Fortsæt til indhold
Rejser

Med fly, tog og bil: Her er 12 rejsemål, du skal opleve i 2025

Fra polarcirklen til Det Indiske Ocean og med særlig blik for, hvad der er interessant for rejsende fra Aarhus, Billund og Aalborg. Her er vores anbefalinger til næste års rejser.

De første år i det nye årti var præget af coronapandemi, restriktioner og karantæneregler, men i de seneste par år er der for alvor kommet gang i rejsebranchen igen. I en sådan grad, at man visse steder må dæmme op for overturisme med regler og nye skatter.

Der er dog stadig mange spændende og i visse tilfælde underbelyste rejsemål at vælge imellem. Her kommer Jyllands-Postens rejseredaktion med anbefalinger til destinationer, der er særligt interessante for danske rejsende i 2025 – og især for rejsende fra Jylland.

Der er både spændende regioner, eksotiske feriemål tæt på, nye badeferiedestinationer og storbyer. Steder, som man kan komme til med gode flyforbindelser fra Aarhus, Billund og Aalborg, som man kan køre til i bil, eller som er oplagte at besøge med tog.