Fortsæt til indhold
Rejser

Dansk hotel får flot hædersbevisning – og det er gæsterne, der har stemt

Med udmærkelsen Travelers’ Choice Best of the Best er hotellet med til at sætte ny standard inden for særlig kategori.

Gode gæsteoplevelser er naturligvis en væsentlig del af ethvert hotels levegrundlag, og nu har de særligt gode af slagsen sikret et dansk hotel en fornem udmærkelse.

Der er tale om Tripadvisors Travellers’ Choice Best of the Best, som er den brugerdrevne rejsehjemmesides største hædersbevisning. Den er sat i verden for at identificere og rangere de allerbedste hoteller, destinationer, attraktioner, restauranter osv. i specifikke kategorier og geografiske områder, som bliver vurderet og anmeldt af rejsende.