Ny analyse er godt nyt for dig, som skal på bilferie – men der forskel på, om du kører på el eller benzin
Spar Nord og Bilbasen har kigget nærmere på transportprisen til nogle af danskernes foretrukne kør-selv-destinationer.
For mange danskere venter sommerferien lige rundt om hjørnet, og traditionen tro pakker flere af os bilen og kører mod sydligere himmelstrøg. Men der kan være stor forskel på udgifterne i forbindelse med kør-selv-ferien, alt efter hvor turen går hen.
En ny analyse fra Spar Nord og Bilbasen sætter tal på, hvor meget en biltur til og fra nogle af danskernes yndede destinationer koster, når man foruden brændstof- eller elforbrug også medregner parametre som slitage på bilen, værditab og vejafgifter.