Natklubberne er truede i Europas frisindede metropol
Byen er blevet kaldt for fattig, men sexet, men nu har mange unge ikke længere råd til at gå ud. Alligevel er der fortsat mange løsslupne feststeder at vælge imellem.
Der går ikke mange minutter, fra jeg er ankommet, til jeg ser et yngre par i 20’erne, som har smidt deres overdele. Og lidt senere også undertøjet. Og uden tilsyneladende at ænse de øvrige gæster glider deres kærlige kys og favntag efterhånden over i et regulært samleje.