På et mørkt bjergpas var det lige ved at gå galt: »Vi havde nået toppen, men var kun halvvejs«
Efter gymnasiet pakkede Sebastian Sejr Bindslev cyklen og drog med sine venner fra Istanbul til Kina. De havde forberedt sig hjemmefra, men på et centralasiatisk bjerg blev drengene sat på en særlig prøve.
Benene gik som stempler i pedalerne, mens Sebastian Sejr Bindslev gjorde alt for at undgå småstenene på vejen. Hans lunger kæmpede for at vride bare en lille smule ilt ud af den tynde bjergluft.
På en vild cykeltur langt fra Danmark lærte han og tre andre unge mænd fra Svendborg en del om sig selv og egne begrænsninger. Men flere oplevelser undervejs gav også anledning til at sætte højere pris på det derhjemme.