Særligt én ting er afgørende for smagen, og en ingrediens er noget, danskerne har fundet på
Det behøver ikke være svært at lave velduftende indiske retter. Sådan lyder det fra kogebogsforfatter Maybritt Beutnagel, der har rejst og boet i Indien i årevis.
Som barn kunne Maybritt Beutnagel få timevis til at gå på det lokale bibliotek med at terpe tykke bøger om fremmede lande. Hun var nysgerrig efter, hvad man spiste i andre lande, og hvordan mennesker i andre dele af verden egentlig så ud.