Nu er der god chance for at bo på luksushotellet, som alle fans af populær serie taler om
De seneste år er en ny form for turisme opstået på steder, hvor populære tv-serier er filmet – og tredje sæson af populær serie er bestemt ingen undtagelse.
Tredje sæson af HBO’s prisvindende komediedrama ”The White Lotus” finder som sædvanlig sted på en luksuriøs og solbeskinnet destination. De tidligere sæsoner foregik på øerne Hawaii og Sicilien, og denne gang er turen kommet til Thailand, som flere fans af tv-serien allerede på forhånd havde snuset sig frem til.
Og der er godt nyt til dem, der har lyst til at bo lige så lækkert som hovedpersonerne. Ikke mindst lige nu, hvor der er et godt tilbud.