På ski under sydens sol

Det er som at stå på toppen af verden.

På en god dag kan man overskue Middelhavet, se Rifbjergene i Marokko, følge Solkystens bugter og se ned på de gamle maureres by Granada, der ligger ved foden af sneklædte Sierra Nevada i Andalusien.

Skisportsstedet "Sol y Nieve" i Sierra Nevada-bjergene lever op til dets navn, sol og sne. Med godt 70 procent solskinsdage i skisæsonen smører mange spaniere og portugisere solcremen på og kaster sig ud i det sydspanske skiløb. For mange nordeuropæere er det uvirkeligt at tage til Sydspanien for at stå på ski, men det er en skam, for Europas sydligste skiområde har masser at byde på.

De fleste kan stå på ski i Sierra Nevada, hvor pisterne generelt er brede og ikke synderligt puklede. Fra bjergtoppen Veleta, der har en fantastisk udsigt, kan man fra 3200 meters højde begynde nedfarten ad røde pister, der hører til de mere stejle, men brede af slagsen. Når man kommer lidt længere ned i området, der fra top til bund har en niveauforskel på 1200 meter, bliver de røde pister lettere og giver plads til forsigtige skiløbere med trang til storslalom, men der er stadig udfordringer for de hurtige med ben til mere - nedfarterne er gode til ræs.

Sierra Nevada har seks sorte pister. To meget korte, stejle og puklede, og fire lange seje. Men er man til lidt mere spænding end pisterne kan give, er der masser af off-piste muligheder hele vejen ned fra Veleta, der med sine 3398 meter er det næsthøjeste bjerg på Den Iberiske Halvø.

Langs de fleste pister er der dyb sne med plads til både spænding og leg. Især Laguna de las Yeguas i den vestlige del af området tiltrækker off-piste folket og lokker med stejle bjergsider klædt i dyb sne.

La Laguna ligger højt og er temmelig udsat, når der er stærke vinde omkring bjergtoppene, så det er også det første område, der lukker i dårligt vejr. For selvom solen er altdominerende på Andalusiens sneklædte pister, så skifter vejret pludseligt, som på enhver anden bjergtop.

Sæsonen er lang

Sierra Nevada har lagt pister til en lang række World Cup løb, siden dengang Ingemar Stenmark og Franz Klammer ræsede ned fra de sydspanske tinder i 1970erne, og i 1998 blev de alpine verdensmesterskaber afviklet i området. Også i år er der medaljer på spil, når stjerner og vandbærere fra kvindernes alpine World Cup rykker ind i "Sol y Nieve" den sidste weekend i februar.

Ét år har det været nødvendigt at afblæse en international konkurrence på grund af snemangel, men som hovedregel har Sierra Nevada masser af sne gennem hele sæsonen, der strækker sig fra begyndelsen af december til sidste weekend i april. Sæsonstarten i år var dog lidt træg , hvor kun en trediedel af de 70 kilometer pister var åbne, men lige inden det helt store ryk-ind i julen væltede sneen ned, og det rekordstore antal juleskiløbere fik fantastisk sne i ferien.

De sidste fem år er skibyen Pradollano, der huser skifolket, vokset markant med hoteller, lejlighedskomplekser, forretninger og restauranter. Ferieboligerne varierer lige fra femstjernede hoteller med boblebad, sauna, massører og luksuriøse værelser til private lejligheder på lejebasis, og priserne varierer lige så meget, men overnatningerne ligger i den dyre ende sammenlignet med for eksempel Frankrig og Østrig.

Man mødes ved Borreguiles

Fra Pradollano (2100 m) tager man med kabinelift op i området til Borreguiles. Det er en mellemstation i 2645 meters højde, der ligger centralt med masser af meget lette nedfarter, hvor nye skiløbere boltrer sig.

Pisterne er brede og hele området med skibørnehave, begynderbakke med rullende fortovslift og de brede blå og grønne pister er et fremragende område for familieski, nye snowboardere og skiløbere, der avancerer deres kunnen lidt efter lidt. Her er plads til udvikling.

Borreguiles-området er ikke kun stedet, hvor begyndere mødes. Det er også stedet, man søger hen, når benene trænger til en pause, maven til mad eller halsen til en lille en. Tre store restauranter, eller rettere typiske skicafeteriaer, tiltrækker et hav af skiløbere i løbet af dagen. Især de store udendørs terrasser lokker med god udsigt over pisterne og sol de fleste dage, så mange vælger at spise et mellemmåltid her. Sydspanierne spiser jo typisk først frokost efter klokken halv tre, så man finder ikke små listige knejper eller spisesteder på pisterne, kun to mindre kiosker med kaffe og sandwich ligger gemt langs de 70 kilometer skiløb. Men de store cafeteriaer i Borreguiles har både den klassiske spaghetti bolognesa og et godt udvalg af sandwich for de, der vil have tanket op uden at forlade skiløbet alt for længe.

Børn og vilde hop

"Sol y nieve" i Sierra Nevada er godt udstyret med skiskoler og guider, der taler flere forskellige sprog. For børn over 3 år er der foruden velfungerende skiskoler også mulighed for en dag i skibørnehave, hvor aktivitetsniveauet er højt med både udendørs og indendørs faciliteter. Skibørnehaven ligger centralt i Borreguiles og har åbent dagligt fra klokken 10-16. Skal børnene ikke ud i sneen, kan de komme i en kombineret børnehave og vuggestue fra de er fire måneder gamle. Ungerne kan komme i forskellige workshops, se video, spille, høre musik og tage sig en lur, hvis de trænger, men man skal ikke regne med at finde skandinavisktalende børnepassere midt på det spanske bjerg.

For de voksne med et legebarn i maven, er der foruden hele skiområdet også en park særligt indrettet for snowboardere. Her kan man hoppe og springe fra de veldimensionerede ramper af sne, som udgør Parque de Surf, snowboardparken. De forskellige jumps er gode og bliver flittigt brugt af områdets snowboardere, men det er ikke en legeplads af overvældende fantasi. Foruden hoppene er der ingen udfordrende pukler, tubes eller andre forhindringer.

Der er meget andet end snowboard- og skiløb i Sierra Nevada. Kommer man om sommeren, er området fyldt med folk, der flyver paraglidere, klatrer, kører på mountainbikes eller vandrer for at bestige Veleta og Mulhacen (3481m), det højeste bjerg på Den Iberiske Halvø, der ligger et stenkast fra skiområdet.

I skisæsonen kan non-skiere afprøve balanceevnen på skøjtebanen for 7,40 euro (ca. 60 kroner) i en time inklusiv leje af skøjter. Børn under 12 år betaler omkring 47 kroner for samme fornøjelse.

Tager man kabineliften op til mellemstationen Borreguiles kan man leje slæder eller smække benene op og sætte sig til rette i en komfortabel fem-spandet hundeslæde. De stærke nordiske hunde viser stolt rundt i deres bjergområde mellem pisterne sammen med deres hundefører i godt en halv time for 36 euro (ca. 272 kroner) per person.

I mange skiområder er det blevet poplært at tage en tur på snescooter, og det kan man naturligvis også i Spanien. 20 minutter ved gashåndtagene koster 40 euro (ca. 302 kroner), mens samme tid med en chauffør, der måske er lidt mere forsigtig med maskineriet, fåes for 30 euro (ca. 226 kroner).

Generelt er aktiviteter i sneen dyre, og det afspejler de spanske priser også, men liftkortene til Europas sydligste skisportssted er bestemt rimelige i pris. Syv dages skipas i højsæsonen koster 187,40 euro (ca. 1416 kroner), mens det i lavsæsonen er helt nede på 1034 kroner for en uges skiløb.

Afterski på spansk

Der er ikke noget med at sidde og nyde en lille én i Borreguiles til solens stråler farver sneen lyserød, for cafeterierne på mellemstationen lukker klokken 16.

Mange skiløbere forlader pisterne ved 16-tiden (lifterne lukker 16.45), kører ned i byen Pradollano og går ind på et af afterski-stederne for at spise sen frokost.

Når nu spanierne ikke spiser frokost før hen på eftermiddagen, så falder måltidet naturligt sammen med at gå på afterski. Menuen står blandt andet på paella, blæksprutter i forskellige variationer, tapas af lufttørret bjergskinke og fåreost eller diverse pastaretter. Og så bliver der drukket både øl og masser af rødvin, som andalusierne holder meget af.

Afterski-stemningen er, som stemningen generelt er i Andalusien, meget munter, og folk er åbne og venlige. Afterski på spansk er mere hyggelig og afslappet end det er fest og druk.

Trængsel i weekenden

Tager man sine danske spisevaner med til Sierra Nevada, skal man være opmærksom på, at restauranter og afterski-steder lukker deres køkkener klokken 18, og så åbner de først igen efter klokken 20. I Sierra Nevada holder man nemlig siesta efter afterski eller går ud og shopper i byens veludstyrede men dyre skibutikker. De fleste går ud og spiser ved 22-tiden, som er helt almindelig spisetid for spanierne. Kan benene holde til mere efter dagens skiløb, kan man svinge dem på byens diskoteker natten igennem. Især i weekenderne er der gang i nattelivet.

Hver fredag strømmer det til med skiglade spaniere fra især Granada ved foden af Sierra Nevada og fra Madrid, der ligger fire timers kørsel fra pisterne. Området er nærmest overrendt i weekenderne, hvor køerne ved lifterne bliver et irritationsmoment, så mange lokale forsøger at tage fri midt på ugen, hvor der ikke er kø ved det iøvrigt velfungerende liftsystem med plads til 36.395 mennesker i timen.

For at undgå weekendræset kan man evt. kombinere skituren til Sierra Nevada med et weekendophold i Granada, hvor maurernes såkaldte testamente på jorden, verdens 8. vidunder, komplekset af kongelige paladser, Alhambra, er et besøg værd.