Toner fra fortiden

Et kinesisk gravkammer afslører guld og smykkeskrin - og masser af musikinstrumenter, som tilhørte marquis Yi for 2400 år siden. Troels Kløvedal og hans besætning på "Nordkaperen" er på eventyr på Yangtze-floden.

Det blev en værre tillægning i Wuhan. Strømmen løb fire knob og den "barges" vi skulle ligge til uden på lå et godt stykke ude i floden, som her er bred som var det Øresund ved Kronborg.

Mit problem, når jeg lægger til, er, at jeg har et bovspryd, og jeg har flere gange tænkt på at trække det ind på dækket, men så kommer skibet til at se lidt pjusket ud, og det går jo ikke. Når jeg vil ind til bolværkerne i den stærke strøm, har jeg problemer med afstanden mellem bovsprydet og til kølen.

Derfor må jeg sejle fuldstændigt parallelt med bolværkerne, hvad der sjældent er plads til, og hvor strømmen snyder mig, fordi den ikke er den samme som blot et par meter længere ude.

"Nordkaperen" har fået nogle skrammer i malingen, og hvid som en mågefjer er vi ikke længere, men det er, hvad jeg havde regnet med, når man vælger at gøre komplicerede flodsejladser, især Yangtze som regnes for den sværest navigable flod i verden og som i utallige farvandsbeskrivelser er omtalt som "The Wildest, Wickedest River on Earth".

Men vi når til kaj, selv om der er mange - et par hundrede mennesker inde på kajen, de fleste havnemyndigheder, lodser og journalister, der er fyldt med gode råd, dem er der i alle havnebyer, og de glemmer alle sammen, at det kunne være, at ham, der stod ved roret, havde mere forstand på det skib, han fører, en dem, der ser det første gang!

I fire dage lå vi i den rivende strøm med 12 trosser i land, hvoraf de to sprang, den ene 24 millimeter tyk, så ingen tvivl om, at vi er ved at være så langt oppe af Yangtze-river, at floden vrinsker lidt af os.

Farlige kløfter

For et år siden gjorde jeg en research-rejse op ad Yangtze-floden på en af de kinesiske flodbåde for ved selvsyn at se besejlingsforholdene, medbringende søkort og lodsbøger helt fra kolonitiden og der iagttage, hvordan Yangtze-lodserne klarede strømhvivlerne og førte deres både gennem stømfaldene og sluserne, se de komplicerede kløfter, hvor floden snævrer sig ind til omkring hundrede meter på det smalleste sted i de berømte, men farlige kløfter.

Dengang besøgte jeg også Wuhan, der er en af Kinas støste byer med omkring 12 millioner menneker og hvor meget af Kinas sværindustri hører til, deriblandt en stor bilfabrik.

Her ligger Hubai Provins Museet, der er et af de fineste i Kina og som kineserne elsker at vise frem for fremmede statsoverhoveder, hvis de besøger denne del af det store land.

Velbevaret gravkammer

Jeg så det også, og her blev jeg meget betaget af, hvad jeg så.

I 1978 skulle nogle soldater bygge et hus på en bakketop i noget, der lignede et meget almindeligt kinesisk landskab 175 km nord for Wuhan. Elleve meter nede i jorden stødte man på et stort lag af enorme firskårne træstammer en halv meter på hver led, og arkæologerne vidste med det samme, at så store træer kun fandtes mange tusinde kilometer væk i Kina, også dengang på grænsen til Burma.

Under de svære bjælker fandt man et enestående velbevaret 2400 år gammelt gravkammer, der vel nærmest kan sammenlignes med en ægyptisk Faraos grav, hvori der lå alt det, som en rig mand skulle have omkring sig for at leve sit gode og fornemme liv.

Over 15.000 genstande fandt arkæologerne (og hvor må det være spændende at være arkæolog) alt, fra skåle og kar i guld til overdådige smykkeskrin fyldt med jadesmykker. Man fandt hans ynglingshest, plus nogle få krigere og en masse helt enestående bronzekar, deriblant raffinerede og rigt dekorerede vinkølere og i kisterne omkring ham hans hustru og konkubiner mellem 13 og 25 år gamle.

På hans anden side lå hans tjenestefolk og hans hunde begravet.

Graven var opdelt i forskellige adskilte sektioner, lidt som en stor moderne lejlighed, hvor hans egen kiste lå inden i en endnu større støbt bronzekiste, hvori der var en lem, så hans ånd kunne slippe ud, for dengang som nu er en kineser født med to sjæle, den første slippes løs ved fødslen og den anden forlader legemet efter døden.

Men det mest bemærkelsesværdige var et helt rum fyldt med alle hans musikinstrumenter, i alt 125 genstande, deraf 65 klokker, de største en meter høje, alt hængt op og klar til at spille på.

Det er det største klokkespil, der nogen sinde er fundet i et gravkammer. Manden hed Yi, var Marquis og var leder af en lille stat der hed "Zeng". Det var i den periode, der i den kinesiske historie hedder "De stridende staters periode" og som ligger imellem de to dynasti-perioder "Zhou"og "Qin".

Manden blev kun mellem 42 og 45 år gammel og har helt sikkert ud fra det, man fandt, været en stor elsker af alt det som mænd alle dage har elsket , jagt, mad, vin, kvinder, musik,og gode digte.

Han døde i år 433 før Kr.

Det er på det tidspunkt, da grækerne har slået perserkongen Xerxes ved Salamis i bugten uden for Piræus og Athen og pæcist på det tidspunkt, da Sokrates går op ad trappen for at drikke skarentydegift, fordi han fordærver ungdommen, og hvor grækerne bevæger sig ind i den Hellenistiske periode. Sokrates var tæt knyttet til Apollon og Delfi, hvor der som bekendt står "Kend dig selv", og med de ord på læben spørger han videre "hvem er jeg og hvorhen bevæger jeg mig", og det moderne individuelle menneske begynder at træde ud af historien.

I Danmark er den blide bronzealder ved at være slut, og vi begynder at få keltisk indflydelse, og de første landsbyer opstår i landet.

Mennesket kan uddannes

Da Marquis Yi dør, og lader sig pragtfuldt begrave, har Konfucius lige draget rundt i Kina med sine disciple og undervist i morallære, litteratur, ritualer og musik og bliver faderen til den videnskabelige tradition, der bygger på ideen om, at mennesket kan uddannes og at disharmonier skyldes uorden i enten samfundssystemet eller i det enkelte menneske.

At gøre vold mod naturen, himmel og det jordiske betyder, at skævheder opstår i samfundet eller i det enkelte menneske, men at begge dele kan forbedres eller helbredes ved først og fremmest menneskelighed. Den kinesiske tanke er født om at adlyde fædrene, og at lederne skal være gode eksempler for undersåtterne, der skal være orden på verden.Over 25 år er gået siden man fandt Marquis Yi's grav, men museet har ikke ligget på den lade side af den grund.

Så vidt jeg vidste, havde kineserne ikke opfundet noder, men her viste det sig, at der på klokkerne fandes tegn, der jo som bekendt tolkes som ord og ikke som hos os bogstaver, der gengiver den fonetiske opfattese af et tegn, der så kan sættes sammen til hele ord.

På skrifttegn på klokkerne fandt man alligevel ud af, hvordan et tegn skulle oversættes til en bestemt lyd, endda halvtoner,og man konverterede tonerne så præcist som om de lå på et flygel.

Derefter kunne man begynde at spille på de 125 kopier af musikinstrumenter, man havde fundet i graven. Orkesteret blev berømt og turnerede i både USA Frankrig og Tyskland. Da jeg første gang hørte dem spille, spillede de således et stykke tysk klassisk musik efter at de havde optrådt med de kinesiske musikstykker, sådan som man tror, det må have lydt for 2400 år siden.

Da fik jeg den tanke, at hvis det lykkedes mig at komme op ad Yangtze-floden med "Nordkaperen" med et filmhold, ville jeg spørge dem i god tid, om de ikke nok ville spille et stykke musik som står mit og mange andre danskeres hjerte nær. "I Skovens Dybe Stille Ro", melodien er en gammel dansk folkevise og, og teksten er for 150 år side skrevet af Fritz Andersen, en fjern slægtning på min fars side.

Jeg havde både et bånd med, hvor melodien blev spillet af violinisten Anker Buch, der spiller den smukke aftensang i Mønsted kalkgruper og noderne i skibets højskolesangbog, plus min egen fløjte, så jeg kunne spille melodien for dem, og de spurgte mig, om de skulle skrive stykket helt ud for alle instrumenterne i orkesteret, for alle de gamle instrumenter, man havde fundet i graven, og jeg sagde pænt ja tak, selv om jeg vidste, det ville være et stort arbejde.

Det kom der en meget smuk oplevelse ud af, som jeg glæder mig til at kunne vise læserne af dette, når jeg en dag har klippet alle disse tusindvis af kinesiske filmklip sammen hjemme i Danmark.

Det næste vi skulle opleve i Wuhan, var i en helt anden boldgade, egentlig havde jeg tænkt mig at besøge nogle af de fabrikker i Kina, der står for landets store sværindustri og deres enorme smeltekar af flydende rødglødende jern, eller besøge et af byens mange skibsværfter, men dem havde jeg set i Shanghai.

En bil bliver født

Men så fandt vi ud af at Citroën havde en stor bilfabrik i Wuhan, hvor de fabrikerer og samler alle de kendte modeller. Jeg har altid ønsket at se de store samlebånd, lige fra karosseriet bliver standset ud og svejset sammen og til startnøglen bliver drejet om i den anden ende af samlebåndet og hvor bilen kører ud i dagslyset. Men i næsten alle bilproducerende lande er det altid forbundet med en masse forbud på grund af fabrikshemmelighederne, men det ser kineserne stort på, selv om vi mødte en franskmand på fabrikken, der var tydeligt forfærdet over, at den kinesiske ledelse havde givet os tilladelser til at filme, hvor vi havde lyst.

Vi har jo ekspertisen med os ombord på "Nordkaperen" i form af Thomas, der er uddannet bilmekaniker på Mazda og har arbejdet hos Alfa Romeo i Odense, og som låner "Nordkaperen" efter dette Kina-togt . Så vi havde en mand med, der kunne fortælle os om, hvordan en bil er skruet sammen.

Det der undrede mig mest var egentlig, at det var så almindeligt samlebåndsarbejde uden robotter, for som franskmanden sagde: »Grunden til at fabrikken ligger i Kina, er den billige kinsiske arbejdskraft,« men da jeg så spurgte, hvad de fik i løn, klappede han sammen som den berømte østers og sagde, at lønnen var hemmelig, men også at fagforeningen var stærk og tit ubøjelig i sine krav.

Nu lå der en uges flodsejlads for os gennem hele den midterste del af Yangtze-floden, som er opdelt i nedre, mellemste og øverste Yangtze. Det er tre forskellige verdener, både topografisk kulturelt, økonomisk og såmænd også gastronomisk. Floden løber igennem hele ni kinesiske provinser.

Det er her midt på floden, at de store søer ligger og som er Yangtzes største reservoirer, der netop nu er gået over dæmningerne, hvilket betyder, at vi sejler gennem oversvømmede landskaber og tæt forbi de store søer Poyang Hu og Dongting Hu, hvorfra der i øjeblikket kommer oceaner af ferskvand ,der presser strømmen ekstra imod os.

Nu her i regntiden har man ladet helt op til 40 procent af flodens vand gå ind i søerne for så i efteråret og om vinteren at lade vandet gå ud i Yangtze igen.

Hjemmefra har vi fået bekymrende telefonopkald fra familier, som tror vi er i fare, fordi der i de danske aviser står, at Yangtze er katastrofalt oversvømmet hvilket er ganske rigtigt, men det er den næsten hvert år, og har været hver sommer i årtusinder, det levet kineserne med.

Spørgsmålet er altid, hvor meget den er oversvømmet, men de fleste tror helt galt, at så kommer der en kæmpe bølge og alle drukner, men det er mangel på viden om Kinas geografi og topografi.

Yangtze har 700 bifloder og mange, mange tusinde kanaler og utallige småsøer, der afvander ikke mindre en 20 procent af hele Kinas samlede opdyrkede areal.Yangtze-bassinet er en verden flydende i vand, og det er lettere at transportere sig rundt i en sampan end i en bil.

Når ulykkerne sker, og digerne går over deres bredder, oversvømmes nogle landsbyer i vand og mudder, samtidig med at det næppe mærkes i den anden ende af floden.

Yangtze er ikke blot en flod, men en verden i et sølandskab, og kineserne har stor forstand på at bygge kanaler, dæmninger, ja den store kanal fra Peking og ned til Huangzhou syd for Shanghai er stadig verdens længste menneskeskabte kanal.

Kineserne ved en masse om at flytte vand, de har i årtusinder bygget kanaler og diger, ja selv Marco Polo omtaler deres fænomenale kunstvandingssystemer for 750 år siden.

Hele deres historie handler om at kende sølandskaberne og digernes betydning. De stoppede japanerne ved at ændre Den Gule Flods retning...

Eminent dygtighed

Kina er ikke noget u-land som mange tror, tværtimod så har kinesernes eminente dygtighed betydet, at man kan aftvinge jorden dens frugter mere end noget andet sted i verden, hvilket også betyder, at mange af de udenlandske økologer, der besøger landet, altid skriver tilbage om et overbelastet økosystem.

Kineserne synes bare, de gør, hvad de alle dage har gjort. De planter deres ris i de millioner af rismarker, som giver mad til flere mennesker end noget andet sted på jorden, men i forhold til vores overforbrug, går der intet til spilde i Kina, hvilket måske tydeligst ses i at ALT kan spises.

En dansk losseplads, affaldsstation, eller genbrugsstation,villle virke på en kineser som et rent byggemarked.

Lodser om bord

I syv dage vil vi nu bare smide ankeret efter dagens sejlads, når det bliver mørkt, og vi har ikke mindre end tre kinesiske lodser om bord. Det er som alle andre steder i Kina, på arbejdspladser, i restauranter, i forretningerne, i administrationen, der er mennesker nok at tage af alle vegne, alt er overbemandet med lidt for mange, men næsten altid smilende mennesker. Det går godt i Kina...

Så går sejldagene gennem de oversvømmede flade sølandskaber, måske kun afbrud af spændende lodretstående klipper midt i floden, der fortæller eventyr om elskede, der for tusinde af år siden ikke fik hinanden, nu udtykt i små pavilloner med elegante saddeltage, hvor unge forelskede så valfarter til, og kineserne elsker at være turister i deres eget land. Den altid drivende strøm i floden fortæller på sin egen kontante måde hele tiden om tidens gang, menneskene dør, deres huse bliver måske stående i nogle århundreder, men floden, den går sin gang...

Det er i øvrigt en udbredt misforståelse i vores vestlige og europæiske verden, at kineserne ikke må rejse ud af deres eget land. Problemet er, at de ikke kan få almindeligt turistvisum til f.eks. Danmark, fordi man stadig har den fuldstændige misvisende opfattelse, at kineserne, alle til hobe, er en en flok bådflygtninge.

Vi har talt med en masse mennesker, der gerne ville rejse og se Europa og som har penge nok, og som det ville glæde enhver krovært eller et tivoli at få besøg af, hvis ikke de danske myndigheder med politikerne i spidsen var så uvidende.

At miste en ven

I Wuhan besøgte jeg Den Gule Tranes Tårn, fordi det var her en af kinas mest elskede digtere Le Bai skrev et digt om at miste en ven, som han så forsvinde ned ad Yangtze-floden.

Månelyset stråler ved min seng

Som frost på jorden

Hvis jeg løfter hovedet ser jeg den klare måne

Hvis jeg sænker hovedet, tænker jeg på min hjemstavn

Ved den Gule Tranes Tårn sagde jeg farvel.

Til en god ven

Det var den tredje måned, blomsternes årstid

Da du tog ned til Yangzhou

Dit ensomme sejl er nu blot

En fjern blå prik

Og alt hvad jeg så var Yangtze-floden

Flyde ind i Himlen

Vi er blot rejsende på verdens horisont.

Vi mødes således i en fælles skæbne

Hvad betyder så bekendtskaber?

Vi har dejlige dage, nu hvor temperaturen falder, og når vinden er frisk, sætter vi alle tre forsejl, men det er for farligt at sætte storsejlet, fordi lodserne tit og næsten uden varsel vælger at krydse floden og gå fra den ene bred til den anden næsten vinkelret, fordi strømmen skifter. Der sejles helt inde under bredderne, tit en skibslængde fra sivbredderne eller de mange kilometer flisebelagte diger. Derudover er skibstrafikken enorm, ja det ser ud som om at alt, hvad der skal transporteres i Kina, skal op og flyde på en båd.

Når det bliver mørkt finder lodserne ind under Yagtzes mange græsholme, hvor der tit går kvæg, selv her i det oversvømmede landskab og solen går rød og diset ned over græsmarkerne.

Så bliver der travlhed om bord, fordi kineserne foretrækker at lave deres egen kinesiske mad selv, i stedet for at spise vores danske. Det syntes vi er en ganske god ordning, fordi det betyder, at der omkring 7-tiden, når den hyggelige lampe er hængt op over bordet på dækket og der er dækket op med nye kinssiske tallerkener, suppeskåle og spisepinde kommer ikke mindre en 7-8 retter på bordet, ja al den farverige mad kan slet ikke stå der på en gang, tit lækre fiskeretter, som vi har købt af en lokal fisker, som vi har mødt på floden i løbet af dagen, eller som kommer langskibs, når vi har smidt ankeret i solnedgangen, næsten altid på 10 meter vand. Ude midt på floden er dybderne alt for store til at lade ankeret falde.

En aften var det ved at gå galt, fordi vi lod ankeret gå under en smuk 1300 år gammel pagode, der stod ude på et ensomt næs, men der havde vi smidt ankeret uden at lodserne havde taget højde for, at det var midt i det lokale fiskevand, hvilket betød, at vi beskadigede et net, som vi måtte betalte 200 kr. i erstatning for.

Stjernehimlen

Men om natten er floden sort og stjernerne kommer på himlen.

Vi er på efteråret på nordlig halvkugle, hvilket for en stjernekikker eller en navigatør betyder, at tre af himlens klareste stjerner, endda smukke stjerner, som vi kender fra de lyse nætter hjemmefra, blinker til os her, i den bløde fugtige subtropiske nat.

Det er de tre stjerner i den nordiske sommertrekant med den unge blålige Vega i det ene hjørne og Altair i stjernebilledet Ørnen i det andet. Det var en fugl der adlød Zeus.

Det tredje ben står så i stjernebilledet Svanens hale og bærer det arabiske navn Deneb.

De står alle smuk her i september over Yangtze-flodens lange løb og de græsholme som vi har ladet ankeret gå under i stjernenatten.

Om morgen tager vi ankeret allerede når lyset kommer halv seks, og så nyder vi flodens disede skønhed, mens den varme kaffe damper rorgængeren i næsen og bredderne langsom træder ud af tågen ,og verden bliver til igen.

Efter en uges sejlads som beregnet og med en konstant strøm imod os mellem 2 og 4 knob anløber vi så Gezhouba-dæmningen ved flodbyen Yi-chang. Vi skal have mad og brændstof om bord, og skuden trænger til en hovedrengøring og over mobiltelefonen (og mobiltelefonerne virker fremragende i Kina) har vi fået at vide, at provinsguvernøren fra Hubai har anmeldt sin ankomst om bord sammen med den danske ambassadør i Kina, Ole Lønsmann Poulsen.

Tidligere artikler i serien: 26. maj, 23. juni, 30. juni, 14. juli, 28. juli, 4. august, 11. august, 1. september, 8. september, 15. september, 22. september, 6. oktober.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen