Fortsæt til indhold
Rejser

Det er lovpligtigt, men mange springer over: »Det er ikke noget, chauffører kan eller skal kontrollere«

Mange passagerer er ikke sikret, når de rejser langvejs i turist- eller fjernbusser. Nu advarer Rådet for Sikker Trafik.

Bussen kører gennem vintermørket. Udenfor suser skeklædte nåletræer forbi. Indenfor lugter der af varm ånde, madpakker og øl. Fødder hænger ud fra sæderne og spærrer gangpladsen. Et par børn bagerst i bussen hopper skiftevis frem og tilbage på sæderne.

En beskrivelse, de fleste danskere nok kan genkende, hvis de har startet eller sluttet skiferien med en længere tur i turist- eller fjernbus.

Men imellem toiletbesøg og strækken ben er der noget, passagererne ofte glemmer. Og det kan være livstruende.