Troldeland venter efter skiløbet

Hafjell kan som noget nyt i år byde på Europas første vinterpark.

En af Norges mest populære attraktioner Hunderfossen Familiepark er nu også blevet vinterpark. Og den er virkelig et besøg værd.

Eventyrriget i sne og is skal opleves efter mørkets frembrud for at ramme hele følelsesregistret fra de adrenalinfremkaldende udfordrende aktiviteter til det mystiske og skræmmende. Eventyr-stemningen i skumringen eller under den mørke aftenhimmel understøttes af levende fakler, lyssatte is- og sneskulpturer og mystisk eventyrmusik.

Stilhed og fordybelse kan findes i en imponerende katedral bygget af sne og is.

Under en kæmpe forstenet trold, der i siddende position måler 14 meter, ligger Eventyrgrotten med en restaurant, hvis tag bæres af seks trolde. Der er også kanefart med hest, slæde og bjældeklang, der hører til i den afstressende afdeling.

I den anden ende er der vilde aktiviteter som for eksempel snerafting på en specialdesignet gummibåd ned ad en snedækket raftingløjpe, glatbanekørsel i firehjulet motorcykel eller klatring i højderne.

Masser af fart

Giver aktiviteterne i Hunderfossen Vinterpark ikke udfordring nok, er der mere at hente i Lillehammer Olympiaparken ved siden af.

Parken rummer en række af de idrætsanlæg, som blev opført, da Lillehammer var værtsby for Vinter-OL i 1994.

Som besøgende kan man afprøve den olympiske bobbane om bord i en specialbygget gummibob, hvor fire besøgende og en fører sidder i en stor polstret kasse. Alle fastspændte og med styrthjelme på.

Banen er 1.700 meter lang, og turen ned gennem de 16 sving varer kun godt et minut, men undervejs kommer farten op omkring 100 km/t, og det føles ganske voldsomt og kan umiddelbart sammenlignes med prøvelserne i Tivolis Dæmonen. Turen kan absolut anbefales, men må dog frarådes personer med hjerteproblemer eller nakkeskader.

henrik.gronvald@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.