I Ghana udnytter man indflydelse fra afroamerikanske kendisser til at tiltrække turister

Den ghanesiske regering satser hårdt på at tiltrække afroamerikanske turister, hvor det udtalte formål er at hjælpe lokalbefolkningen i Ghana. Turismestrategien kritiseres dog for at være kontraproduktiv, kortsigtet og at kunne føre til øget ulighed i fremtiden.

Artiklens øverste billede
Den tidligere slavekyst i Ghana. Foto: Getty Images

Når danske turister rejser mod Ghana, er det ofte med ønsket om at besøge de dansk-norske forter beliggende på den ghanesiske vestkyst, der går under navnet Guldkysten.

Området vækker påmindelser om en grufuld tid i dansk kolonihistorie, eftersom tusindvis af slaver blev transporteret herfra mod Vestindien fra starten af 1700-tallet og frem.

Vender man i stedet blikket væk fra danske turister i Ghana og mod kernen af den ghanesiske turismestrategi, er der helt andre elementer i spil.

Den ghanesiske regering ønsker særligt at tiltrække afroamerikanske turister, hvilket efter sigende skal komme det ghanesiske folk til gode. Det skriver nyhedsmediet Skift.

Et led i planen er at udnytte den magt og den kulturelle arv, som afroamerikanske kendisser besidder og netop anvende disse til at markedsføre Ghana som foretrukken turistdestination.

Fra ghanesisk side håber man, at det vil føre til øget økonomisk investering i Ghana. Dog er der flere problematiske tendenser i denne markedsføringsstrategi.

At udnytte kendisser i turistrelaterede kampagner er et taktisk greb, der bringes i spil på flere turistdestinationer rundtomkring i verden. Kontrasten mellem fattigdommen i det ghanesiske lokalsamfund og de rige afroamerikanske kendisser får dog nogle til at rynke på næsen.

»Det skaber spændinger, fordi folk kan ikke se, hvad de fremtidige fordele vil være for den ordinære ghanesiske statsborger,« siger Kristin Quaye, medstifter af turistbureauet Certified Africa, til Skift.

Et skævvredet billede af Ghana

Kritikken af den ghanesiske regering bygger nemlig også på, at strategien er kortsigtet og ikke medtager de langsigtede negative konsekvenser, som planen kan afføde.

Når afroamerikanske kendisser poster luksuriøse feriefotos fra Accra samt fotos med den ghanesiske præsident på sociale medier, vil det primært tiltrække det mere privilegerede afroamerikanske klientel.

»Når du lider under alvorlig fattigdom og hører afroamerikanere tale om deres luksuriøse liv her, udvikler det sig til et problem,« lyder det fra Rich Hackman, grundlægger af marketingrådgivningen The Bored Brand.

Leveomkostningerne og priserne på ydelser i turistområderne i Ghana vil unægtelig stige, og det kan føre til øget ulighed og splittelse mellem det ghanesiske folk og velhavende afroamerikanske turister.

Så næste gang den danske turist drikker en kop kaffe på en bar i Accra, kan det være velhavende afroamerikanske turister, der slænger sig ved nabobordene.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.