Ung dansker står ved umulig skillevej, hvor han skal vælge mellem to lande, job og kæreste
Christian Galsøe er på anden sæson skiinstruktør i japanske Hakuba. Undervejs har han forelsket sig i Japan i en grad, så hans planlagte fremtid i Danmark nu vakler.
De fleste mennesker kender til, at tilværelsen nogle gange byder på definerende øjeblikke, hvor livet kan bevæge sig i to vidt forskellige retninger. Med stor risiko for at fortryde sine valg.
Netop en sådan skillevej står den 23-årige Christian Galsøe ved lige nu.