Fortsæt til indhold
Rejser

»Vi er bevidste om, at vi skal passe på vores unikke blanding af natur og storbykultur«

Spaniens tredjestørste by er opmærksom på, at turismen ikke går over gevind, så de lokale kan leve deres normale liv – også i det historiske centrum.

Kirsten Vestergaard

I de små gader i den historiske bydel El Carmen færdes beboere og turister side om side.

Der er langt flere lokale end turister, og på bænkene spiser børnefamilier is, og ældre slapper af i skyggen og ordner verdenssituationen på en blanding af spansk og en særlig valenciansk dialekt.

Byen er ikke større, end at den lever sit normale dagligliv med turismen som en god indtægtskilde.

Og det er ikke tilfældigt.