Fortsæt til indhold
Rejser

Der er tryk på rejser sydpå i efterårsferien, men danskerne vil også gerne i sommerhus

På trods af grænseåbninger, udrejselængsel og meldinger fra charterbureauerne om udsolgte rejser sydpå vil danskerne tilsyneladende også gerne holde efterårsferie herhjemme – og gerne i sommerhus. Landets førende feriehusudlejere oplever stor interesse for uge 42, hvor bookingerne er steget næsten 29 pct. de seneste to år.

Efter lange perioder med lukkede grænser og strenge coronarestriktioner er det som bekendt igen blevet muligt at rejse udenlands og nyde varmere himmelstrøg. Og det er der også i tusindvis af danskere, der gør. Ifølge flere af de største danske rejsearrangører er der således stort set udsolgt af rejser til Middelhavet og De Kanariske Øer frem mod efterårsferien.