Indonesien kalder

De senere år er Indonesien blevet forbundet med uro, terrorbombninger, muslimsk ekstremisme og naturkatastrofer. Men Indonesien er samtidig et af de mest interessante steder at opholde sig som rejsende.

Landet er et skatkammer udi levende kulturhistorie og fantastisk natur. Desuden er Indoneserne for det meste gæstfrie, nysgerrige, smilende og hjælpsomme over for den besøgende.

Jeg har valgt at fortælle om nogle af de steder, jeg har indtil nu har besøgt i Indonesien. Uanset hvor du vælger at tage hen i Indonesien, så er det et land der byder på mange specielle oplevelser.

Tag nu foreksempel den Indonesiske medicinmand, Aman Ririk Ogo, der er på vej ud i junglen for at finde lægeurter. Han bor på øen Ciberut, der ligger ud for Sumatras kyst, og her har han levet hele sit liv. Han har været medicinmand i mange år, hvor længe ved han ikke, og han ved heller ikke hvor gammel han er.

Nu er det mest Amans søn, som behandler syge eller folk, der er blevet besat af onde ånder. Sønnen er rejst lang ind i junglen, og Aman ved ikke, hvornår han kommer tilbage. I det hele taget virker det som om, at Aman ikke har noget forhold til tid. Han er en imødekommende mand, der inviterer mig til at overnatte i sin hytte, der er dekoreret med skelethoveder fra aber og andre dyr. I huset er der også ophængt forskellige figuerer, der skal jage onde ånder bort. Aman fortæller mig, at han på et tidspunkt prøvede at konvertere til islam, men at han ikke rigtigt syntes, at det virkede for ham. Det er ellers påbudt alle indonesiske borgere, at de skal tilhøre en anerkendt relligion som kristendom eller Islam. Det er forbudt at tro på ånder og sort magi. Aman virker nu ikke berørt af at have brudt loven, og senere på aftenen går han til ro under moskitonettet med cigaretskoddet i mundvigen, mens kranierne kaster lange skygger på væggene og grisene mosler gryntene rundt under hytten, inden også de går til ro, og vi alle kan sove trygt, godt beskyttet mod de onde ånder.

Indonesien er gammel hollandsk koloni, og det var den Hollandske kolonimagt, der indførte kaffe- og teplantager i indonesien. Idag er der stadig kaffe- og teplantager på øen Java. Dog blev store dele af dem ødelagt under Den Anden Verdenskrig, og først i 1984 kom tedyrkningen for alvor igang igen. Det er et imponerende syn med de grønne temarker der ligger på bjergsiderne ikke langt fra byen Bandung på det centrale Java. En teplukker kan plukke omkring halvtreds kilo te om dagen, og for det arbejde får de ca 370 kroner om måneden. Mange af plantagerne ligger på bjergsiderne, hvor den vulkanske jord er utroligt frugtbar, og Kaffe- og teplanterne trives samtidig godt i en vis højde.

Det betyder, at en del af den Indonesiske befolkning bor og arbejder i områder med risiko for voldsomme vulkanudbrud. Indonesien er et land, der er påvirket af store geologiske påvirkninger. Der er 129 aktive vulkaner i Indonesien, 17 af dem på Java alene. Indonesien er kendt for nogle af de voldsomste vulkanudbrud i verdenshistorien. Blandt andet eksploderede vulkanen Krakatau, der ligger mellem Sumatra og Java, i 1883. Udbruddet var så voldsomt, at vulkanen gik i to dele. Braget kunne høres mere end 4.000 kilometer væk, og en tsunami på over 40 meter i højden blev udløst med død og ødelæggelse til følge. Måske er det derfor, at folk som Aman fra junglen, og det meste af den øvrige Indonesiske befolkning, finder det nødventigt at søge beskyttelese hos de højere magter.

Medicinmanden Aman har et andet syn på livet, end folk som bor i hovedstaden Jakarta, der ligger på øen Java. Og det er til at forstå. Her bor mere end 12 mio. mennesker i en by, der er skabt til at klarer en befolkning på ca seks mio.

Selv om der er langt til Jakarta fra Ciberut og Amans rolige jungleliv, så mødes den rejsende også i storbyen med venlighed. Og på de lokale TV-kanaler vises den ene Indonesisk producerede film om onde og gode ånder, hekseri og sort magi efter den anden.

Det er noget af det, der ikke rigtigt anerkendes i koranen eller biblen for den sags skyld. Samtidig er den store Istiqlal moske i Jakarta fyldt ved fredagsbønnen, selv om der er plads til at hele ti tusinde kan bede på samme tid.

Jakarta er en by med mange ansigter. Et af dem er bydelen Senen. Det er et af de fattigeste kvarterer i byen. Her ligger der faldefærdige slum hytter bygget mindre end to meter fra sporene hvor togene kommer buldrene forbi. Grunden til, at folk placerer deres skrøbelige hytter så tæt på, hvor de tons tunge tog passerer, er, at det er det eneste sted, hvor de kan bo uden at betale husleje. Myndighederne ser gennem fingrene med de selvbestaltede lansbyer langs togsporet og lader tilsyneladende beborene være i fred.

Mange af beboerene her er tilflyttere fra andre dele af Indonesien. De er kommet til Jakarta i håbet om at finde arbejde, men det er svært at fine job i den overfyldte by, og mange af tilflytterne ender med at leve som arbejdsløse, tiggere eller prostituerede. Eller de kommer til at samle affald. Bydelen er et af de steder i byen, hvor man skal passe lidt på med at færdes alene. Her er folk nemlig så fattige, at de kan være desperate nok til at røve fra en bullee, som er slang for en "hvid besøgende".

I det kvarter bor en del narkomaner, kriminelle, prostiturede kvinder og også en del ladyboys. Om aftenen kan de ses spankulere rundt klædt som kvinder i områder, hvor der er hoteller og diskoteker.

At rejse indebære altid en risiko, og her er Indonesien ingen undtagelse. Det er en god idé at sætte sig lidt ind i, hvad der foregår politisk i landet, og der kan være områder, hvor det kan være en fordel at holde sig væk. Det er en god idé at kontakte den Indonesiske ambassade inden du planlægger en rejse til landet. De har alle detaljer om, hvor du skal eventuelt skal undgå at rejse som turist.

jan.dago@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen