Verdensarvsby med lavere priser og meget færre turister – alternativet til Split og Dubrovnik er let tilgængelig med fly fra Aarhus
I Šibenik kan man få en mere lokal oplevelse med fremragende spisesteder, herunder en formidabel michelinrestaurant. Og så ligger byen godt i forhold til store naturoplevelser.
Smukt beliggende ved havet og tæt på nationalparken Krka er Šibenik (88 km fra Split og 74 km fra Zadar) en af det centrale Dalmatiens fineste gamle byer. Udsigten fra fæstningen, der hæver sig 70 meter over byen og bl.a. huser byens kirkegård, er formidabel.
Šibenik blev grundlagt i 900-tallet og har hørt under både Republikken Venedig og Det Østrig-Ungarske…