Fortsæt til indhold
Rejser

Man skal klatre 130 meter på en lodret klippevæg for at få plads på hypet café: Prisen på kaffen er også af en anden verden

Gæster kommer til at betale verdens måske dyreste kop kaffe på en helt udsædvanlig ny beværtning.

De fleste mennesker vil nok hævde, at de sætter pris på en god og veltillavet kop kaffe. Hvad enten man er til café latte, cappuccino eller en god americano, så byder verden på et væld af kaffevarianter.

Som regel kan spørgsmålet om, hvor meget man er villig til at betale for en kop kaffe dog dele vandene.

Og det er ikke alle, der er villige til også at betale for beliggenheden, hvilket man bl.a. skal være indstillet på, når man besøger ikoniske steder som Markuspladsen i Venedig, hvor en kop kaffe på Café Florian nemt kan løbe op i over hundrede kroner.

Det er dog billigt sluppet i forhold til, hvad man skal betale for kaffen på en café, der ikke ligner nogen anden og som af samme grund er hypet på de sociale medier netop nu.