Fra kultur til kamelerkameler

Om morgenen ser vi på pyramider, om formiddagen er vi på museum, om eftermiddagen i basaren, og om aftenen er vi klar til at dykke i det Røde Hav.

Hvis vi troede, at det var kaos, vi oplevede i lufthavnen i Luxor, så tog vi helt fejl. Den var intet at regne mod det kaos, der venter os i Cairo.

Selv rejsebureauets egen brochure omtaler byen som stor, grim, overbefolket og forurenet. Men tilføjer også, at den alligevel har charme. Vi er her kun i kort tid, men vi når at opleve både forureningen og overbefolkningen - men sandelig også dens charme.

Fra vinduet højt oppe i hotel Ramses Hilton er der til den ene side udsigt til Nilen og en del af byen, der ligner andre storbyer. Fra den anden side er der kig direkte ned i en forvirret masse af slumbebyggelse. Og sådan er det hele vejen, har man indtryk af, oplevelserne skifter brat, blot man drejer hovedet. Vores korte besøg skal bruges til en tur ud til Gizaplateauet, hvor Keops-, Kefren- og Mykerinos-pyramiderne og sfinxen med den afstødte næse er. Det er tæt på byen, som man kigger lige ned på fra de voldsomme gravmæler. Nogle kan man komme ned i, men det er anstrengende og ikke for folk med gangproblemer eller hang til klaustrofobi.

Her tilbydes kamelridt og souvenirs, men ikke mere aggressivt end andre steder.

Vi besøger Egypten midt i ramadanen, og det betyder, at alle rettroende muslimer faster fra solopgang til solnedgang, der officielt er kl. 17. Det kan ikke være morsomt som fastende at se på turister, der mæsker sig, men der må bo en naturlig venlighed i de mennesker, for ikke en eneste gang oplever vi en irritabel reaktion på vores sommetider måske lidt bøvede optræden.

Pyramider, konger og basar

Fra pyramiderne går turen til Egyptens Museum, der rummer de største skatte - og de er store. Her er køerne lange, men man må væbne sig med tålmodighed. Der er rimelighed i at sende folk ind holdvis, ellers har man ikke en chance for at se f.eks. Tutankamons dødsmaske i guld, hans tronstol, Ramses II's mumie, smykker og masker og gengivelser i dukkestørrelse af den tids hverdagsliv.

Fra museets fortid tager vi til nutidens basar, hvor den første virkelige jagt på gode køb går ind. Det bliver en festlig oplevelse, mens vi klamrer os til hat og briller og ikke mindst pengepung, selvom den ikke synes at være i overhængende fare. Klokken nærmer sig 17, og det kan mærkes på priserne. De handlende er ivrige efter at afslutte en handel, så de kan komme hjem til familien.

Ude på det store torv bliver der stillet borde op med mad givet af dem, der har, til dem, der ingenting har, og kl. 17 falder alle klokker i slag og bønnerne råbes ud fra minareterne. Pludselig myldrer det endnu mere, end før, og man kan næsten fysisk mærke den lettelse, aftenen bringer. På vej ud til lufthavnen passerer vi grupper af mennesker samlet omkring bål og borde i gang med det fælles måltid.

Om en god times tid er vi i Sharm el Sheikh på spidsen af Sinaihalvøen. De sidste dage skal bruges til at bade, dykke og ride på kameler.

Perfekt familieferie

Endnu engang oplever vi et kulturskift, der gør indtryk. Dette er hverken Kairo eller Luxor. Der findes det gamle og det nye Sharm - og de fleste turister bor i det nye. Her er moderne hoteller med alt, hvad en vestlig turist kan ønske sig. Og alt hvad en østlig do kan ønske. Sharm el Sheikh er nemlig også blevet et yndet mål for de russiske turister, der promenerer deres guldkæder og afblegede veninder, mens de skælder ud på alt og alle.

Men det er også et område, som er blevet populært blandt europæiske - både øst og vest - børnefamilier, og det er der ikke noget at sige til. Flyveturen er kort, man man kan bo godt og billigt, og her er swimmingpools og god mad og ordentlige toiletfaciliteter. Og så kan man tage udflugter ud i det ægte land. Den gamle by tæt ved den nye er myldrende, som sådan en gammel fiskerby skal være, og er man til dykning - med snorkel eller flaske - så er her alle muligheder. Ikke langt fra turistcentret Sharm er der mindre byer og dykkerlejre, hvor unge fra alle lande samles. Men dykning her er så nemt, at alle kan være med. Kun få meter fra strandbredden ligger koralrevene med farverige fisk, der blot kræver en snorkel og et par briller plus svømmefødder, så er man med. Men pas på - også her. Solen er stærk, og mange oplever at komme op fra vandet med solskoldede skuldre og baghoved. Tag en T-shirt på, men undlad venligst at smøre solcreme på lige inden dykket. Olien lægger sig som en kvælende hinde på korallerne.

Kameler og kultur

En tur på kamelryg langs med vandet og til en beduinlejr, hvor man med udsigt til vandet og ørkenen i ryggen får serveret lokale specialiteter er en eksotisk oplevelse, der kan sluttes af med et dyk, inden hjemturen med jeep tværs over halvøen. Bjerge, der ustandselig skifter farve i det svindende sollys, giver unikke naturoplevelser, hvor man hele tiden synes at se akvareller fra Carsten Niebuhrs ekspedition i 1761-1767. Hans rejsebeskrivelse, der udkom i 1774, blev i øvrigt udgivet sidste år for første gang i en uforkortet, dansk udgave. Men dette er nutid og virkelighed, og det er også virkelighed, at man skal holde sig i bilen og ikke begive sig ud til fods, for her ligger stadig landminer.

Et ophold i Sharm el Sheikh kan være en dykke-bade-daseferie, men den kan også kombineres med kultur, som f.eks. en tidlig morgenudflugt til kristendommens vugge, Sinaibjerget og Sankt Katarina-klosteret.

Når man står i lufthavnen og venter på sit Mærsk-fly, véd man det allerede. Man er blevet smittet. Man har fået Egypten under huden. Man må komme tilbage.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.