Danskere benytter det blå EU-sygesikringskort overraskende flittigt, men for nogle ender det med en meget dyr ekstraregning
Februar står i vinterferiens tegn, og rigtig mange danskere drager mod koldere destinationer for at bruge en uge på ski. Nye tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed vækker bekymring for, om danskerne er ordentligt dækket på rejsen.
Mens det er koldt og gråt herhjemme, rejser mange danskere til udlandet i februar. Især skisportssteder i de skandinaviske fjelde og i alperne i Østrig, Italien og Frankrig er populære, og selvom det både er sjovt og spændende at forcere de stejle pister, så kan man også komme galt afsted.
Og det kan ikke blot gøre ondt i knogler og muskler. Det kan også efterfølgende gøre rigtig ondt på pengepungen.