Fortsæt til indhold
Rejser

Sætter ny lov en stopper for det grønlandske turismeeventyr, før det overhovedet er kommet i gang?

Den nye internationale lufthavn i Nuuk er netop åbnet, og to lufthavne mere er på vej. Krydstogtskibe sejler tusindvis af turister rundt i fjordene, og Grønland er på alverdens lister over hypede rejsemål. Men i Grønland frygter man at blive kørt over af turismen, og derfor er landets første turismelov netop blevet vedtaget. Kritikere frygter, at den vil bremse landets turismeudvikling.

Mikkel Noa Klein

Det var en festdag uden lige, da Air Greenlands Airbus A330 landede i Nuuks helt nye internationale lufthavn torsdag den 28. november. Man kunne følge flyet på storskærm, der var kaffemik i forsamlingshuset, og et storstilet fyrværkerishow markerede åbningen af lufthavnen.