Fortsæt til indhold
Rejser

Åbent hele året: Her er de gode og lidt ukendte vinteroplevelser i naturen

En stor del af Danmark er lukket ned. Men naturen er tilgængelig hele året, og uanset hvor i landet man bor, er der fine oplevelser tæt på. Men hvor skal man søge hen på denne tid af året? Vi har talt med en ekspert hos Naturstyrelsen.

»Der er generelt en stigende tendens til, at folk søger oplevelser i naturen. Dels fordi de umiddelbart har lyst til det, men i den seneste tid også fordi de har været tvunget til det på grund af corona,« siger Lars Bendix Poulsen fra Naturstyrelsen.

»Men der er altså stadig rigtig mange danskere, som stort set aldrig kommer ud i naturen,« tilføjer han.