New Yorks nye glaselevator svæver 369 meter over byen

Det bliver ikke en fornøjelse for folk med højdeskræk, når ny stor attraktion åbner til oktober i den amerikanske storby.

Artiklens øverste billede
Åbningen af Summit One Vanderbilt har været ventet blandt både newyorkere og turister, og forhåbentlig bliver det muligt at besøge storbyen snart igen. Foto: Percival Kestreltail

Der findes efterhånden en del observationsdæk i New York, der hver især byder på en spektakulær udsigt over byen. Nogle steder har endda glasgulv, som de mest vovede turister kan snuppe en selfie på.

Men den pulserende storby sover som bekendt aldrig – bestemt heller ikke når det gælder innovative idéer og nye påfund.

Derfor kan du snart træde ind i en elevator, som er udført i glas fra gulv til loft. Glaselevatoren suser hele 369 m op over byen, og den er placeret langs ydersiden af skyskraberen One Vanderbilt.

Det er op til dig, om du slår blikket op, ned eller ligeud undervejs, for der er sublim – og måske lidt skræmmende – udsigt til alle sider.

Elevatorturen, som de fleste normalt gerne vil have overstået, bliver pludselig hovedattraktionen, når jorden forsvinder under dig, og du hele vejen op kan se mennesker, biler og cykler blive mindre og mindre. Selv om du ikke skal bevæge dig et eneste skridt opad, vil turen uden tvivl stadig tage pusten fra dig.

Glasdørene slår op den 21. oktober sammen med observationsdæk, glasbokse, udendørsbaren Aprés og verdens højest beliggende urbane alpinhave.

Åbningen af Summit One Vanderbilt har været længe ventet blandt newyorkere såvel som udenlandske turister, og forhåbentlig bliver det snart muligt for internationale rejsende at besøge storbyen igen.

Det er nemlig ikke kun den nye elevator, som vil udfordre visse menneskers højdeskræk. I 324 meters højde har arkitekterne opført glasboksene Levitation, der stikker ud fra bygningen og nærmest svæver i luften, som navnet hentyder til.

Her er der frit udsyn til den hektiske Madison Avenue, hvor bittesmå prikker bevæger sig rundt under dine fødder.

Det 427 m høje One Vanderbilt, der åbnede i 2020, ligger nær Grand Central Station på det indre Manhattan og kan bryste sig med titlen som byens fjerdehøjeste bygning.

One World Trade Center er med sine 541 m stadig indehaver af førstepladsen.

Udendørsbaren Après serverer mad, snacks og cocktails fra Danny Meyers Union Square Events, som står bag nogle af New Yorks bedste restauranter.

Her kan du spise middag eller få et par drinks i smukke omgivelser omgivet af verdens højeste urbane alpinhave, før det igen er tid til at tage en dyb indånding og træde ud på glaselevatorens gennemsigtige gulv i 369 meters højde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.