi havde bundet sengene sammen med snor, fordi de konstant rutsjede fra hinanden. Lige indtil klokken 04.00, da brandalarmen gik i gang. Vi stod op, tog tøj på inklusive jakke, hus og vanter - der var 12-15 graders frost udenfor - og gik ud på gangen. Her var et par enkelte andre lettere forvirrede gæster. Efter et godt stykke tid kom en ansat og fortalte, at der var tale om falsk alarm. Ind i seng igen. Klokken 06.00 gik alarmen igen. Vi stod op og gik ud på gangen for lige at tjekke, om der var røg eller nogen form for panik. Her var ikke et øje. Hverken gæster eller personale. Vi valgte at gå ind i seng og sove videre. Klokken 08.00 gik alarmen igen. Og så stod vi altså op. Heller ikke her kom nogen form for besked.



Nede til morgenmaden fik vi at vide af serveringspigerne, at brandalarmen ofte gik endnu flere gange i løbet af en nat.



Måske man skulle bruge et par af de mange kroner, vi havde betalt, til at få repareret brandalarmen, så den kun ringede, når der faktisk var grund til det.



Heller ikke da vi tjekkede ud, var der nogen form for hjælp med bagagen at hente. Og da vi oplyste, at der kun var iskoldt vand i bruseren i timerne før nytårsmiddagen, var beskeden blot, at »nå, så har alle de andre gæster nok også været i bad.«



Ikke så meget som en beklagelse.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen