Pariserhjul

PARIS - Umiddelbart lyder en cykeltur i Paris som opskriften på et hurtigt og smertefuldt selvmord.

Ordet cykel rimer dårligt med den franske hovedstads aggressive bilister, hvis hensynsløshed kan aflæses direkte på bilskrogenes imponerende antal buler, ridser og knuste lygter.

Den uskrevne regel lyder, at der mindst skal et par lange pigeben til for at få mandlige franske bilister til at se sig over højre skulder.

En uhæmmet mangel på hensyn overfor cyklister gælder også ved åbning af bildøre, hvilket får de få modige to-hjulere til konsekvent at holde sig på fortovet eller i midten af vejbanen.

Bilen er konge

Cyklen har vanskelige kår i en by, hvor bilen er konge, og hvor de fleste andre to-hjulere består af scootere uden udstødningsrør eller de motorcykler på 125 ccm, som enhver franskmand med almindeligt kørekort i de seneste par år har haft ret til at køre.

Men det skal der ændres på, mener bystyret i Paris, som efter at have skelet til andre europæiske storbyer som København og Amsterdam langt om længe er begyndt at anlægge noget så sensationelt som cykelstier.

På et år er det blevet til over 50 km i det indre Paris, og inden nytår vil tallet være tæt på 100. Overborgmester Jean Tiberis plan er er at nå op på 150 km inden år 2000.

Cykelstierne er tydeligt mærket med tegninger af cykler på asfalten og store skilte, der appellerer til bilisterne om at tage hensyn og til scootere om at holde sig væk.

Faktisk er bestræbelserne begyndt at virke. Stadig flere parisere har sat sig i cykelsadlen. Da de første cykelstier blev anlagt i sommeren 1996, udgjorde cyklerne kun en pct. af den samlede trafik.

På 15 måneder er tallet vokset til mellem fem og seks pct. Og da Paris den 1. oktober for første gang begrænsede biltrafikken for at kæmpe imod den kvælende bilforurening, steg cyklisternes andel til over syv pct.

Ændring i magtforholdet

»Der er sket en mærkbar ændring i magtforholdet mellem cyklister og bilister. Forbedringerne for cyklisterne respekteres mere og mere, fordi cyklisterne er stadig synligere i bybilledet,« konstaterer Paris bystyre i en rapport.

Cyklisternes pressionsgruppe erkender, at der er sket mærkbare fremskridt i de seneste år. Gennembruddet kom i 1995, da de offentlige transportmidler strejkede i flere uger, og da bombeattentater bagefter gjorde folk bange for at tage metroen.

»Der er heldigvis sket en kraftig stigning i antallet af folk, der cykler. Det, der indtil for nylig blev anset for et vanvittigt og selvmorderisk transportmiddel, er på vej til at blive en normal del af dagligdagen,« siger Abel Guggenheim, bestyrelsesmedlem af Mouvement de defense de la bicyclette.

»Men grundlæggende mener bilisterne ikke, at cyklisterne har nogen rettigheder. Derfor kræver vi større opsyn med cykelstierne, ligesom vi satser på, at der vil komme så mange flere cyklister, at magtkampen i det daglige bliver mere lige,« understreger han.

Kampen er synlig hver eneste dag. Mellem cykler og scootere, der forsøger at omdanne cykelstierne til motorveje. Med lastbiler, der parkerer på cykelstierne, og med privatbiler, der bruger cykelreservaterne som overhalingsbane.

Der er stadig lang vej, før forholdene for cykler kan sammenlignes med nordeuropæiske byer, selv om også Paris er begyndt at indrette rolige kvarterer, hvor biler tvinges til at køre langsomt, og cyklister og fodgængere favoriseres.

Bilernes diktatur

Sidst Frankrig var en nation af cyklister, var under Anden Verdenskrig, da der ikke var nogen benzin. I 1950erne blev cyklerne udstyret med en hjælpemotor, og både filosoffer og filmstjerner som Brigitte Bardot gjorde den såkaldte Velo Solex til et hit.

Men bagefter fulgte årtier med bilernes forpestende diktatur, hvilket dagligt skaber kilometerlange bilkøer og trafikkaos, når flere millioner af hovedstadens 12 mio. indbyggere begiver sig ud på asfalten.

Æren for miseren ligger ikke mindst hos Jacques Chirac, Frankrigs nuværende præsident, der fra 1977 blev valgt til overborgmester i Paris. Han undlod at gennemføre bilbegrænsende planer, og det var ikke uden grund, at den seriøse franske avis, Le Monde, gav ham tilnavnet, "bilernes bedste ven".

Mere miljøfølsomme

»Faktisk er den nuværende borgmester Tiberi langt mere cykelvenlig. Men det gælder ikke hans borgerlige partifæller, og derfor er det et stort spørgsmål, hvor langt han vil gå,« siger Abel Guggenheim fra cyklistforbundet.

Franskmændene er begyndt at blive mere miljøfølsomme. Under den grønne miljøminister Dominique Voynet diskuteres det for første gang seriøst, om staten skal begynde at nedtrappe mange års skattefavorisering af stærkt forurenende dieselbiler.

Det er også bemærkelsesværdigt, at den bilglade, konservative avis, Le Figaro, forud for klimatopmødet i Kyoto bragte fire hele sider med en advarsel om, at vores planet er i fare på grund af forureningen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.