»Da jeg mistede min søn, var jeg nødt til at lave fundamentalt om på nogle ting i mit liv«
Det var ikke nok at opgive et job i en stor international virksomhed. Først da den 56-årige brite, der bor i Danmark, gik næsten 800 km på Caminoen begyndte livet igen at give mening. I dag arrangerer han vandreture og importerer mohairsokker fra hjemlandet.
Jerry Graham fra Storbritannien kom til Danmark i 2004, hvor han byttede et travlt byliv ud med en mere rolig tilværelse i Nordsjælland. Han har tidligere gjort karriere i en stor amerikansk investeringsvirksomhed og arbejdet som medhjælper i en skovbørnehave, men i dag står han bag firmaet Happy Hiking, der producerer mohairsokker til vandreentusiaster.
Jerry Graham begyndte selv at vandre i en relativt sen alder, men i dag holder han af at komme på vandreture i både Danmark og i udlandet – nogle gange tager han også grupper med til sit yndlingsområde i England.
Hvorfor begynde du at vandre?
»Jeg mistede desværre Christopher, en af mine tre sønner, da han var tyve år gammel. Det var et stort tab. Jeg var på det tidspunkt konsulent for et internationalt benchmarkingfirma og rejste Europa tyndt, men fra den ene dag til den anden indså jeg, at jeg var nødt til at lave fundamentalt om på nogle ting i mit liv. I 2018 efter min skilsmisse faldt alting på plads for mig, og selvom jeg aldrig nogensinde havde ejet hverken rygsæk eller vandresko, besluttede jeg mig for at, at det var det, jeg skulle.
Jeg var bl.a. blevet inspireret af filmen ”The Way” med Martin Sheen. Den foregår på Camino de Santiago og handler om en far, der mister sin voksne søn, hvorefter han vælger at gå turen selv. Så det bestemte jeg mig også for at gøre. Jeg gik alle rutens næsten 800 km, og det var en fantastisk berigende oplevelse – og meget mere social, end jeg havde regnet med.«
Hvad giver vandring – ud over gode oplevelser?
»Turen på Caminoen hjalp med at komme over en svær livskrise, men selv kortere ture på et par timer i skoven kan være med til afhjælpe stress, koble fra og nulstille hjernen efter en hård arbejdsuge f.eks. Jeg bor relativt tæt på en skov, og jeg kan med det samme mærke, hvilken lise det er at komme ud og vandre og væk fra computer og skærm.
Det kan også være en fantastisk befriende måde at være sammen med andre mennesker på. Når man er ude at vandre sammen, er det naturligt og helt i orden at tie stille indimellem – det kan man ikke på samme måde, når man sidder sammen over for hinanden på en restaurant eller café.«
Turen på Caminoen hjalp med at komme over en svær livskrise, men selv kortere ture på et par timer i skoven kan være med til afhjælpe stress og nulstille hjernen efter en hård arbejdsugeJerry Graham, indehaver af Happy Hiking
Hvordan fik du idéen til Happy Hiking?
»Som sagt havde jeg aldrig været i nærheden af at vandre inden min tur på Caminoen, så jeg var nødt til at lave en masse research om udstyr, inden jeg skulle afsted. Jeg skulle for alt i verden undgå at blive våd og få vabler!
Under min søgen på nettet faldt jeg over nogle sokker fra Storbritannien, som jeg godt kunne lide, og som viste sig, at blive mine bedste venner på rejsen. De var lavet af mohair og produceret på et lille landsted i Storbritannien, og da jeg havde besluttet mig for at lave noget andet end mit hidtidige arbejde, satte jeg mig for at importere dem til Danmark.
Til at starte med købte jeg 400 par sokker, og dem fik jeg hurtigt solgt. Efter noget tid gik landmanden på pension, og nu får jeg selv produceret sokkerne derovre i Storbritannien.«
Hvad for noget udstyr er vigtigst at starte med?
»Sko. Du kan ikke vandre i almindelige sportssko; du er nødt til at have noget fodtøj med et ordentligt greb under. Det er også vigtigt, at det er vandtæt, for vandreturen er ødelagt, så snart du får våde fødder. Og husk at gå dem lidt til hjemme, så du er sikker på, at du ikke får vabler, og stop med det samme, hvis du gør.
Når du har styr på skoene, skal du finde gode strømper. Der er omkring 250.000 svedkirtler i fødderne, og man må ikke bruge bomuldssokker, der ikke transporterer sved væk. Brug i stedet naturlige materialer, enten uld eller mohair. Det holder fødderne kølige om sommeren og varme om vinteren.
Tag mindst to par sokker med, og skift hver anden time. Før i tiden sagde man, at man ikke skulle tage sko af undervejs, men det skal man! Hold en pause hver anden time, og tag støvlerne af, og skift sokkerne. Dine fødder vil takke dig.«
Hvad har du ellers med på vandretur?
»Jeg har en T-shirt på, som også er af et naturligt materiale, gerne merinould. Det transporterer vand væk, og det lugter ikke, selvom man sveder. Jeg har også altid regntøj, for det er ikke sjovt at blive våd, og vejret er ofte uforudsigeligt, ikke mindst i lande som Danmark og Storbritannien.
Desuden har jeg altid en rygsæk med hoftebælte. Den behøver ikke være dyrt, den skal bare sidde godt på hoften. Hvis man har snacks og vand med – og det skal man – så bliver det hurtigt til et par kilo, man skal slæbe rundt på. Endelig har jeg også en siddepude. Den er guld værd. Den vejer måske kun 50 gram og sikrer, at du ikke bliver kold, hvis du får lyst til at sætte dig ned undervejs.«
Hvad kan man vente med at anskaffe sig?
»Det er nemt at bruge flere tusind kroner på tøj. Tænk på terrænet og destinationen. Det er smart at have en god vandrestøvle med ankelstøtte og greb, hvis man skal til Schweiz, men almindelige vandresko er fint nok i et fladt land som Danmark.
Vandrestave er gode, hvis man har lidt problemer med knæene, men er ellers ikke nødvendige, hvis man er almindeligt gående. Og så kan man også godt starte med bare at gå i et almindelige par bukser, hvis man vil fordele udgifterne lidt som begynder.
Man behøver ikke have så mange forskellige ting, så længe det er af god kvalitet. Det vigtigste princip er at tænke lag på lag og naturlige materialer. Du kan bruge nogenlunde det samme tøj i Danmark som på Madeira, så længe det er muligt at tage noget af det af, når det evt. bliver for varmt.«
Kan du anbefale gode ruter til begyndere?
»Furesø rundt på Sjælland. Den er 23 km lang. Hvis du ikke har tid og lyst til at gå hele vejen er der fine muligheder for at finde en bus eller tog på vejen. I Mols Bjerge er også muligheder for at variere og gå 10 eller 20 kilometer, alt efter hvor du parkerer bilen. Og så vil jeg anbefale mit yndlingssted i hele verden, som er Lake District i England.«