Gennem aktuelle bøger og foredrag kan du forberede dig til mødet med Rom
En ny bog om verdens mægtigste rige, en premierefilm med Bodil Jørgensen, der jagter sin ungdom i Roms gader og foredrag om guldalderkunsternes inspiration i den evige stad kan opleves lige nu.
Bag om Roms guldalder: Bestsellerforfatter bag nyt epos
I sin nye bog ”PAX. Krig og fred i Roms guldalder” udforsker bestsellerforfatteren Tom Holland Romerriget, da imperiet var på sit højeste. Dengang byen Rom var den vestlige verdens centrum og riget strakte sig fra Skotland til Arabien. En tid hvor Romerriget omfattede op mod en fjerdedel af menneskeheden…