Mødet med en gammel verden

Det første møde med Egypten sker i lufthavnen i Luxor. Kultursammenstødet er så kraftigt, at det tager lidt tid at komme sig. Men lidt efter lidt smitter det lokale anarki af, og man finder trods alt et vist mønster i kaos. En rejse i Egypten mærker én for altid.

Det er en enorm fordel at kunne flyve direkte fra København, og nu også fra Billund, til Luxor i Egypten, forsikrede Ibrahim Ramadan, der ejer rejsebureauet Atlantis Rejser og selv er egypter.

Da vi står i det interimistiske lufthavnstelt i Luxor, hvor kaos er total, er det svært at få øje på den store fordel. Al bagage læsses af i en stor bunke inden for teltdugen og en flok smilende mænd kaster dem hid og did, og så er det bare om at være vaks på aftrækkeren og gribe fat i det, man håber er ens personlige bagage.

Dette første møde med Egypten er et bragende sammenstød mellem kulturer - men sært nok varer det ikke længe, førend man, ganske vist tvunget af nødvendigheden, affinder sig med sin skæbne og tager det hele som en oplevelse. Det er særdeles underholdende at betragte denne syndflod af forvirrede turister og aldeles afslappede lokale. Men med egen bagage sikkert anbragt mellem benene, kan man jo sagtens klare sig.

Det er kun ca. syv timer siden, vi forlod et gråt, koldt og vådt Danmark, og nu står vi her i Luxor, midt i Egyptens historie med udsigt til tre dage på Nilen og udflugter til sagnomspundne steder som templet i Edfu, Kongernes dal, Karnak og til slut Aswan dæmningen, inden vi pr. fly tager et ophold i Cairo for at besøge pyramiderne, museet og basaren, for derefter endnu en gang med fly, at tage til Sharm el Sheikh for at nyde Det røde Hav og de farvestrålende fisk.

Der står historie og eventyr på programmet, og alle forventninger er så hårdt spændte, at man på forhånd næsten tvivler på, at de kan blive opfyldt.

Kaos og humor

Det kaos, vi oplevede inde i ankomsthallen, viser sig at være et meget godt billede på, hvad vi kan vente os.

Sådan er det bare i Egypten. Hvorfor organisere noget, det være sig udlevering af bagage eller trafik, når nu det går så glimrende med lidt anarki? Og humor, opdager vi hurtigt, den er helt sikkert et fællestræk for egyptere og danskere, og der er jo intet så dejligt som at opdage, at et andet folk har den samme uforlignelige humor og hang til selvironi, som vi danskere!

Som altid kræver det omstilling og tid at aflæse de uskrevne regler, men forbløffende hurtigt vænner man sig til det og finder orden i kaos.

Én regel, som måske ikke så meget er en regel, som det er et overlevelsesråd, kan man dog forberede hjemmefra: Hygiejne! I dette tilfælde betyder det vask hænder, vask hænder og vask dem igen, for alt, fra de fedtede bakteriebomber, der kaldes pengesedler, til den nyvaskede ræling på krydstogtskibet, er bærere af Egyptens biologiske bombe, der går under navnet Faraos hævn. Rammes man af den, er der kun én løsning: At holde sig i nærheden af et toilet i de følgende 24 timer - mindst. Og det er lettere sagt end gjort. Uden at gå i unødige detaljer, så er de sanitære forhold meget langt fra, hvad forvænte vesterlændinge regner for et minimum. De er i orden på hotellerne - landfaste som flydende - men ellers..... Et godt råd: Tag desinficerende vådservietter med, evt. dem man bruger til barnenumser, og brug dem. Vi rejste otte i en gruppe, og kun én undgik hævnen, nemlig undertegnede, der ustandselig tørrede hænderne i servietterne. Skulle det alligevel gå galt, og det gør det for de fleste, så køb et lokalt mavemiddel, der tager fat på den lokale bakterie, f.eks. Antinal.

Midt i historien

Fra det indre og tilbage til det ydre kaos. Vi kører i bus fra luftterminalen og ind til Luxor og videre til Nilen og et minikrydstogt på skibet "Pyramisa". Trafikken er tæt og larmen kakofonisk. Biler, hestevogne med magre heste, kameler, busser og fodgængere krydser hinanden i ophøjet foragt for jordiske trusler om en snarlig død. Og det ser ud til at gå - i den tid vi var i Egypten, så vi ikke et eneste alvorligt trafikuheld.

I Luxor er man placeret midt i alt det bedste og har ikke langt til resten. Her er byliv og handelsliv med ivrige sælgere af alt mellem himmel og jord.

I handelsgaderne er det en selvfølge, at man tinger om priserne - man skulle jo nødig fornærme folk - og man kan gøre gode køb af f.eks. bomuld, uld, sølv, guld og smukt kunsthåndværk og tæpper.

Egypten har været ude for en voldsom inflation, så pundet, forkortet LE, nu svarer til en dansk krone. Det er cirka halvdelen af, hvad det var værd for halvandet år siden. Det er selvfølgelig rart for turisten, men det er hårdt for befolkningen, og det kan virke urimeligt at stå og tinge om 5 LE bare for "sportens" skyld. Heldigvis er der sælgere, der simpelthen bare går, hvis turisten er for urimelig.

Karnak og kongerne

Efter en tur gennem basaren, hvor vi får en forsmag på udbud og handelsteknik, bliver vi installeret i "Pyramisa"s nydelige kahytter med tilhørende bad og toilet i en standard, som man lærer at sætte pris på. De mange Nilbåde, (der sejler 320 krydstogtskibe på Nilen), ligner i moderne udgave små Øresundsfærger, mens de ældre modeller ligner en hjuldamper, der er undsluppet Mississippi. En del ligger fortøjet i lag langs kajen, og vi passerer igennem nabobådene ud til vores skib.

Inden afrejsen skal vi dog lige se de skatte, som Luxor og omegn byder på. Om aftenen besøger vi Karnak-templet, symbolet på det nye magtcentrum i det 11. dynasti (2055-2004 f. kr.), der gjorde Luxor, dengang Thebes, til hovedstad.

Det er frygtindgydende i sin massive vælde. Vi besøger det om aftenen, for der er lysshow, og selvom det lyder lidt turistet, så hopper vi på. Og vi fortryder ikke. Hvor projektørerne ikke rammer, skinner fuldmånen ned til os. Langsomt bevæger flokken af turister sig igennem lotushallens søjler og forbi statuer af fortidens herskere, obelisker hugget ud i et stykke i stenbruddet højere oppe ad Nilen og bragt hertil pr. båd, en bedrift selv i dag. Gennem skjulte højttalere giver engelske skuespillere liv til historien om Karnak og de jordiske og himmelske herskere, om deres liv, rivaliseren og død. Det er et langt show, men det er betagende.

Mad og drikkepenge

Hjemme om bord på "Pyramisa" får vi alle et mindre chok, da vi kommer til vore værelser. På sengen ligger en krokodille med opspilet gab. Det er kahyts"jomfruen" Ali, der har lavet en håndklædefigur, og det viser sig, at han kan en ny til hver aften. Måske havde han hørt om de mandlige rejsendes skuffelse over, at alle tjenende ånder ombord er af hankøn, for den sidste aften efterlod han en forførende kvinde lavet af håndklæder.

Han fik ekstra drikkepenge.

I øvrigt skal man huske, at drikkepenge er en del af lønnen, og i visse tilfælde den eneste. På restauranter forventes mindst 10 procent og alle andre tjenester koster mindst 5 procent oveni. På hoteller eller krydstogtskibe beregnes omkring 15 LE pr. døgn til kahytspersonalet.

Vi spiser om bord, og der serveres buffet og buffet og buffet, og uanset maden var glimrende, så var den ikke spændende. Egyptisk mad er forholdsvis mildt krydret og vil falde i de fleste danskeres smag. Der serveres meget kød og mange grøntsager - og husk også her, spis aldrig kød, der ikke er gennemstegt, grøntsager, der ikke er kogt og frugt, som man ikke selv har skrællet. Drikkelse: Vin koster det samme som i Danmark, egyptisk vin er ikke noget at skrive hjem om, men der laves glimrende øl, bl.a. Stella. Ellers er det mineralvand og sodavand og cola. Drik kun vand fra flaske, og brug det også til tandbørstning.

Skik følge, eller ...

Ja, der er mange ting at huske at gøre og ikke gøre, når man rejser i et land som Egypten, der fortrinsvis er muslimsk, selvom der også findes en stor menighed af koptisk kristne. Alle bør opføre sig og klæde sig anstændigt, og især kvindelige rejsende bør iagttage en kodeks, der hedder: Ikke noget med korte shorts, lårkorte skørter, bare arme, dybe udringninger, direkte øjenkontakt, gå alene i byen om aftenen, bo alene på billige hoteller eller gå med ind i baglokalet for lige at se på et ekstra godt tilbud. Man kan spare sig selv for en masse ubehageligheder, hvis man tager disse ret enkle forholdsregler og siger skik følge eller land fly. Til gengæld er der ægte respekt for gråt hår. Også på kvinder.

Så vi tager skyldigt hensyn til lokale regler og lader i øvrigt historiens vinger suse om vore ører. Den første morgen tager vi ud til Kongernes Dal på Nilens vestbred. Vi er heldige at have en guide, der optræder som en mor for os. Hun sørger for billetter, der købes i billetkontoret udenfor selve dalen, kun adgang til Tutankamons grav kan købes på stedet. Der kræves også billetter for retten til at fotografere - ca. 10 LE for hver grav. Blitz er i øvrigt strengt forbudt, da det ødelægger de i forvejen hårdt belastede udsmykninger.

Da gravene i Kongernes Dal er de første, som vi ser, kan vi slet ikke få nok. Det er slående så velbevaret meget er. Mange farver står, som var de malet i går, og det er nemt at følge historierne i billedserierne af guder og faraoer (hvorfor har de alle sammen sådan nogle store fødder?) og sjovt at prøve at tyde hieroglyffernes sirlige rækker.

Terror og turisme

Kongernes grave er selvsagt imponerende, men arbejdernes by er mere nærværende. Her boede og levede og døde de håndværkere og kunstnere, der byggede og udsmykkede kongernes sidste hvilested, og de gjorde det ikke ringere, når det gjaldt deres egne. Her står farverne endda endnu klarere, nylig renset af med noget specielt japansk papir, som kan opsuge støvet.

Fra Kongernes Dal til Dronningernes og til Hatsheputs dødetempel, delvis hugget ud af det bagvedliggende bjerg. For kun seks år siden levede det op til sit navn, da militante muslimer fra klipperne bag og over templet skød og dræbte 70 mennesker - turister og guider.

I dag er der også mænd med geværer på klipperne bag templet, men det er vagter, som man ser det overalt i Egypten. Turismen er landets hovederhverv, og den katastrofale nedgang efter terrorangrebet og andre episoder, er knap overvundet. I dag regnes landet ikke for at udgøre en større risiko end mange andre lande, og turisterne er stort set vendt tilbage. Det ses ved de store turistmål, og flere steder har man måttet begrænse besøgene i grave og templer, fordi det slider for hårdt. Det er en svær balance, også for turisten, der hele tiden må prøve at huske på, at man har ansvar for det man besøger, selvom man er væk igen om et øjeblik.

På vestbredden besøger vi også et alabastværksted, hvor man tilvirker fade, urner, skåle og figurer, som man altid har gjort det - og jo, naturligvis køber vi nogle af produkterne.

Alt er så mættet af lys og indtryk, at man også selv hurtigt bliver mæt. Der er grænser for, hvor megen storhed man kan kapere. Kolosserne ved Memnon gør dog indtryk, og de får ekstra perspektiv, da store farvestrålende balloner med turister stille svæver over landskabet.

Om aftenen starter rejsen op ad Nilen med kurs mod Aswan og den dæmning, der for altid har ændret livet i Nildalen.

bodil.krogh@jp.dk Jyllands-Posten var inviteret på denne tur af Atlantis Rejser.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.