Fortsæt til indhold
Rejser

Hvis du elsker både at læse og at rejse, kan disse bøger være årets julegave til dig selv

Året der gik var rigt på rejsebøger. Her er nogle af de mest interessante danske udgivelser, der kan sende dig på sporet af sønderjyske soldater i Østafrika, guide dig til livet som cykelturist verden over eller give dig et helt tredje eventyr.

På roadtrip gennem et USA i hastig forvandling, en rejse gennem Kina, der på få årtier er blevet verdens supermagt, på eventyr med danske globetrottere, der har cyklen som foretrukne transportmiddel og historiske værker, der tager os med på eventyr til Afrika, Balkan og Europa mellem verdenskrigene.

2022 var et spændende år for rejselitteraturen i Danmark.

Vi har kigget nærmere på nogle af dem, der er den perfekte julegave, hvis du både kan lide at læse og rejse.

Et forandret USA: Roadtrip gennem Amerika

I sin nye bog, ”På jagt efter Amerikas sjæl”, rejser tidligere USA-korrespondent David Trads i Johannes V. Jensens spor og deler sin bekymring for et splittet Amerika.